Nyhedsoverblik

data_usage
chevron_left
chevron_right
11:25 24.10.2023 Kerstin Bruun-Hansen

DR-vagthund: God idé at undgå ordet ’terror’

DR-vagthund: God idé at undgå ordet ’terror’

Philip Davali/Ritzau Scanpix

Der kan være gode grunde til at undgå ordet ’terror’ i dækningen af konflikten i Mellemøsten. Det mener DR’s lytter- og seerredaktør, Jesper Termansen.

I et indlæg med udgangspunkt i Hamas’ angreb på Israel 7. oktober forklarer han sit synspunkt med, at ordet ’terror’ er belastet, hvis man vil bedrive upartisk journalistik.

Det ser han blandt andet i en del af den kritik, der kommer til DR i disse dage. Kritikken lyder blandt andet, at man er sympatisk indstillet over for Hamas, hvis man ikke vil bruge ordet ’terror’ om Hamas’ nedslagtning af civile i Israel.

Men ifølge Jesper Termansen, der fungerer som DR’s interne vagthund, kan journalister sagtens skildre uhyrligheder præcist alligevel.

Dog, tilføjer han, har DR ikke undladt at bruge ordet ’terror’ om Hamas og har generelt et mere pragmatisk syn på brugen af ordet ’terror’ end det, man for eksempel finder hos BBC.

Den britiske public servicestation har grundlæggende den retningslinje, at kalder man nogen for ’terrorist’, så vælger man side i beskrivelsen af en konflikt.

SENESTE NYT

Flere nyheder