“En 25-årig andengenerationsindvandrer sørgede i går for nogen ballade, da han blev idømt 40 dages fængsel i en sag, hvor han havde slået og sparket en mand foran diskoteket Broen, der ligger i Århus Havn.”
Sådan lyder indledningen til en notits bragt i Jyllands-Posten.
“Man deler folk op i klasser, når man skriver andengenerationsindvandrere, det virker næsten som om, vi er andenrangsborgere her i samfundet. Jeg forstår ikke, hvorfor man ikke bare skriver unge mennesker, så længe det ikke er relevant, om ens forældre er fra Pakistan eller Tyrkiet. Desuden er andengenerationsindvandrere en misvisende betegnelse, fordi størstedelen er født og opvokset her i landet,” siger Tanwir Ahmed, næstformand i organisationen Muslim Youth League.
Han var en af initiativtagerne til en demonstration i København sidst i januar. Her stod unge muslimer i spidsen for en protest, hvor politikerne og medierne blev udnævnt som skurke i debatten om de etniske minoriteter. Demonstranterne råbte taktfast: “Vi har fået nok. Vi har fået nok.”
“I debatten bliver der råbt højere og højere og lyttet mindre og mindre, og medierne har også et ansvar. De er med til at forvrænge billedet af indvandrerne,” siger Tanwir Ahmed.
Medlemmerne af Muslim Youth League er ikke de eneste, der er utilfredse med de danske mediers dækning af de etniske minoriteter.
I en årsrapport fra det fælles europæiske center for observation af racisme og fremmedhad (EUMC) kritiseres danske medier for at være med til at øge racisme og fremmedhad. I rapporten står blandt andet, at “den øgede grænsehandel, åbningen af de indre grænser i Europa og modtagelsen af asylsøgere har i Danmark ført til en udbredt opfattelse af, at det er “for nemt” for udlændinge at slå sig ned i Danmark. En følelse, der ofte er blevet bakket op af medierne på trods af, at der er strenge procedurer for at opnå opholds- og arbejdstilladelse”. I rapporten står der også, at “i Danmark har den hårde konkurrence mellem medierne, der specielt fokuserer på at skabe en følelse af usikkerhed og mistillid, ikke kun nødvendiggjort et forvrænget billede af virkeligheden, men også ført til udbredelsen af usand ‘faktuel’ information.”
Ole Espersen, der er medlem af EUMC’s betyrelse og kommissær for menneskerettigheder i Østersørådet, siger:
“Enhver journalist burde, hvis der kommer opsigtsvækkende tal, hellere vente til næste dag med at skrive historien og så få tid til at tjekke oplysningerne ordentligt, men det er åbenbart store krav at stille, når der er konkurrence,” siger Ole Espersen.
Aktuelts leder revsede da også for nylig Politiken for sin massive dækning af veluddannede indvandreres flugt fra det danske arbejdsmarked. Netop som artiklerne var blevet bragt, kom nye tal fra Danmarks Statistik, der var bestilt af ArbejdsMarkedsPolitisk Agenda. Tallene viste, at 40.000 mennesker i 1998 forlod landet. Af de 40.000 var kun otte personer arbejdsløse indvandrere med en lang videregående dansk uddannelse.
Bedrevidende journalister
På trods af kritikken er det ikke med den store iver, at danske journalister søger viden om etniske minoriteter.
For Den journalistiske Efteruddannelse (DjE) er det svært at gennemføre kurser om flygtninge- og indvandrerstoffet. Siden midten af 90’erne er kurser blevet aflyst på grund af manglende interesse, og for øjeblikket er kurset med titlen “Fup, flygtninge og fordomme” blevet udskudt til efteråret i håb om inden da at få tilstrækkeligt med ansøgere.
Sociolog Mustafa Hussain, der er medforfatter til Nævnet for Etnisk Ligestillings rapport “Medierne, minoriteterne og majoriteten”, har en forklaring på den manglende interesse for viden om etniske minoriteter.
“Journalisterne tror selv, at de ved alt,” siger han.
Mustafa Hussain opfordrer journalisterne til at tage sig sammen og nuancere deres syn på indvandrere og flygtninge. Han savner blandt andet, at repræsentanter fra de etniske minoriteter får lov til offentligt at gøre sig tanker om for eksempel børnepasning og skattelovgivning. Han er træt af, at minoritetsmedlemmer hovedsageligt får taletid, når debatten drejer sig om dem selv.
“Specielt fjernsynsfolk betragter ikke minoritetsmedlemmer som almindelige borgere i Danmark. Jeg har boet i Danmark i 27 år, men unge mennesker på 25 år betragtes som større eksperter på det danske samfund end jeg,” siger han.
Mustafa Hussain efterlyser også, at medierne begynder at fortælle minoriteternes historie, uden at artikler og tv-indslag absolut behøver at være ledsaget af politiets blå blink som blikfang.
I bladet MedieWatch, der bliver udgivet af Foreningen Fair Play, gennemgås systematisk pressens dækning af de etniske minoriteter. MedieWatch sætter også fokus på kriminalstoffet i medierne. Det viser sig for eksempel, at fra den 1. september til 30. november sidste år drejede 25 procent af Berlingske Tidendes artikler, der havde etniske minoriteter som emne, sig om kriminalitet, mens det tilsvarende tal for B.T. var 49 procent.
