Syv fuldfede mandater.

Så langt skød DR’s første prognose fra klokken 21:43 på valgaftenen forbi det resultat for rød blok, der stod klart, da sidste stemme kort før klokken 01 var talt op.

I de mellemliggende tre nervepirrende timer kunne tv-seerne således følge med i, hvordan rød bloks mandattal langsomt kravlede fra 80 og tættere og tættere mod de magiske 90 for først i 11. time – og med mere end 99 procent af stemmerne optalt – at tippe til deres fordel.

Det føltes som en fodboldkamp i overtid og var utvivlsomt fængslende tv. Men er det også god journalistik at lave journalistik på gætværk en hel aften? Det har Journalisten spurgte en række nuværende og tidligere mediechefer om.

Du er out of business, hvis du dropper det

Spørger man Michael Dyrby, der som tidligere nyhedsdirektør på TV 2 har været dybt involveret i valgdækningen i mange år, er prognoser ikke til at komme udenom.

”Den tv-station, der dropper prognoserne, de er out of business. Prognoser er rygraden i en valgaften,” siger han og tilføjer:

”Jeg kan godt forstå, at man stiller spørgsmålet. Men exitpolls og prognoser har man jo, fordi det er med til at bygge spændingen op. Det var også motoren i går,” forklarer Michael Dyrby.

Samtidig vurderer han, at det gætværk, som prognoserne er – om end et kvalificeret et af slagsen – med årene er blevet mere centralt i tv-stationernes dækning af valgaftenen.

”Da jeg første gang lavede valgaften, brugte vi lang tid på at sidde og læse resultaterne op, efterhånden som de kom ind. Nu er prognosen hovedresultatet. Så gætværket er løftet op på bekostning af de reelle resultater. Men prognoserne er kommet for at blive – det er helt sikkert,” slår han fast.

Valgaften er ikke en fodboldkamp

Knap så pragmatisk og anderledes kritisk forholder Zetlands ansvarshavende chefredaktør, Lea Korsgaard, sig til mediernes brug af prognoser.

Da Journalisten fanger hende onsdag morgen, er hun på vej i seng efter en lang valgnat uden søvn. Men på sms lyder hendes svar på spørgsmålet kort og godt:

”Mon ikke vi bare stille og roligt bør konkludere: Drop lortet,” siger hun med henvisning til prognoserne.

Altingets ansvarshavende chefredaktør, Jakob Nielsen, er lidt mindre kras i sin kritik.

”Men som tv-seer kan jeg godt undre mig lidt over, at man ikke bare holder sig til exitpolls, indtil en stor del af stemmerne er talt op,” siger han og understreger, at han ikke har dyb indsigt i, hvordan tv-stationerne arbejder med tallene.

”Men en valgaften er jo ikke en fodboldkamp, og når der bliver lagt så meget vægt på prognoserne, er der en risiko for, at vi kommer til at dække det lidt for meget som sport,” mener Jakob Nielsen.

Generelt kalder han prognoser, målinger og exitpolls for et dilemma for alle medier, der dækker valg intensivt – dem selv inklusive.

”Hvis jeg skal gribe lidt i egen barm, så skrev vi jo et par dage før valget, at der var risiko for, at Sofie Carsten Nielsen mistede sit mandat. Det var der sagligt belæg for at skrive, men jeg kan alligevel godt forstå, at nogen undrer sig, når hun ender med at komme ind. Måske har vi som medier stadig en udfordring i at afveje usikkerheder i forhold til skarpheden af vinklerne,” siger Jakob Nielsen.

DR: Prognoser skal være mere præcise

Usikkerheden i prognoserne på valgaftenen betød ikke kun, at DR’s første prognose ramte syv mandater forbi målet på rød blok. Den betød også, at mandattallet for Socialdemokratiet blev underestimeret med ét mandat, helt frem til optællingen var færdig.

”Det er selvfølgelig en virkelig, virkelig ærgerlig fejl,” lyder det morgenen efter fra DR-chefredaktør Thomas Falbe, der også har beklaget og forklaret i en artikel på DR.

Ifølge den forklaring skyldes fejlen, at valget faldt ud på en måde, der satte en helt særlig og sjælden matematisk undtagelse i spil. Over for Journalisten fastholder Thomas Falbe dog brugen af prognoser.

”Ellers skal man jo afvente den endelige verificering en uge senere fra Indenrigsministeriet, når alle stemmer er optalt. Det mener vi heller ikke, at vælgerne er tjent med. Men det ændrer ikke på, at vores prognose skal være mere præcis, end den var i går,” sagde han tidligere i dag.

Læg større forbehold ind

Også ansvarshavende chefredaktør på Mandag Morgen Tanja Nyrup Madsen mener, det er ”lige overilet nok” at afskaffe prognoserne, bare fordi DR regnede så galt på gårsdagens valgaften.

”Jeg har svært ved at se en valgaften for mig, hvor man undlader at tolke på de resultater, der kommer ind – og en prognose er jo den mest kvalificerede måde at gøre det på. Men det skal selvfølgelig være rigtigt,” siger hun og understreger, at det ikke er en fejl i småtingsafdelingen at køre en halv valgaften på en forkert præmis.

”Men man må glæde sig over, at vi har to konkurrerende nyhedskanaler, og at det blev sagt højt og tydeligt, at der var tvivl om målingerne begge steder.”

Men netop den slags forbehold bør måske være endnu tydeligere fremover. Det mener i hvert fald Nikolaj Sommer, chefredaktør og nyhedsdirektør på Børsen.

”Næste gang vil man nok lægge større forbehold ind,” siger han og hæfter sig ved, at også TV 2 undervejs ramte skævt med prognoser og exitpolls.

”Prognoserne er kommet for at blive, og det synes jeg som sådan også er fint. Men både DR og TV 2 havde jo nogle prognoser, der var noget skæve, og det synes jeg virkelig, der er grund til at beklage. Det ærgrer mig helt vildt, at vi nu skal have den debat igen,” siger Nikolaj Sommer.

Men hvad skal det overhovedet gøre godt for at sidde en hel aften og lave journalistik på noget, der dybest set er gætværk?

”Det problematiske er jo, at prognoserne rammer forkert, og i mindre grad at man bruger dem. Særligt ved det her valg har bogstavlegen jo fyldt rigtig meget. Og hvis vi gerne vil dække det, så er det meget svært at gøre uden den slags målinger,” mener han.

Efter at Journalisten talte med Jakob Nielsen, har Sofie Carsten Nielsen valgt at trække sig som leder for De Radikale. Det fremgår endnu ikke, om hun er valgt ind som medlem af Folketinget.