Dramaet om Dagen oprulles for åben skærm

Ny dokumentarfilm om det fejlslagne avisprojekt forsøger ikke at afsløre svindel og snyd. Det er instruktørens ønske at belyse Peter Lincks personlighed. Hvem var det, der fik landets 80 skarpeste journalister til at hoppe på limpinden?

Ny dokumentarfilm om det fejlslagne avisprojekt forsøger ikke at afsløre svindel og snyd. Det er instruktørens ønske at belyse Peter Lincks personlighed. Hvem var det, der fik landets 80 skarpeste journalister til at hoppe på limpinden?

Den 27. maj har TV 2 premiere på dokumentarfilmen "Forførerens fald", der er skrevet og instrueret af Frank Piasecki Poulsen og Laurits Munch-Petersen fra Koncern Tv- og Filmproduktion.

Over 40 minutter oprulles dramaet om avisen, der kun udkom i 42 dage. Det sker gennem interviews med hovedpersonen Peter Linck, hans hustru Camilla, en række medarbejdere på Dagen samt udefrakommende kritikere som Tøger Seidenfaden. Dertil kommer en række dramatiseringer af de vigtigste begivenheder på avisen.

– Afslører dokumentarfilmen nye detaljer om Dagen?

»Ikke specielt vil jeg sige. Vi har ikke gravet nogen fældende dokumenter frem eller afsløret, at det hele var snyd,« siger Frank Piasecki Poulsen.

"Forførerens fald" er blevet til med stor økonomisk hjælp fra projektet "Follow the money", der er TV 2 og Det Danske Filminstituts forsøg på at fremme erhvervsjournalistik i tv-dokumentarer. Men det er mere personen end pengene, der har vakt instruktørernes interesse.

»Historien om økonomien bag Dagen er jo fortalt før. Men hvordan fanden lykkedes det at overbevise 80 af landets skarpeste journalister, heriblandt også erhvervsjournalister, om, at det var et holdbart projekt? Dét synes vi var interessant, dét giver filmen et bud på – og nøglen til det ligger i Peters psyke. Så det er en meget personlig historie, vi viser. Vi forholder os selvfølgelig også til, hvad der skete økonomisk. Men det handler mere om privatlivet – og det er også dér, der kommer noget nyt frem, når hans kone, Camilla Linck, fortæller om, hvordan det var at være højgravid og skulle føde et lille barn og have en mand, der aldrig var hjemme.«

– Hvad var dit indtryk af Peter Linck som person? Hvem var det, der kunne overbevise journalisterne?

»Jeg boede hjemme hos ham på strandvejen, mens vi optog filmen, for at lære ham og hans familie at kende. Og der er stadig fuld fart over feltet: Ud og afslutte en hushandel, så til svømning med sønnen, lige lidt sushi og så nå at overføre penge, inden netbank lukker. Uanset hvor god tid vi havde, endte det hele tiden i hektisk stress. Man må sige, at han er et meget energisk menneske stadigvæk.«

– Hvordan var Peter Linck at arbejde sammen med?

»Det var et mareridt og helt fantastisk. Peter er en formidabel performer, hvis han vil, kan han virkelig levere. Samtidig er han vildt krukket og besværlig. Vi har skændtes helt vildt for at få optagelserne i hus. Men vi var også altid glade, for vi havde fået noget fantastisk unikt hver gang.«

– Hvordan har han det med hele sagen i dag?

»Han synes i hvert fald selv, at han har flyttet sig en del siden dengang. Han taler meget om sin kone og sine børn. Nu er han glad for, at det ikke lykkedes med Dagen, for som han selv siger, så var han ulidelig at høre på, før han havde bevist, at Dagen var en succes. Tænk så på, hvordan han ville være at høre på, hvis den havde fået det. Det er virkelig gået op for ham, at han har svigtet sin familie i processen, tror jeg.«

»Den sidste optagelse endte nærmest som en syv timer lang afhøring i et sort rum. Der stillede vi alle de kritiske spørgsmål og gik rigtig hårdt til ham. Efter seks timer begyndte han at blive presset og endte med at lægge sig ned og sige: 'Hvad skal jeg sige?' – for i næste øjeblik at rejse sig op og udbryde: "Jeg tror stadig på det, det er stadig en god ide!" Han tror stadig på det.«

Dagen og ikke mindst de danske mediers dækning af avisens undergang havde store personlige konsekvenser for Peter Linck, mener Frank Piasecki Poulsen, der langer hårdt ud efter journalisterne.

»Jeg må indrømme, at vores udgangspunkt var klart fra starten. Jeg så engang en taxachauffør blive overfaldet på Nørrebrogade – i det sekund han fik fat i radioen, holdt der 30 taxaer. Sådan arbejder journalister også. Hvis nogen formaster sig mod én, giver resten af journalisterne den hele armen. Erhvervsmæssigt kan sagen sammenlignes med en vognmand, der går konkurs i Sønderjylland, og den slags ville næppe blive omtalt meget i medierne. Det var kun, fordi det var et højt profileret projekt, der involverede en masse journalister, at det fik så meget opmærksomhed.«

Se trailer for 'Forførerens fald' på You Tube.

0 Kommentarer