Det er en helt essentiel kerneopgave for journalister at se igennem spin og finde ind til kernen, når magtfulde kilder udtaler sig eller udsender pressemeddelelser. Hvad er egentlig op og ned, og forsøger kilden i virkeligheden at sminke en dyster virkelighed eller dække over en dårlig historie?

Derfor er det også himmelråbende naivt, når de samme journalisters chefer benytter netop de metoder i de situationer, hvor økonomien strammer til, og deres mediehuse står foran besparelser eller en ny fyringsrunde.

Hvem tror Politikens chefredaktør, Christian Jensen, for eksempel han narrer, når han indkalder medarbejderne til møde om ’Et nyt og forbedret Politiken’, hvor det så også lige bliver annonceret, at omkring 10 medarbejdere skal opsiges?

Hvem tror Det Nordjyske Mediehus’ CEO, Morten Vinther Jensen, at han narrer, når mediehuset skriver i rubrikken på en pressemeddelelse, at de ’skruer op for de kreative ambitioner’?
Og i øvrigt henlægger nyheden om, at der skal opsiges medarbejdere, til de allernederste linjer?

Tror mediecheferne virkelig, at deres egne medarbejdere – eller de andre medier for den sags skyld – overser den helt centrale historie, at det i virkeligheden handler om en spareplan, og at flere medarbejdere i branchen mister deres job?

Det er urkomisk, at medierne som fortalere for ærlig snak og gennemsigtighed benytter sig af den slags bullshit. Mediecheferne adskiller sig næppe signifikant fra cheferne i andre brancher, når det kommer til fyringslingo og sminkede budskaber i situationer med fyringsrunder. Men deres fyrings-spin er alligevel mere grel, for mediechefer bør gå foran i en branche, som handler om altid at komme tættest muligt på sandheden.

Og det er en hån mod landets mange dygtige medieansatte at forsøge at spinne sig ud af dårlige nyheder. De kan godt gennemskue jer, og det eneste, de volapyk-talende mediechefer får ud af det, er et gevaldigt hak i troværdigheden på et tidspunkt, hvor de virkelig har brug for medarbejdernes tillid til, at de kan føre mediehuset trygt igennem hårde tider.

Mediebranchen har taget hul på et barskt år, og vi har næppe set de sidste fyringssedler delt ud – desværre. Det mindste man kan håbe på i den triste situation er, at mediecheferne står ved det og er ærlige, hvis de vil spare.

Medarbejderne på landets medier ved jo godt, at det er sådan, verden nogle gange hænger sammen. De skriver om det hver eneste dag.