Forhandlingerne om fremtidens mediestøtte fortsætter – på et eller andet tidspunkt
Det store spørgsmål er, om mediestøtte er erhvervsstøtte eller demokratistøtte. Og hvem skal overhovedet have penge?
Det er dog ikke den første forhindring – som er overhovedet at få politikerne til at realitetsdrøfte den penible støtte, , skriver Journalisten i det nye nummer, der udkom onsdag. Journalisten.dk opridser de tre vigtigste mediepolitiske sager i det kommende efterår. Dette er nummer tre i serien, og du kan læse den første her og den anden her.
Først forventede den radikale kulturminister, Uffe Elbæk, at have et forslag til den nye mediestøtte for 2012-2014 klar allerede i oktober 2012 – det er om cirka en måned.
Derpå valgte han i juni at fastfryse alle forhandlinger til efter sommerferien.
Og så lod ministeren sidst i juli pludselig sive via Facebook, at det medieforlig, der blev indgået i maj 2010, skal forhandles før mediestøtten.
Spillet om mediestøttens cirka 350 millioner kroner trækker dermed endnu mere ud, selv om det er over halvandet år siden – november 2010 – at den tidligere VK-regering nedsatte det såkaldte Dyremose-udvalg til at udrede mediestøtten.
Udvalget med forhenværende konservative finansminister Henning Dyremose i spidsen skulle undersøge, hvordan for eksempel teknologiudvikling, forbrugeradfærd og internationalisering skal indgå i overvejelserne om en eventuel justering af mediestøtten, hed det.
Cirka 10 måneder efter lå rapporten fra det såkaldte Dyremose-udvalg klar. Ud over at ændre navnet til "demokratistøtte" var et af udvalgets centrale forslag at ændre distributionsstøtten, der i dag er forbeholdt trykte medier, til produktionsstøtte.
Det betyder, at medierne belønnes for det indhold, de producerer, uafhængigt af om det er på print eller net.
Med andre ord – netmedierne kunne komme ind i varmen. Det ville være belejligt for aviserne, der opruster massivt her, mens papiret falmer i medieskoven.
Men ikke alle skal have snablen i krukken. For at print- og netmedier og uafhængige fagblade kan få adgang til mediestøtte, skal mediet have mindst tre eller fem redaktionelle medarbejdere, foreslår udvalget. Desuden skal indholdet "vedrøre politik og samfund, eventuelt ved behandling af et eller flere emner såsom kultur, sundhed, erhverv eller naturvidenskab primært ud fra et politisk og samfundsmæssigt perspektiv".
DONA-formand Jon Lund påpegede, at en god del af de nye medier på nettet blev forbigået.
»Nettet bliver styrket, men det er de stærke – de store, etablerede journalistiske arbejdspladser – der får gevinsten,« sagde Jon Lund og nævnte ræson.dk som et onlinemedie, der ikke har nok redaktionelle medarbejdere til at modtage støtte.
Udvalgets forslag forudsætter også, "at mediet skal have en vis bredde i målgruppen", samt at mediet har 50 procent redaktionelt stof – heraf en tredjedel egenproduceret redaktionelt stof. Hertil kommer, at mediet skal være "uafhængigt af politiske partier og offentlige institutioner", som det hedder i rapporten.
Dermed var Dagbladet Arbejderen en af taberne, da det bliver udgivet af Kommunistisk Parti, ligesom Danske Kommuner, der udgives af Kommunernes Landsforening, kommer i klemme.
Lige nu har Uffe Elbæk parkeret afgørelsen om mediestøtten. Men hanen er spændt på aktørernes seksløbere. Det bliver livligt. Når duellen engang igen går i gang. Vi venter på ministerens næste statusopdatering.
2 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Jeg interviewede Uffe Elbæk i det sene efterår 2011 - da sagde han at regeringens oplæg til ny mediestøtte ville komme i marts 2012!
Den eneste grund til mediestøtte er at sikre,at demokratiet kan fungere . Det kræver noget af de medier, der får støtte. De skal respektere demokratiet. Det er ok med holdningsaviser, men bestemt ikke ok, at så mange med samme borgerlige observans får en så stor del. Ikke fordi de er borgerlige, men fordi de er for agiterende og manipulerende borgerlige.
Det er derfor helt nødvendigt, at der findes en fordelingsnøgle der tilgodeser hele det politiske spekter. Og her er problemet, at vi kun har et eneste dagblad, der adskiller sig ved væsentlig anderledes indfaldsvinkler, nemlig Arbejderen, som ovenikøbet synes i farezonen, og som, i parantes, efter min mening ikke er mere tendisiøs ud fra sine holdninger end f.eks JP, Berlingske og BT normalt er. Nærmest tværtimod.
Der mangler et dagblad i Danmark. Ikke siden Det Fri Aktuelt har vi haft en socialdemokratisk-agtig landsavis. I dag må de nøjes med avisen.dk. Den nye mediestøtte skal sikre, at der etableres et "Det Ny Aktuelt" eller hvad det nu skal hedde. Det skal naturligvis ikke pumpes op som DFA, men dog få midler nok til at kunne leve med den mindre annoncemængde, som den type dagblade typisk har.
Og selvfølgelig skal der også være støtte til netmedier - men igen, med hensynstagen til kvalitet OG politisk holdning - i demokratiets navn.
Hvis dette kan blive resultatet af en udskudt støtte,er udskydelsen fornuftig. Og er der ikke råd til dette plus støtten til de mange borgerlige aviser, må en af dem sikkert dø.