Dragsdahl og Jensen igen i retten

Dragsdahls og Bent Jensens injuriesag buldrer igen. Journalisten Jørgen Dragsdahl og historikeren Bent Jensen støder sammen i Østre Landsret. Et af spørgsmålene er blandt andet, om Bent Jensen er blevet fejlciteret (Rettet 6/9-13)

’Nips’ stod der skrevet med sprittusch på den Jem & Fix flyttekasse, som journalist Jørgen Dragsdahl og hans advokat havde med i Østre Landsret i går, da makkerparret endnu engang ville forsøge at slå fast, at Jørgen Dragsdahl ikke har været KGB agent.

Der er ikke tale om nips, men en flyttekasse fyldt med ringbind, efter advokaten har brugt 1.300 arbejdstimer på sagen de sidste tre år. Der er også tale om en af Danmarks mest omfattende injuriesager, en bitter fejde, der har tappet energi af journalist Jørgen Dragsdahls og historiker Bent Jensens liv i seks år.

I januar 2007 beskyldte Bent Jensen i en artikel i Jyllands-Posten journalisten Jørgen Dragsdahl for at have været agent for KGB. ”Arkiverne har vist, at Jørgen Dragsdahl var KGB-agent,” blev Bent Jensen citeret for på forsiden af avisen. Og inde i dagbladet havde han en over 3.000 ord lang artikel med argumenter for påstanden. Til gårdagens retsmøde omtalte Jørgen Dragsdahls advokat 75-årige Henrik Holm Nielsen den artikel med ordene: »Jeg anser det for at være et anklageskrift med en dom, ikke en historisk afrapportering.«

[[nid:34281]]

Brud på tavshedspligten

Jørgen Dragsdahl blev mildest talt vred, da han læste artiklen i 2007. Han anlagde injuriesag mod Bent Jensen. Dragsdahl mente ikke, at der i Bent Jensens tilfælde er tale om: ”forskning – det er et hævntogt”.

Journalisten ville have faglig oprejsning, da han mener, at påstandene om agentarbejde betød, at han ikke kunne få journalistisk arbejde, fordi agentanklagen klæbede til hans navn.

I 2010 vandt Jørgen Dragsdahl injuriesagen, og Bent Jensen blev dømt til at betale en rekordstor erstatning.

For Bent Jensen risikerer sagen at sætte spørgsmålstegn ved hans troværdighed som historiker. I kraft af sin rolle som historiker og leder af Center For koldkrigsforskning havde han fået helt særlig adgang til PET’s arkiver. Her fandt han de påståede beviser for, at Jørgen Dragsdahl havde arbejdet som KGB-agent. Han sagde tilmed: "Jeg er 500 procent sikker på, hvordan det forholder sig”.

Det var PET ikke. For det første mente efterretningstjenesten, at professoren havde overtrådt sin tavshedspligt, da han i sin artikel skrev, at PET anså Jørgen Dragsdahl for at være KGB-agent. For det andet konkluderede en kommission i en 4.500 sider lang rapport fra 2009 blandt andet, at selve PET’s ledelse ikke anså Jørgen Dragsdahl for at have været KGB-agent. At han var benævnt som KGB-agent i deres arkiver skyldtes formodentlig en enkelt medarbejderes vurdering. Derefter beskyldte Bent Jensen kommissionen for videnskabelig uredelighed. Kommissionen slog tilbage ved at beskylde Bent Jensen for ”ensidig forskning med det formål at forsøge at redde sig ud af injuriesagen,” kunne Jyllands-Posten siden berette.

Da Bent Jensen havde tabt sagen i byretten ankede han og ønskede sagen prøvet for landsretten.

Det er den sag, landsrette begyndte at behandle den her uge.

Både Bent Jensen og Jørgen Dragsdal er altså i retten for at vinde den faglig oprejsning, de begge higer efter, men som kun én af dem kan få.

 

Spydige advokater

En tilhører til retssagen bemærkede, at sagen er blevet så bitter, at den måske »mere handler om retten til hævn.«  Advokaterne kridtede også banen af med spydigheder. Da Bent Jensens forsvarer sagde, at han manglede at sin klient i salen efter en kort pause, udtalte Jørgen Dragsdahls advokat spidst: »Ja, men hvor der handles, der spildes.«  Hvortil Bent Jensens advokat svarede: »Du kan da bare gå i gang, det er alligevel ligegyldigt,«  med henvisning til, at Jørgen Dragsdahls ord ingen vægt ville have for sagen –  ifølge modparten.

Bent Jensens advokat havde i sit timelange forsvar fundet nogle artikler frem fra Jyllands-Posten, »De artikler, der holder os sammen og samler os i mange dage,« sagde han. Der drejer sig om Jyllands-Postens artikler fra 2007, hvor Bent Jensen anklagede Jørgen Dragsdahl for at have været KGB agent. Som noget nyt i sagen, vil Bent Jensen indkalde de tre journalister bag artiklerne som vidner i sagen. Det drejer sig blandt andet om om journalisten Sanne Gram, der i dag er nyhedsvært på DR.

Historikeren vil argumentere for, at han er fejlciteret, idet han siger, at han ikke selv påstod, at Jørgen Dragsdahl var KGB-agent, men blot at han gengav PETs opfattelse.

 

Ingen støtte fra DJ

Det er dyrt at kalde nogen KGB-agent, men det er også en dyr anklage at have klæbende på sig. Sagen handler ikke kun om faglig anseelse, den er også kommet til at handle om penge. Der er blevet oprettet indsamlinger for begge mænd. Indsamlingen for Jørgen Dragsdahl blev begrundet med argumentet:

”Jørgen Dragsdahl har vundet en sag, men bliver ruineret af det. Det er absurd, og det vil vi gerne hindre, da det viste sig, at erstatningen for den vundne retssag blot dækkede halvdelen af advokatudgifterne.” Efter sejren i byretten i 2010 indsamlede en støtteforening 1,1 millioner kroner til Jørgen Dragsdahl, og hans mellemværende med advokaten Henrik Holm Nielsen blev løst, ved at advokaten indvilgede i at sænke sit honorar betydeligt.

I første omgang. For i forbindelse med injuriesagen venter en ny regning på flere millioner, hvis den kører efter gængse advokattakster. Det gør den ifølge Jørgen Dragsdahl ikke. Han berettede i går før retssagen, at den 75-årige Henrik Holm Nielsen faktisk havde tænkt sig at gå på fuldtidspension, men at han var blevet så indigneret over Bent Jensens søgsmål, at han havde begravet sig i arbejde i yderligere tre år.

Under Henrik Holm Nielsens halvanden time lange forsvar for sin klient i går, blev sagen udlagt med en sådan monoton detalje-gennemgang, at Ekstra Bladets tidligere chefredaktør Bent Falbert blandt flere tilhørere kortvarigt lukkede øjnene og faldt hen, og præsten og eks-politikeren Søren Karup sad foroverbøjet med ansigtet begravet i hænderne.

På støttesiden for Bent Jensen lyder begrundelsen for indsamlingen til historikeren: ”Hvis dommen får lov til at stå ved magt, vil den skade og begrænse både historikernes og journalisters mulighed for at give et retvisende billede af, hvad Danmark var oppe imod under Den Kolde Krig.”

I begge grøfter har indsamlingen også fået politisk islæt. Bag Bent Jensen-Foreningen står blandt andre en af stifterne af den borgerlige tænketank CEPOS, forlæggeren Peter la Cour, som har fået samlet cirka en halv million ind. I Dragdahls skyttegrav har blandt andet Marianne Jelved og Mogens Lykketoft spædet lidt til.

Indsamlingen var også et emne i DJ’s hovedbestyrelse i 2010, hvor flere mente, at fagforeningen skulle yde økonomisk støtte til Jørgen Draghdahl. Forslaget blev stemt ned, og formand Mogens Blicher Bjerregård sagde »Man kan have rigtig meget sympati i den her sag, men jeg mener, det er vigtigt, vi holder hovedet koldt. Og ifølge den politik, vi har fulgt siden 1999, så støtter vi ikke injuriesager, som vores medlemmer selv har anlagt.«

 

Indrømmer alt for tæt kontakt

Men det er også dyrt for den journalistiske integritet at have været involveret med KGB, uanset om man har været agent eller ej. I en artikel i Jyllands-Posten fra januar 2007 medgav den tidligere korrespondent ved Information Jørgen Dragsdahl, at han havde været alt for tæt på KGB. Grunden var, sagde han, at han var ”ægte forelsket” og ville have sin russiske hustru ud af Rusland, hvor hun havde udrejseforbud.

”Hvis du spørger om min ageren var forenelig med professionel journalistisk adfærd, er svaret krystalklart nej,” sagde han til Jyllands-Posten.

Han udtalte samtidig, at han aldrig har været bange for retssag, ”for jeg ville gå igennem sådan en retssag med flyvende faner”.

Der falder dom i Østre Landsret i oktober.

 

 

Rettet 6/9-13. Rubrik og underrubrik er rettet, så de ikke længere baseres på bemærkning fra tilhører i salen om "retten til hævn".