Borgerinddragelse skal holde brokken i ave og sikre kommunale politikere vind i ryggen. Men det kræver sin kommunikatør at løfte borgernes blik fra deres egen navle, viser et besøg i Roskilde Kommune, som lancerer sin busplan efter de nye strategier.

KOMMUNIKATION. »Nej!« lyder råbene fra kantinen på Roskilde Rådhus, mens flere hænder flyver i vejret.

Byrådsmedlem Torben Jørgensen håbede sådan, at borgerne »ville klappe i hænderne og være glade«, nu hvor han netop har sluttet sin tale til de omkring 60 borgere, der er kommet til høringen angående kommunens forslag til en splinterny busplan.

Men bønnen er ilde hørt. Snart er to kvinder på vej gennem kantinen med et stort kort over kommunen mellem sig.
»Hvis de her omlægninger bliver gennemført, kan alle os fra Lille Valby ikke komme til Risø. Der er mindst tyve børn, som går til tennis og spejder dér, og de kan ikke besøge deres kammerater,« siger den ene, mens hun kæmper for at undgå, at den uhåndterlige planche falder sammen over hende.

»Vi drømte aldrig om, at vi skulle miste vores livslinje. Alle dem i ollekollet købte jo deres hus, fordi der er et busstop!« gjalder det et andet sted fra kantinen.

Dramaet handler om linjeføringen af bus 216 i landsbyerne nord for Roskilde, fremgår det af kortet, og vandene er rørte, til trods for at mødet i aften er kulminationen på en otte måneder lang proces, hvor kommunikationsfolk og embedsmænd har eksperimenteret med de varmeste metoder inden for strategisk kommunikation i kommunerne. Før præsentationen i aften har de forsøgt at få borgerne i tale ved hjælp af undersøgelser, interviews og et omhyggeligt planlagt borgermøde. Fidusen ved de mange måneder med såkaldt borgerinddragelse er at forvandle de krævende kværulanter til ansvarlige medborgere, fordi de bliver en del af de svære beslutninger.

Det er nyttigt, for køreplaner er altid en penibel affære. Ligesom elmaster og kæmpebyggerier griber de ind i hverdagen for kommunens indbyggere, så de lokale politikere let risikerer at træffe en sprængfarlig beslutning. Det er kun få uger siden, at lokalavisen i Frederikssund var klistret til med læserbrevsrubrikker som "Mareridtet fortsætter" og

"Busomlægningerne må tages af bordet – NU!" i anledning af den nordsjællandske kommunes nye plan for busdriften.
Det er dén reaktion, man gerne vil undgå i Roskilde. Men processen er sjældent nem. Ved det forreste bord i kantinen følger kommunikationskonsulent i Roskilde Kommune Lars Elmsted slagets gang.

»Det er altid det samme. Detailindvendinger om stoppested dittenduttendatten. Den helt store udfordring er at få dem til at løfte blikket fra deres egne interesser og deltage i planlægningen på et højere abstraktionsniveau,« hvisker han.
 
En ting er sikkert. Det er på tide, at borgerne i Roskilde Kommune får en ny busplan. Den nuværende er 25 år gammel, og busserne snegler sig af sted ad snørklede ruter i det roskildensiske opland, mens passagererne stille og roligt vælger bussen fra.

Det fortæller Lars Elmsted, da vi en time tidligere sidder i den anden ende af rådhuset på hans kontor og drikker kaffe fra kommunegangens solide automatbrygger.

'Normalt laver kommunerne nye planer ved at sætte sig ned med trafikselskabet og analysere en bunke statistikker, inden forslaget til sidst ender i høring, forklarer konsulenten.
»Det kommer der måske en okay plan ud af, men der kommer også en masse badwill, så det bliver enormt op ad bakke at få folk til at tage bussen. Vi tænkte, at vi ville lave en kommunikationsproces, der tager fat i borgerne meget tidligt, så de er med til at påvirke nettet af busruter og føler et medejerskab, inden vi begynder at tale om konkrete stoppesteder og linjeføringer,« fortsætter han.

Lars Elmsted taler med luftige ord som 'principper bag busdriften' og 'overordnede linjer', når han forklarer, hvad borgerne skal bidrage med. Men inputtet er ganske præcist. Det handler om, at kommunen vil vide, om folk foretrækker hurtige busser frem for mange stoppesteder. Har de mest behov for en linje ud af kommunen, eller er Roskilde knudepunkt for alle rejser?  

Men lige så hurtigt børnefamilierne finder sammen i kampen mod et sløjfet busstop, lige så svært er det at få dem i tale, når de store linjer skal ridses op.

2000 postkort i Roskildes busser opfordrer i efteråret til bud på ruter og ønsker til planen, men giver 10 svar. Mere held har Lars Elmsted og kollegerne med deres kampagnesite og en spørgeskemaundersøgelse i kommunens borgerpanel, hvor flere hundrede borgere kommer i tale, og endnu 60 bliver interviewet, mens de sidder i busserne.

»Vi vidste, at vi måtte male med en bred palet. Er du sindssyg, hvad det giver af læserbreve og forslag, hvis en lille stump vej skal have et nyt navn. Men tyve år i kommunikationsbranchen har lært mig, at folk bliver tavse, når det kommer til mere abstrakte spørgsmål som strukturen bag en ny busplan,« forklarer konsulenten.
 
Godt 600 svar og kommentarer har kommunen stampet op af jorden, da røgen lægger sig efter den massive indsats. En del af borgerne deltager ved at tegne deres egne ønsker til ruter på et kort. Mange streger løber mod nord og væk fra hovedbyen Roskilde. I borgerpanelet svarer 71 procent, at de hellere vil gå længere til stoppestedet, hvis bussen til gengæld kører hurtigere, end de vil have en sneglebus til dørtrinnet.

