Nyhedsoverblik

data_usage
chevron_left
chevron_right
14:09 27.09.2023 Ritzau

DR vinder retssag om betaling for Coca-Cola-program

DR vinder retssag om betaling for Coca-Cola-program

Philip Davali/Ritzau Scanpix

DR har fået medhold i en sag, som organisationen The Why Foundation havde anlagt mod DR om betaling for et program, som DR havde bestilt, men alligevel ikke ville vise.

Programmet handlede om Coca-Colas brug af plastik og havde på dansk titlen ’Flasker på afveje’.

The Why Foundation, der blandt andet producerer dokumentarprogrammer, havde leveret programmet til DR, men DR ønskede alligevel ikke at vise det og ville derfor heller ikke betale for det.

Men det mente The Why Foundation, at DR burde, selv om programmet altså ikke er blevet vist.

DR afviste at sende programmet, fordi det ifølge DR ikke levede op til DR’s programetiske regler, blandt andet hvad angår balance og fairness i programmet og valg af kilder.

DR mente ganske enkelt, at programmet havde for ensidigt et syn på Coca-Cola og det pågældende emne. Det mente The Why Foundation ikke.

Organisationen har blandt andet henvist til, at public service-kanaler i andre lande har vist programmet.

SENESTE NYT

Flere nyheder