search

Dreamteam

Et ægtepar midt i tresserne i Aabybro kan noget, mange journalister må misunde dem. Aabybro Posten giver overskud, og avisen er førstevalg for både unge og gamle.

Et ægtepar midt i tresserne i Aabybro kan noget, mange journalister må misunde dem. Aabybro Posten giver overskud, og avisen er førstevalg for både unge og gamle.

NÆRHED. Vi sidder i den stille, skyggefulde have og spiser smørrebrød til frokost. Ægteparret Grethe Rolle og Torben Agersted har de seneste fem år været ugeavisen Aabybro Postens reporterteam. 64-årige Torben er fotografen, mens Grethe på 65 år betegner sig selv som "skrivende medarbejder".

»Jeg synes ikke, jeg kan kalde mig journalist, for det er jo noget, man uddanner sig til,« siger hun.
Grethe og Torben leverer en vare, som er meget efterspurgt – ultralokale nyheder om sommerfest i børnehaven, ferie på hesteryg eller interview med den praktiserende læge, der går på pension. Torben og Grethe bor på en gård syv kilometer uden for Aabybro.

På vejen herud kørte vi igennem Aabybros parcelhuskvarterer og langs Store Vildmoses kulsorte kartoffeljorder. Klokken er ikke engang 13, men Torben og Grethe har allerede klaret de fire første interviews – og dermed fire artikler.
»Jeg plejer altid at lægge aftalerne tæt, så jeg slipper for at køre for mange gange,« siger Grethe, der sammen med Torben laver 8-10 sider i Aabybro Posten hver uge.
Ugeavisen var i 60 år familieejet og en god forretning med overskud. I 2010 blev avisen købt af Nordjyske. Det har ikke revolutioneret den.

Når man bevæger sig rundt inde i byen, er det tydeligt, at Aabybro Posten bliver læst af de fleste, også de unge. Den store regionalavis Nordjyske har ganske vist tre daglige sider fra Jammerbugt Kommune, hvor Aabybro ligger, men kommunen omfatter for eksempel også Fjerritslev, Pandrup, Brovst og Blokhus. Så den ultralokale dækning finder man i Aabybro Posten. Og Nordjyskes nyeste tiltag, det lokale webmedie AabybroNyt, er der ikke mange, der har hæftet sig ved endnu.

En af ugeavisens største fans er det socialdemokratiske byrådsmedlem Karl Schrøder.
»Hvis Aabybro Posten kom hver dag, var der ingen grund til at holde Nordjyske. Problemet med Nordjyske er, at de i forhold til de landsdækkende dagblade er et skridt bagefter. Samtidig er Nordjyske ikke lokal nok for mig.«

En del af Grethes opskrift er at lave avis med og om unge.
»Når man er i min alder, kan man let forfalde til at lave historier med mennesker, der er 40 år eller ældre. Men jeg synes også, det er sjovt at møde de unge og høre, hvad de laver og drømmer om.«

Hun oplever, at skellet mellem lokaljournalister og andre journalister er blevet mindre de senere år.
»Lokaljournalister er mere ansete i dag. Jeg tror, det er, fordi lokalaviserne vægter det redaktionelle mere end tidligere. Der kommer så mange reklamer ind ad folks brevsprækker, og der skal nogle artikler til at lokke folk til at åbne avisen og dermed også se annoncerne. Ellers ligner det bare en reklame fra Brugsen.«

I løbet af formiddagen har vi talt med den 21-årige landbrugselev Mads, der er ved at arrangere en traktortrækkonkurrence. Grethe lærte Mads at kende, da han lagde terrasse for hende og Torben. Interviewet, hvor Mads fortalte om at købe hus med sin kæreste som 18-årig og arbejde med landbrug, var overstået på under 15 minutter.

Hendes interviews minder lige så meget om en løs snak som om et traditionelt interview med spørgsmål og svar. Mange spørgsmål begynder med "fortæl mig engang" eller "sig mig engang". Hun involverer sig i kilderne med en sulten nysgerrighed, der leder tankerne hen på B.T.'s tidligere hofreporter Bodil Cath.

Faktisk arbejdede Grethe som ung sammen med netop Bodil Cath på Frederikshavns Avis, da Grethe blev uddannet på kontor.
»Frederikshavns Avis udkom hver dag, og derfor havde vi mange nære historier. Jeg lærte, at uanset hvad man skriver om, er det vigtigt at have en begejstring. Den kan være stor eller lille, men hvis man har en positiv holdning, smitter det.«

Grethe er ikke uddannet journalist, men har de seneste 10 år arbejdet som lokaljournalist – de første år på Lokalavisen Sydvestvendsyssel. Da hun begyndte på Aabybro Posten for fem år siden, søgte avisen egentlig en journalist, der også kunne fotografere. Men det kan Grethe ikke.
»Jeg sagde, at hvis de ansatte mig, fik de også Torben med,« siger Grethe. Og sådan har det været lige siden.

Rent praktisk betaler avisen honorar til Grethe, der så deler det med Torben. Det betød, at han i mange år ikke fik navn i avisen.
»Men det generede mig ikke. Alle kender mig jo,« siger Torben.

Hun får de fleste ideer til artikler selv, men der ligger også en forventning fra annoncørerne om, at hun besøger dem en gang imellem. "Oplysningsartikler" kalder hun dem. Det er også Grethe, der svarer, når Journalisten stiller spørgsmål.

I morges mødte vi Niels Nyhus, idemanden bag en ny naturcafe i landsbyen Gjøl. Da Niels Nyhus for nogle år siden fik ideen til at indstille Gjøl til Årets Landsby, spurgte han, om Grethe havde lyst til at skrive nogle artikler om Gjøl, som han kunne vedlægge ansøgningen. Og de var så positive, at den lille fjordby vandt titlen i 2007.

I dag har vi også mødt direktøren for den lokale filial af Danske Bank, der flytter til nye lokaler i Aabybrocentret. Og vi har snakket med bagerens kone, Birthe Olesen. Hun har været på kransekagekursus i Odense for at lære at lave kransekager formet som for eksempel kirker og barnevogne.

Ved siden af jobbet på Aabybro Posten har Grethe i en årrække haft kunstgalleri i sit hjem. Det var via pressemeddelelser for galleriet, at hun for 10 år siden kom ind i mediebranchen som skrivende på Lokalavisen Sydvestvendsyssel.
»Jeg forklarede redaktøren, at hvis han alligevel tog mine pressemeddelelser uredigeret, kunne jeg også skrive avisen for dem.«

Efter nogle år skiftede hun til Aabybro Posten. Ifølge Grethe er det en fordel at komme udefra.
»Bare man ikke er tonedøv og for distanceret,« siger Grethe.

Vi er færdige med kaffen og den spejlblanke jordbærkage, som bagerens kone forærede os tidligere på dagen. Torben skodder en af sine filterløse smøger. Vi har travlt. Når vi har ryddet af bordet, går turen videre til en lokal efterskole, hvor borgmesteren indvier en ny natursti.

Ekspert: det almindelige er et nyhedskriterium
En af vejene til succes for ugeaviser og andre lokale medier er journalistik, der skaber lokal identitet ligesom Aabybro Posten. Det skaber man ved at sætte ansigter på historier, som læserne kan relatere til, forklarer Peter From Jacobsen, fagmedarbejder med speciale i lokaljournalistik på UPDATE.

Faktisk er almindelige menneskers almindelige liv mere interessant for læserne, end mange journalister forestiller sig, siger han:
»Det helt normale hverdagsliv, som vi andre journalister synes er for almindeligt til, at vi vil skrive om det, kan i lokaljournalistikken være en god historie, fordi læserne kan spejle sig i det.«

Ud over "det almindelige" opererer ugeaviser som Aabybro Posten ifølge Peter From Jacobsen ud fra to nyhedskriterier: Identifikation og aktualitet.
»Og meget sjældent andre kriterier.«

Det er derfor, en tilfældig 21-årig landbrugselevs fremtidsdrømme kan være interessant læsning.
»Hvis det bliver fortalt på den rigtige måde, kan det være spændende læsning for andre unge og deres forældre, fordi de kan spejle sig i det,« siger Peter From Jacobsen.

På de lokale dagblade har små, personbårne historier altid været en del af journalistikken. Men ofte kun som længere features i for eksempel lørdagsavisen.
»I stedet for at det skal være stort og flot og langt, er det måske bedre, at man laver kortere historier i løbet af ugen. Jeg synes, Aabybro Posten er et interessant vink til andre lokaljournalister om, at vi ikke må glemme den slags journalistik.«

Spørgsmålet er, hvordan man kobler det nære med det kritiske og væsentlige.
»For de lokale dagblade ligger udfordringen i, at læserne bladrer hen til siderne fra deres eget lokalområde først. Og hvis resten af avisen ikke vedrører dem, kommer den til at virke uvedkommende – og så risikerer avisen i sidste ende at blive overflødig.«

Ingen gevinst ved øget lokal dækning
På Aabybro Postens redaktion står to stole, hvor de journalister fra Nordjyske Stiftstidendes lokalredaktion i Fjerritslev, der dækker Aabybro, kunne sidde. Det gør de sjældent. Men selv om folkets røst efterlyser mere lokalt stof fra byen i Nordjyske, får det ikke avisens redaktør, Per Lyngby, til at diktere journalisterne væk fra Fjerritslev-redaktionen.

»Der er intet, der tyder på, at mere superlokalt indhold i et dagblad får flere folk til at købe det. Ellers var Kjerteminde Avis næppe lukket, og en række af de lokale dagblade i Danmark ville næppe have oplagsproblemer med deraf følgende stram økonomi,« forklarer Per Lyngby.

Og selv om nære historier er en succes i Aabybro Posten, er det ikke ensbetydende med, at det vil være en god forretning for Nordjyske Stiftstidende.
»Lokal dækning i dagblade er, som det altid har været, en balance mellem efterspørgslen på lokaljournalistik og de indtægter, det kaster af sig i form af abonnements- og annoncebetaling. Det gælder også for Nordjyske Stiftstidende,« fastslår Per Lyngby.

Han kan i øvrigt bryste sig af, at Nordjyske Medier ifølge Gallup dagligt er i kontakt med 80 procent af alle nordjyder over 12 år i mindst et af deres medier. Og på ugeplan er tallet 90 procent.
»Det er vi meget tilfredse med. Der er os bekendt ikke andre i verden, der har en lige så stærk lokal dækning, og det skyldes, at vi samlet set i vores palet af lokale medier dækker behovet for lokale nyheder.«

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
data_usage

SENESTE NYT

chevron_left
chevron_right
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen