search

DR vil alt og ingenting

At finde ud af, hvad DR vil, er nærmest umuligt. Jeg kommer til at tænke på de såkaldte kremlologer, der i sin tid forsøgte at forstå de indbyrdes magtkampe i Sovjetunionen ved at studere officielle udtalelser og ledernes placering ved 1. maj-parader. At lytte til generaldirektør Kenneth Plummer har aldrig givet noget svar. Han nægter at definere, hvad public service er - ud over at DR skal være noget for alle danskere. Alt og ingenting.

At finde ud af, hvad DR vil, er nærmest umuligt. Jeg kommer til at tænke på de såkaldte kremlologer, der i sin tid forsøgte at forstå de indbyrdes magtkampe i Sovjetunionen ved at studere officielle udtalelser og ledernes placering ved 1. maj-parader. At lytte til generaldirektør Kenneth Plummer har aldrig givet noget svar. Han nægter at definere, hvad public service er – ud over at DR skal være noget for alle danskere. Alt og ingenting.

Tænk, at man kan stå i spidsen for en virksomhed med mere end 3000 ansatte og bruge mere end tre milliarder kroner uden at ville eller kunne sætte ord på, hvad man skal.

Ledelsens uldne meldinger forplanter sig, og medarbejderne tør ikke offent-ligt give et bud på, hvad public service er for en fisk. I dette nummer af Journalisten havde vi planlagt en lille gimmick. Vi ville spørge en række menige og chefer i DR, om konkrete programmer som TV-avisen, Sporløs og X Factor i høj eller mindre grad eller måske slet ikke er udtryk for public service. Det lykkedes ikke. Det var alt for kontroversielt at sige, at noget er vigtigere end andet, måtte vi forstå.

Det gælder til dels også bestyrelsesformand Michael Christiansen. Før han blev ansat i DR, omtalte han X Factor som 'bunden', men han lærte hurtigt at sige, at det var udtryk for 'kvalificeret og meget elegant underholdning'. Michael Christiansen lærte også at sige, at DR både skal det brede og det smalle og være noget for alle danskere. Alt og ingenting.

I slutningen af 2009 trådte han imidlertid i karakter og ryddede op på chefgangene. Samtidig kom han med en række udtalelser, der tydede på, at noget var mere vigtigt end andet. Michael Christiansen sagde for eksempel til Kristeligt Dagblad, at der vil 'blive skruet op for den indholdsmæssige side og fokuseret mere på oplysning, kultur, nyheder og provins. Så over tid vil danskerne opleve en styrkelse af det traditionelle public service-begreb'.

Formanden skyndte sig selvfølgelig at tilføje, 'at der stadig vil være både tv og radio for hele Danmark og for nicherne'. Men det var alligevel skelsættende: Noget var vigtigere end andet.

I dag bruger DR så mindre end halvdelen – 46 procent – af pengene på de fire vigtigste områder: Oplysning, kultur, nyheder og provins. Det kan man se i Public Service-redegørelsen på side 73. Når man skal effektuere en besparelse på 80 millioner og indstille til en masse fyringer, så er det sandhedens time. Her slipper man ikke for at prioritere, for nogen skal ud. Og her må man sige, at det, som kommer ud af DRs mund, ikke passer overens med den måde, hånden prikker på.

Journalistens beregninger viser, at mens næsten fem procent af journalisterne i for eksempel DR Nyheder røg ud, så gjaldt det kun 2,6 procent af andre medarbejdergrupper. Hånden blev samlet set holdt under de 10 orkestre og kor, musik, underholdning, drama og præsentation.

DRs ledelse kan tale i timevis om, at organisationen er bundet af politiske aftaler. Men den seneste politiske medieaftale siger også meget klart, at DR skal prioritere nyheder og oplysning.
Som vi kan fortælle i dette nummer af Journalisten, så bliver nyhederne og regionerne allerede til næste år tilført et plaster på omtrent 10 millioner kroner ekstra fra en lomme i DRs labyrintiske budget. Det retter selvfølgelig ikke op på be-sparelsen på 29 journalister og kan kun forklares på en måde.

DR hyrer og fyrer. Man vil af med de erfarne, som kan være krævende og ufleksible, og som kan finde på at stille kritiske spørgsmål eller sige ting som: 'Mange af teknikerne er fyret, så de ting, vi sender ud, ligner indimellem hjemmevideoer.'
Og så vil man ansætte nogen, som set med ledelsens øjne er friske og positive. Derfor fik de fyrede i sidste uge besked på, at de helst ikke skulle vise sig efter nytår, uanset om deres opsigelsesfrist er udløbet eller ej.

Kommentarer
0

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen