Der kan opstå fejl, når DR løbende tekster liveprogrammer, og det kan være forståelsesfejl af betydelig karakter.
”Det er utilfredsstillende både for DR og brugerne.”
Sådan oplyser DR i et svar til Folketinget, efter at kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) er blevet bedt om at redegøre for kvaliteten af undetekstningen af liveprogrammer hos DR og TV 2.
DR benytter sig ved livetekstning af skrivetolkning eller et talegenkendelsessystem, og teknologien på det område har senere udviklet sig og er blevet forbedret.
”DR er derfor i øjeblikket ved at udskifte det nuværende gamle system med et nyt, der skal give mere korrekte undertekster til brugerne,” skriver DR i svaret, hvor det også bliver fremhævet, at fejlraten generelt er lav på livetekstning.