Nu bliver processen sjov, siger Lars Elmsted, mens øjnene får glød. For dén information passer præcis til det "paradigmeskift", som også står øverst på den kommunale ønskeseddel og blandt andet drejer sig om at udradere de langsomme og halvtomme busser til fordel for lynruter efter A-buskonceptet. Borgernes behov for at ramme S-togsnettet mod nord er helt ny viden på rådhuset.

Det er lykkedes at få borgerne til at bidrage til en struktur. Men kommunen tester stadig sit mandat. I efteråret 2010 møder omkring 50 borgere op til en workshop på Rådhuset for at tale om de nye tankers betydning i Jyllinge og Gadstrup og de kroge af kommunen, som de ellers kommer fra.

Anne Tortzen er konsulent i netværket Center for Borgerdialog. Hun er også arkitekten bag den drejebog for mødet, der bliver højdepunktet i et halvt års strategisk kommunikation. 
»Pointen var at komme ud af den sædvanlige mødeform, hvor borgerne bekymrer sig om rute 216, mens politikerne står for enden af bordet og med det samme forholder sig til, om det her er godt eller skidt. Vi ville skabe et rum, hvor det var muligt at reflektere over, hvad man kunne tænke sig, når der skal prioriteres mellem flere hensyn,« siger hun.
Med andre ord får politikerne besked på at holde mund og høre efter. Borgerne, derimod, bliver placeret med andre fra samme område i kommunen.

Hverken Anne Tortzen eller Lars Elmsted er i tvivl om resultatet af den plan.
»Når superbrugeren møder op på vegne af landsbylauget med sine forberedte indvendinger, bliver han først muggen over al den snak i grupper. Men han opdager hurtigt, at andre ikke får nogen bus, hvis de alle sammen kører ud til ham. Det var en succes at se, at borgerne faktisk løftede sig op på det niveau,« sammenfatter Lars Elmsted.
 
Det er i aften i kantinen, at resultatet af borgerinddragelsen står sin prøve. Efter mødet i november samler Lars Elmsted og kollegerne alle kommentarer og forslag. De skaber et forslag til en busplan, der ifølge Lars Elmsted er både »mere demokratisk« og har en kvalitet, kommunen næppe havde nået uden borgerne.

Han nævner, at A-busserne kommer til Roskilde, afgangene bliver hyppigere, og landsbyboerne får flere muligheder for at tage bus i weekenderne, præcis som borgerne bad om.
»Mange steder passer deres ønsker til ruter én til én med ruterne i planen. Jeg synes, det er lykkedes at lave en plan, uden at vi hiver beslutningerne ned over hovedet på nogen. Når du stiller dig ud som politiker og forklarer det, vil de næsten klappe dig på ryggen,« spår Lars Elmsted om modtagelsen.

Mellem kaffekopperne og nøddetrekanterne ved kantinens langborde udfordres den forudsigelse dog hurtigt af de fremmødte borgere.
»Min mening er, at det med borgerinddragelse har været sindssygt svært at få øje på. Chaufførerne kender mig så godt, at de næsten vækker mig, når jeg skal af bussen, hvis jeg er døset hen, men ingen har snakket om nye planer eller postkort,« siger Kjartan Brandsson-Nielsen fra Gundsølille, som sekunderes af både sin kone og Inger Larsen.

Sammen er de kommet i aften for at puste nyt liv i linje 216, som har fået dødsstødet i kommunens forslag.
»Ja, så imponerer det ikke specielt meget, når de siger, at de har spurgt så mange mennesker. Jeg har boet samme sted i 45 år, og der har altid været bus. Jeg er her i aften for at få 216 til at blive!« slår Inger Larsen fast.

Næste dag sætter høringen sit præg på rubrikkerne i Dagbladet Roskilde. Journalisterne har fundet en "Mor til seks og nu uden bus til skolen", mens landsbyen Ågerup er "ked af at miste bus til Risø".

Alligevel står Lars Elmsted fast i sin tro på den nye plan, da Journalisten får ham i telefonen. Høringen lignede enhver anden. De utilfredse møder op og slås for detaljerne, siger Lars Elmsted. Men næsten 600 andre borgere er kommet i tale inden diskussionen i aftes, og de repræsenterer mange flere derude i kommunen.

Dét er styrken ved otte måneders kommunikation med Roskildes borgere og ved den nye busplan 2012.

FAKTA
Borgerinddragelse bruges i kommuner og regioner til at gå i dialog med borgerne, før politikerne udvikler nye politikker og planer.
Målet er mere demokratiske beslutninger og mindre utilfredshed, fordi inddragelsen af borgerne blåstempler de politiske projekter.

Ideen om borgerinddragelse startede i 1970'erne, men har fået renæssance i kølvandet på kommunalreformen, hvor afstanden mellem borgere og politikere er øget i de nye storkommuner.
 
Opgaven i Roskilde var at udvikle en ny busplan, som lokker de svigtende passagerer tilbage i bussen og kaprer nye fra biltrafikken. Forslaget til busplan 2012 er udviklet ved hjælp af borgerinddragelse i tre faser:

Juli-september 2010:
Kommunen indhenter ideer, kommentarer og forslag fra borgerne ved hjælp af busportal på kommunens hjemmeside, postkort og flyers, borgerpanelet og interviews i busserne.

September-oktober 2010:
Forvaltningen udvikler scenarier, og borgerne inviteres til borgermøde med workshop for at diskutere muligheder og prioriteringer.

Januar-februar 2011:
Kommunen laver sit forslag til busplan 2012. Forslaget er til høring, og borgerne diskuterer det ved møde på rådhuset.

April 2011:
Busplan 2012 vedtages.