DR har betalt millionerstatning til tidligere leder af pigekoret. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Gordon Alsing, tidligere leder af orkester- og korafdelingen for DR’s pigekor, har modtaget en erstatning på over en million kroner fra DR.
Det skriver Ekstra Bladet.
Udbetalingen kommer, efter at voldgiftsretten har kendt hans fyring fra DR’s pigekor som værende uretmæssig. Gordon Alsing blev fyret, da DR mente, at han ikke varetog sit arbejde ansvarligt.
Over for Ekstra Bladet understreger DR’s direktør for Kultur, Børn og Unge, Henrik Bo Nielsen, at DR på trods af rettens kendelse ikke har ændret holdning til Gordon Alsings fyring.