”Selvfølgelig kan der ligge nogle sager, der ikke er kommet frem i lyset, fordi nogen, der har følt sig krænket, ikke har ønsket at fortælle om det eller lignende.”

Sådan lyder det fra fællestillidsmand i DR Henrik Friis Vilmar, efter at DR har oplyst, at der i 2020 har været fem sager om seksuelle krænkelser, der har fået personaleretlige konsekvenser for krænkeren.

”Enhver sag om seksuelle krænkelser er en sag for meget. Men sammenlignet med andre mediearbejdspladser er det temmelig lavt,” siger Henrik Friis Vilmar.

Hos Politiken er der for eksempel blevet håndteret otte sager i 2020, som har fået personaleretlige konsekvenser.

Sagerne i DR er kommet frem i løbet af sidste år, hvor der har været massivt fokus på seksuelle krænkelser på danske arbejdspladser, efter at Sofie Linde holdt sin tale ved ’Zulu Comedy Galla’. Det har også sat sine spor i DR, hvor Henrik Friis Vilmar giver ledelsen ros for at tage ansvar på sig.

”Ledelsen har tidligt anerkendt, at når der er et problem med seksuelle krænkelser andre steder, er der det også i DR. Det har speedet op under et arbejde omkring seksuelle krænkelser, som allerede var i gang,” siger han.

DR har siden efteråret afholdt møder med en lang række medarbejdere, og der er blevet nedsat en arbejdsgruppe, der blandt andet har udarbejdet et adfærdskodeks, der skal bekæmpe seksuelle krænkelser i mediehuset.

Nogle kan føle sig efterladt

I øjeblikket og de kommende uger bliver der afholdt personalemøder med alle afdelinger, som handler om, hvilken adfærd og kultur DR ønsker at fremme, og hvad der er uacceptabel adfærd.

”Min oplevelse er, at de sager, vi har været involveret i, er blevet håndteret meget professionelt med de værktøjer, vi har. Der er stadig områder, hvor vi kan blive bedre,” siger Henrik Friis Vilmar.

”Det er et stort juratog, der bliver sat i gang, når der er en, der henvender sig med sådan en sag. Det skal det også være. Men nogle gange kan krænkeren og den krænkede føle sig efterladt på perronen, når juratoget er kørt,” siger han.

Fordi der er tale om personalesager, kan DR nemlig ikke oplyse de enkelte medarbejdere om, hvilke konsekvenser en sag har haft for de involverede parter, og hvordan den er blevet håndteret.

”Det er meget, meget svært. Men man kunne ønske sig, at der kommer en form for anerkendelse eller kvittering for, at parterne er blevet hørt,” siger Henrik Friis Vilmar.

Fortsætter arbejdet

En del af DR’s arbejde for at forhindre seksuelle krænkelser indebærer et adfærdskodeks, som alle medarbejdere bliver orienteret om. Desuden skal både ledere, tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter i den kommende tid uddannes til at håndtere den type sager fremover.

Og det er netop den lange bane, der er vigtig at holde fokus på, understreger tillidsmanden.

”Det er huset opmærksom på, at der skal arbejdes på, og arbejdsgruppen fortsætter som reference, så vi bliver ved med at have fokus på det,” siger Henrik Friis Vilmar.

Han oplyser samtidig, at DR arbejder på at oprette en whistleblowerordning.