Mustafa Hussain, der også sidder i MedieWatch’ redaktion, tror på en mere nuanceret dækning af de etniske minoriteter, hvis journalisterne i højere grad begyndte at skabe kontakter i indvandrermiljøerne for på den måde at få at vide, hvad der rører sig.
“På et eller andet tidspunkt er medierne nødt til at gå i dialog med minoriteterne og holde op med at skrive og snakke om dem, uden at man taler med dem,” siger Mustafa Hussain.
På den anden side af Øresund har Göteborgs-Posten lavet en kontaktgruppe med repræsentanter fra seks minoriteter. Det er sket netop for at få reaktioner fra en gruppe mennesker, som journalisterne ikke selv kender.
Væk fra yderpunkter
Nu forsøger en række medier at tænke anderledes i deres dækning af de etniske minoriteter.
Tirsdag den 22. februar blev Information fremstillet af “en multikulturel redaktion” for blandt andet at gøre opmærksom på, hvordan man kan se historier om udlændinge fra en anden vinkel.
“Forhåbentlig vil det medvirke til en mere afbalanceret debat,” siger Osama Al-Habahbeh til Information.
Han er herboende jordansk journalist og har været med til at samle redaktionen.
Et andet tiltag står Ekstra Bladet for. I begyndelsen af februar lancerede bladet en ny brevkasse med den radikale politiker Naser Khader som redaktør. Et af målene med brevkassen er at komme i kontakt med flygtninge og indvandrere.
Derfor fik Ekstra Bladet op til brevkassens premiere den første lørdag i februar hængt plakater op i indvandrermiljøer. Plakaterne opfordrede indvandrerne til at kontakte Naser Khader og fortælle om livet som indvandrer i Danmark. Chefredaktør Bent Falbert nærer store forhåbninger til brevkassen.
“Vi håber at få en god debat med både de unge og andre læsere, så det ikke kun er urskovsbrølene – pianisterne og de mest rabiate fremmede – vi hører. Vi vil også gerne høre midterfeltet, for det giver unægtelig en mere interessant debat. Så bliver det en debat om virkeligheden i stedet for om yderpunkterne,” siger han.
I slutningen af februar overrakte Nævnet for Etnisk Ligestilling desuden en stafet til Aktuelt og DR. Med stafetten følger en forpligtelse til i det år, hvor de to medier er stafetholdere, at arbejde for etnisk ligestilling.
Biskop Kjeld Holm, formand for Nævnet for Etnisk Ligestilling, understreger, at stafetten er en forpligtelse og ikke en præmiering.
Han kritiserer DR for at have tendens til at kappe indslag om problemer med etniske minoriteter af, inden baggrunden for problemerne bliver fortalt.
Det afviser Lisbeth Knudsen, nyhedsdirektør i DR:
“Jeg mener faktisk, at vi bruger meget tid på at forklare baggrunden. Jeg synes derimod, at vores største problem er, at vi ikke i tilstrækkeligt omfang får de nye etniske grupper genspejlet som et normalbillede af mennesker, der lever et helt almindeligt liv og har et almindeligt job. I stedet er det er ekstremerne, som får for meget plads,” siger Lisbeth Knudsen.
Ros til Aktuelt
DR har, i anledning af at stationen er blevet stafetholder, udarbejdet en handlingsplan. Planen går blandt andet ud på, at DR i samarbejde med Socialforskningsinstittutet vil iværksætte en undersøgelse af de etniske minoriteters medieforbrug samt forsøge af udvide kredsen af eksperter, kommentatorer og paneldeltagere, så repræsentanter fra de etniske minoriteter oftere får taletid i debatter om helt almindelige samfundsspørgsmål. Desuden vil DR holde ide- og kritikmøder med repræsentanter fra de etniske minoriteter, og samtidig udarbejder DR en række tip til, hvad journalister skal være opmærksomme på, når de dækker de etniske grupper. For eksempel skal DR-reporteren ikke omtale kilders religiøse opfattelse, medmindre der er en særlig begrundelse for det, og ordet andengenerationsindvandrer bør ikke bruges ukritisk.
“Hver gang der er uro et sted, så er vi tilbøjelige til i medierne at sige, at andengenerationsindvandrerne står bag – også inden det er undersøgt. Jeg har set mange eksempler på, at der er sagt andengenerationsindvandrere, og så viser det sig at være flygtninge, som ikke er andengenerationsindvandrere, eller nogle helt andre,” siger Lisbeth Knudsen.
Valget af Aktuelt som stafetholder er et signal om, at Nævnet for Etnisk Ligestilling synes, at Aktuelts dækning har været god.
“Aktuelt har ført en fantastisk renfærdig linje, og avisen har hele vejen igennem prøvet på at få alle nuancer med,” siger Kjeld Holm.
Alligevel ser Aktuelts chefredaktør Kresten Schultz Jørgensen stafetten som en kærkommen lejlighed til at sætte spørgsmålstegn ved dækningen af de etniske minoriteter.
“For selvfølgelig har vi ikke gjort tingene godt nok. Vi har ikke været gode nok til at forstå deres måder at leve på og deres syn på samfundet. Det er der mange grunde til, herunder at vi groft sagt alle sammen på avisen er mellemblonde og meget pæredanske,” siger han.
For øjeblikket er Aktuelts planer med stafetten blandt andet at iværksætte en intern efteruddannelse i huset om de nye danskere, afholde en høring samt i stillingsopslag opfordre ansøgere af anden etnisk baggrund end dansk til at melde sig som ansøgere.
|
0 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.