search

Drop meningsmålingsjournalistikken

Trump ligner USA's næste præsident. Meningsmålingerne slår fejl. Igen. Det bør vi tage konsekvensen af, skrue ned for brugen af dem og i øvrigt omgås dem med større ydmyghed, skriver Susanne Sayers

Mens dette skrives, er kommentatorer og medier i chok over, at realitystjernen Trump formentlig bliver næste præsident i verdens mægtigste nation.

“Ingen havde forudset det,” lyder det igen og igen, og det er sandt. Jeg har selv delt opslag på de sociale medier, hvor mennesker, som ved betragteligt mere om meningsmålinger end jeg selv, fastslog, at Trump ikke havde en chance, at det var medieskabt gøgl at tale om et tæt løb. Et af de opslag, jeg delte, kom fra en kyndig kollega på det blogmedie, jeg selv er tilknyttet, POV International. Der var vi også meget skråsikre.

Vi stolede i medierne på meningsmålingerne. Vi fortolkede, analyserede, debatterede i ét væk på baggrund af undersøgelser, som viste sig at give en misvisende konklusion.

Det er ikke første gang, det er sket. Senest var briternes Brexit et chok – meningsmålingerne havde vist en snæver, men dog sikker sejr til Remain-siden. Og ved seneste folketingsvalg i Danmark havde ingen målinger forudset, hvor massivt Dansk Folkeparti ville gå frem og ændre det politiske landkort.

Et eller andet er skævt i meningsmålingerne. Der er noget, de ikke fanger. Hvad det er, må analyseinstitutterne rode med, og de vil utvivlsomt kalibrere deres modeller nu, men jeg synes, det er på tide, at vi tager konsekvensen i medierne.

Vi bringer dagligt historier, som er baseret på meningsmålinger. I forvejen har vi tit svært nok ved at behandle dem rigtigt – der bliver konkluderet og analyseret på resultater, som er inden for den statistiske usikkerhed, og vi kan også finde på at konkludere på noget, som der slet ikke er spurgt om. Blandt andet er det ikke helt sjældent at se overskrifter om, at en minister er regeringens mindst populære baseret på undersøgelser om noget andet, nemlig hvem der er den mest populære. Man kan ikke slutte omvendt, som valgforsker Erik Gahner Larsen også har argumenteret for.

Skru ned for meningsmålingerne

Men én ting er, at vi som journalister til tider ikke omgås meningsmålingerne korrekt – det kan vi trods alt lære (jaja, jeg er optimist).

Det mere problematiske er, hvis det viser sig, at det amerikanske præsidentvalg, Brexit og DF-fremgangen ikke er undtagelser. Hvad nu hvis meningsmålingerne bredt set ofte er misvisende? Der er resultater, som er så entydige, at konklusionen er klar. Men rigtig mange målinger ender med en forholdsvis lille forskel.

Kan vi stole på dem? Er de et retvisende billede af befolkningens holdning til dette og hint?

Jeg mener, at det er på tide, at vi som medier erkender deres begrænsninger og skruer ned for brugen af dem. Ikke kun de politiske barometre, men for alt det, som vi også bruger dem til: Befolkningens holdning til skilsmisser, kontanthjælp, eliten, nye afgifter, prisen på parkering osv.

Journalistik er ikke forudsigelser

Betyder det noget, hvis de er misvisende? Tjah, politikere og andre beslutningstagere er også interesserede i, hvad befolkningens holdning er, så reelt kan meningsmålinger påvirke beslutninger – og måske på et tvivlsomt grundlag, hvad historien om holdningen til fedtafgiften i 2011 er et eksempel på.

Målingerne er ofte tænkt som en nem måde at få en nyhed på, hvad dygtige pr-afdelinger også har opdaget. Ganske mange pressemeddelelser indledes med resultatet af en meningsmåling, som virksomheden eller organisationen har foretaget, og som giver basis for en sjov historie – uanset at den måling næppe er repræsentativ. Men det er dejligt enkelt at kunne komme med en bombastisk konklusion og derefter basere den i noget så tilsyneladende objektivt som tal.

Vi kan bare ikke være sikre på, at målingerne er repræsentative for, hvad befolkningen mener, trods analyseinstitutternes erfaring og omhu. Nu er det for alvor blevet tydeligt, at de er et øjebliksbillede, og at det hurtigt kan ændre sig.

Lad os droppe den lidt for nemme meningsmålingsjournalistik. Lad os lade være at analysere i timevis på marginale forskelle mellem rød og blå blok eller bruge meningsmålinger til at forudsige resultater. Journalistik er ikke forudsigelser.

Vi kommer ikke uden om meningsmålinger i forbindelse med blandt andet valg, og det vil nok også være naivt af mig at tro, at vi slipper for de månedlige politiske barometre. Men lad os tage en time out, hvor vi på redaktionerne diskuterer, hvordan vi bruger målingerne og undlader at konkludere skråsikkert på noget, der ikke er sikkert overhovedet.

Pausen kan vi passende bruge til at bevæge os ud i den del af virkeligheden, som vi ikke så tit har kontakt med.

Kommentarer
0

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen