Danske aviser er skruet forkertsammen. De bringer et hav af nyheder, som læserne ikke forstår. I stedet burde de vælge nogle enkelte nyheder ud, droppe nyhedstrekanten og lave tema-sider opbygget som behovspyramider. Det fastslår et stort dansk forskningsprojekt.

"Hvad er vinklen," spørger nyhedsredaktøren.

"Øhhh, det ved jeg ikke. Et eller andet med, at Venstre vil have et års barselsorlov," siger journali-sten.

Redaktøren ser ud i luften:

"Hvad med en rubrik, der hedder: "Flertal for et års barselsorlov". Så ringer du rundt til de andre partier … Eller …:

"Venstre splittet om barselsorlov". Den er sgu bedre. Vi ringer til Venstres bagland," siger redaktøren og er allerede på vej væk.

Ovenstående er ren og skær fiktion. Men ifølge to eksperter er det et realistisk billede af dagligdagen på en dansk avis. Aviserne tænker alt for meget i nyheder og nyhedstrekanter og alt for lidt i at forklare baggrunde og sammenhænge for den ofte sagesløse læser.

"Problemet er for det første, at nyhederne er ude. De elektroni-ske medier har allerede bragt dem. Og for det andet forstår folk ikke nyhederne, fordi man ikke bringer dem i en sammenhæng," siger Lars Pynt Andersen, ph.d.-studerende.

Lars Pynt Andersen og professor Christian Kock ved retorik på Københavns Universitet har i to år forsket i de danske avisers nyhedsdækning af samfundet. Det vil sige stort set alle nyhedsartikler i morgenaviserne. Dog med undtagelse af rene begivenhedshistorier, f.eks. politinoter. Forskningen er sponsoreret af Dagspressens Fond med 450.000 kroner.

Projektets hovedspørgsmål har været: Kan aviserne gøre noget for det oplyste demokrati? Og samtidig redde sig selv?

Svarene er ja og ja.

 

Væk med nyheder
"Vores undersøgelser viser, at læserne vil have indsigt. De læser aviser for at forstå," siger Christian Kock.

Derfor er vejen frem for de kriseramte morgenaviser at lave baggrunde og analyser. Hjælpe folk til at forstå, konkluderer forskerne. Paradokset er bare, at aviserne nærmest gør det modsatte i dag.

"Jeg læser aviser, men alligevel er der mange ting, som jeg ikke forstår. Der er en hel masse spørgsmål, som jeg ikke får svar på ved at læse avis. Og hvis ikke jeg forstår dem, er der nok mange andre, der heller ikke gør," siger professoren og henviser til undersøgelser, som bekræfter, at læserne hverken husker eller forstår ret meget af, hvad de har læst i morgenavisen.

Problemet kan koges ned til et ord: Nyhedsfanatisme.

"Journalister tænker, som de altid har gjort: I nyheder og konflikter. Det er en indarbejdet tradition. Men det er bare ikke den bedste måde at give læserne overblik på," mener Christian Kock.

"For eksempel har jeg forstået, at Israel og Palæstina er i totterne på hinanden. Men bare ikke hvorfor. Kosovokrisen er et andet eksempel. Vi læser løbende om nye attentater. Men folk vil forstå følelserne og baggrunden for attentaterne."

"Når de radikale kommer med et nyt udspil, der går ud på at sætte skatten ned, får vi at vide i aviserne, at det er et valgoplæg. Formålet er at profilere sig i forhold til Socialdemokratiet. Men læserne vil vide, hvorfor de radikale mener, at det er fornuftigt."

"Det er nyhedsfiksering i traditionel forstand: Man beskriver konflikten, og hvordan kampen bølger. Men det giver ikke indsigt," mener Christian Kock.

De to forskere har samlet tidligere internationale undersøgelser og lavet fokusgrupper og foretaget spørgeundersøgelser. Materialet har bragt dem frem til, at morgenaviserne bør strikkes helt anderledes sammen.

Først og fremmest skal mange af nyhederne ud af aviserne. Samtidig skal de få tilbageværende nyheder ikke nødvendigvis skæres efter nyhedstrekanten. Men efter en hel ny model, som nærmere ligner en madpyramide.

 

Brug spørgsmålstegn
"Det er alt sammen set før," starter Christian Kock beskrivelsen af den model, han mener skal afløse mange nyhedsjægeres eneste fa-ste holdepunkt, nyhedstrekanten.

"Politiken laver sider, hvor man tager udgangspunkt i en nyhed og prøver at forklare hele baggrunden. Det er ganske godt," siger professoren og tilføjer, at det lukkede Aktuelt også gjorde noget af det rigtige.

Men inden han forælder hele sit forskningsprojekt, tilføjer han:

"Men ingen gør det konsekvent, og mange aviser afprøver bare ting en enkelt gang," siger han.

Forskerteamet anbefaler, at morgenaviserne satser hele butikken på en slags nyhedstema. En side med mange forskellige elementer om samme emne. Pointen er, at læserne hurtigt kan få et overblik over elementerne og vælge, hvad de mener er vigtigst.

Udgangspunktet for temasiden er som regel en nyhedsartikel. Det vil sige nogle gange en halvgammel nyhed.

Nyheden skal stå i toppen af siden. Den skal være blikfang og stadig svare på de vigtigste hv-spørgsmål. Men den skal være meget kortere end mange nyheder i dag. Den indeholder nemlig ikke andet end den nøgterne nyhed. Ingen baggrund, analyse eller perspektivering. Det kommer alt sammen nedenunder i andre historier. Nyheden kan også bryde med mange af principperne i dag. For eksempel mener Christian Kock, at det er oplagt at bruge spørgsmålstegn i en nyhed.

