search

DR2, dokumentfalsk og historieforfalskning

DOKUMENTAR. Så sker det igen. I DR's dokumentarprogram "Danske mord - Bødlen, der huggede forkert" vises der levende billeder, som skal illustrere livet i byen Danmark omkring 1880, og der vises levende billeder af mennesker, som ikke kan have noget med de faktiske forhold at gøre, men som åbenbart skal illustrere noget.

DOKUMENTAR. Så sker det igen. I DR's dokumentarprogram "Danske mord – Bødlen, der huggede forkert" vises der levende billeder, som skal illustrere livet i byen Danmark omkring 1880, og der vises levende billeder af mennesker, som ikke kan have noget med de faktiske forhold at gøre, men som åbenbart skal illustrere noget. Den samme teknik kunne man omkring påske se i et dokumentarprogram om maleren Krøyer: Levende billeder fra Paris i 1880'erne. Men det er historieforfalskning af værste skuffe. Den første forevisning af levende billeder finder sted i Paris 1895.
En public service tv-station kan ikke tillade sig at underminere en i forvejen spinkel historisk bevidsthed hos den danske befolkning, fordi tilrettelæggerne tror, at vi ikke gider se et dokumentarprogram, hvis billederne ikke bevæger sig. Hvis man som producent af dokumentarprogrammer vil formidle fakta om en historisk begivenhed og dens mennesker, kan man ikke tillade sig at fifle med samme historiske virkeligheds teknologiske formåen. Det har man gjort i de to nævnte udsendelser. Jeg håber, at man på DR 2 vil tage det ansvar på sig i fremtidige dokumentarprogrammer.

Henning V. Jensen, gymnasielærer, København K

 

 

SVAR. Kære Henning V. Jensen. Jeg kan kun svare, når det drejer sig om programmet "Danske mord", som gik over skærmen forleden. Vi i Historieredaktionen i DR er fuldstændig klar over, at levende billeder først bliver opfundet i 1895, og at vi derfor ikke kan vise faktuelt korrekte billeder i det pågældende program. Men vi arbejder med begrebet 'genrebilleder'. Det vil sige, at vi bruger billeder til at beskrive en tid eller en stemning for at underbygge den fortælling, vi gerne vil formidle. Det er en benhård nødvendighed, da billedmaterialet ofte er yderst sparsomt, både når det gælder levende billeder og fotografier.
Vores manuskripter er historiske korrekte, og de eksperter/øjenvidner, vi benytter i programmerne, skal udtale sig korrekt. Sidst, men ikke mindst, skal levende billeder eller fotografier af konkrete personer eller steder i programmet være korrekte. Så kan det godt ske, at billederne, vi viser, ikke nøjagtigt er taget det specifikke år, hvor historien udspiller sig, men det er et valg, vi foretager for at understøtte historien. Jeg giver dig ret i, at vi har et kæmpe ansvar for, at vores historiske formidling er seriøs, objektiv og sand. Men jeg synes netop, at vi støtter op omkring en levende historisk bevidsthed ved at fortælle gode vedkommende historier, som i dette tilfælde om Danmarks sidste dødsstraf og de moralske og menneskelige overvejelser, den afstedkom.
Historieforfalskning er en omskrivning af fortiden for egen vindings skyld. Vores mål er udelukkende at give danskerne spændende og tankevækkende historier, så vi kan lære noget om vores fortid – og os selv. 

Thomas Houkjær , redaktionsleder
i Historieredaktionen, DR

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen