DR Update rykker ind i S-toge

I løbet af kort tid rykker DR Update ind i S-toge. Det kan ramme gratisaviserne "meget hårdt", mener medieforsker Frands Mortensen.

I løbet af kort tid rykker DR Update ind i S-toge. Det kan ramme gratisaviserne "meget hårdt", mener medieforsker Frands Mortensen.

Ifølge dagbladet Politiken bliver der tale om en blanding af både underholdning, reklamer og så DR Update, der skal holde de rejsende opdaterede med nyheder.
I første omgang skal der sættes tv-skærme op i S-toge, hvilket vil blive påbegyndt efter påske. Senere er det tanken at indføre nyhedsformidlingen på de længere togture. Og dermed vil angiveligt op mod 100 mio. passagerer om året se med.
"Hvis det her medie lavet elegant, vil det kunne ramme de gratisomdelte trafikaviser meget hårdt. Reklameeksponeringen vil uden tvivl være meget større, for mens mange viger uden om aviserne, kan de ikke undgå skærmene. Det gør mediet attraktivt for reklamebureauer og virksomheder," siger professor ved Aarhus Universitet, Frands Mortensen, til avisen.
Også flere mediabureauer deler den opfattelse. Men hos metroXpress og 24timer tager man det mere roligt.  
"Dem, der læser avis i toget i dag, vil også gøre det fremover. Folk bruger 15-20 forskellige medier om dagen, så vi vil formentlig se, at folk multitasker ved at læse avis, og så en gang imellem flytter blikket op på en skærm," siger direktør i metroXpress Søren Riis.
 
Yderligere på P3 Nyheder: http://www.dr.dk/P3/P3Nyheder/2010/03/30/102305.htm

5 Kommentarer

Michael Nielsen
27. AUGUST 2010
Re: DR Update rykker ind i S-toge

Paul Gribenson er helt ufattelig bagudstræbende - tænk at han ikke vil anerkende Dansk Sprognævns officielle Retskrivningsordbog, som i 2010 ligger frit tilgængelig på internettet.

Jeg troede ikke det var muligt, men Pauls typer er samme slags som ikke ville acceptere latinske bogstaver, men fortsat ønskede at benytte runer, ikke ville bruge arabiske tal, men fortsætte med romerske og som syntes farve-tv er noget pjat...

 

Tommy Kaas
27. AUGUST 2010
Re: DR Update rykker ind i S-toge

I den trykte udgave af Retskrivningsordbogen, jeg har stående på min reol (Udgivet af Gyldendal i 1996, kan man også bruge toge som flertal af tog.

Accepterer du den :-)

Paul Gribenson
27. AUGUST 2010
Re: DR Update rykker ind i S-toge

Ja men den accepterer jeg ikke. Jeg - og rigtig mange andre - holder os til den gamle trykte og RIGTIGE ordbog.

Ifølge den nye såkaldte "retskrivningsordbog" er det også i orden at forældre i ental hedder "forælder"

Det accepterer jeg heller ikke. Listen er endeløs.

 Hørte jeg nogen sige "boykot" ???

Lad os nu holde fast i ordentligt dansk, og gøre op med sprogforureningen, med eller uden statsstøtte.

Det er jo snart en hel epidemi.

Jens Jørgen Madsen
18. AUGUST 2010
Re: DR Update rykker ind i S-toge

Det er muligt at skrive både S-tog og S-toge, når det drejer sig om flertal.

Jævnfør Retskrivningsordbogen: http://retskrivningsordbogen.dk/ro/ro.htm?q=tog 

mvh

JJM

Paul Gribenson
18. AUGUST 2010
Re: DR Update rykker ind i S-toge

Hvad er "S-toge", mener manden "s-tog" ?

:-)

 

Flere