"Hvis der ikke findes svar, så er det da oplagt. Reglen om ikke at bruge spørgsmålstegn er med til at stramme nogle rubrikker alt for meget," mener han.

 

Madpyramiden
Resten af siden har forskerne bygget op som en madpyramide. Det nederste lag, som er hele rugbrødet, består af tekster, grafik eller faktabokse, der indeholder den historiske baggrund for nyheden; resumeet, dokumentation; for eksempel lovtekster eller citater fra en rapport og definition; typisk en forklaring af vigtige udtryk.

Næste lag er analysen, som er den største artikel.

"Når man siger analyse, så tror mange, at det er et carte blanche til at skrive hvad som helst. Men det er ikke her, at journalisten skal komme med sine meninger," understreger Lars Pynt Andersen.

Analysen skal først og fremmest svare på spørgsmålene: Hvorfor og hvordan? Men det er også i analysen, at alle tråde knyttes.

I madpyramidens midterste del finder man også artikler eller tekstbidder med konsekvenser og perspektiver. Endelig kan dette overflødighedshorn af en avisside også have en eller flere cases eller eksempler.

"Det bliver en interaktiv avis-side. Man kan springe rundt og vælge, hvad man nu synes er vigtigt ved denne sag. Sådan læser folk avis. En lang lineær nyhedsartikel er meget svær at springe rundt i," siger Christian Kock, som pointerer, at avisen faktisk også kan udkonkurrere internettet.

"Brugerfladen i en avis er langt større end på en skærm. Du mi-ster også let overblikket på internettet. Når du klikker, så forsvinder billedet. I en avis bevarer man overblikket hele tiden," siger professoren, der – for at blive i det kulinariske – sammenligner nyhedssiden med et stort tagselvbord.

Forskningsprojektet skal udkomme som en bog i slutningen af sommeren. JOURNALISTEN har fået adgang til et af de endnu utrykte kapitler. Her hedder det:

"Det er altså ikke særligt optimalt, når læserne den ene dag kun tilbydes en kort stram nyhedsartikel, den anden dag en lang evidens, den femte lidt konsekvens og den syvende en analyse, alle om samme emne naturligvis. Hvem ville byde sine børn at spise kød den ene uge og kartofler den anden?"

Forskerne vil med andre ord hellere vente med måltidet, indtil alle retter er færdige. De gør op med avisernes nyheds-føljetoner.

Hvis nogle mener, at to retorikeres forsøg på at revolutionere morgenaviserne er en lidt stor mundfuld, så er der forståelse at hente.

"Det kræver meget af journali-sterne. Det kræver i hvert fald mere indsigt. Men i første omgang er det også blot en huskeliste. Man behøver ikke nødvendigvis at lave alle elementerne. Men hvis journalisten har dem i baghovedet, så er man et langt stykke ad vejen," siger Lars Pynt Andersen.

Forskerne trøster sikkert også mange ved at understrege, at det ikke er alle artikler, som skal serveres som en frokostbuffet.

"De gode fortællinger skal der være plads til. En god menneskelig historie er det allermest læste i aviserne. Men mange artikler egner sig ikke som lange lineære historier," mener Christian Kock.

Forskningsprojektet blev allerede startet for tre år siden. Men hvis man skal tro forskerne, så bør aviserne handle hurtigt.

"Ellers bliver oplagstallene ved med at falde, og avisdøden vil fortsætte."

"Vi kan ikke dokumentere, at vores forslag vil redde aviserne. Men vi kan bevise, at læserne vil have indsigt og overblik. Det får de ikke nok af," siger Christian Kock.

 

NYHEDSBUFFETEN

Nyhedstrekanten duer ikke længere. I stedet bør en nyhed serveres som et nyhedstema, hvor læserne hjælpes til at forstå hele baggrunden. Det er en af hovedkonklusionerne på et stort forskningsprojekt på Københavns Universitet under titlen "Gode nyheder". Projektet udkommer i bogform på forlaget Ajour i år.

Nyhedstemaet skal opbygges som en stor frokostbuffet, med følgende elementer.

– Nyhed. Blikfang på siden. Meget kort. Bryder med principperne i den omvendte nyhedstrekant, f.eks. ved at "tillade" spørgsmålstegn i rubrik. Skal som udgangspunkt svare på: Hvem, hvad og hvor.

– Analyse. Det vigtigste element. Besvarer først og fremmest spørgsmålene: Hvorfor og hvordan? Altså en beskrivende analyse. Her knyttes tråde fra de andre elementer.

– Perspektiv. Et svar på spørgsmålet: Hvad så? Hvad betyder det for eksempel, at medicinalfirmaer har frafaldet et søgsmål i Sydafrika?

– Konsekvens. I familie med perspektiv. Men peger indad mod læseren. Hvad betyder det for læseren, at euroen falder?

– Evidens. Kan være en case, det markante eller sigende eksempel. Eller billeder/illustrationer. Har til formål at gøre noget virkeligt for læseren.

Baggrundselementer
– Definition. Forklarer centrale begreber i et nyhedstema, f.eks. hvad er OSCE, hvad er nitrat, eller hvad laver fødevaredirektoratet.

– Resume. Den korte opsummering af sagens hovedpunkter. For eksempel for læseren, der ikke har fulgt med i sagen.

– Historisk baggrund. Beslægtet med resumeet, men går længere tilbage. For eksempel tidligere lignende lovforslag eller initiativer. Kan fremstilles som grafik.

– Dokumentation. Citater fra rapport eller medier. Statistisk materiale, henvisninger til internetadresse eller lignende.