search

DR tabte ved Menneskerettighedsdomstolen – forstå sagen her

Efter ni år fandt injuriesag mellem DR og Rigshospitalet sidste tirsdag sin foreløbige afslutning. DJ står på tabende side ved Menneskerettighedsdomstolen. Her er svar på de fire vigtigste spørgsmål

En sag mellem DR og Rigshospitalet, som har verseret i ni år, blev sidste tirsdag afgjort ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg: Domstolen slog fast, at det ikke var i strid med Menneskerettighedskonventionen, da Østre Landsret dømte to DR-journalister skyldige i en injuriesag i 2011.

De to journalister blev ellers bakket op af blandt andre Dansk Journalistforbund.

Sagen er kompliceret og langvarig. Journalisten giver her svar på fire spørgsmål:

 

Hvad går sagen ud på?

Den 24. september 2008 bragte DR dokumentarudsendelsen 'Når lægen ved bedst'. Udsendelsen handlede om Rigshospitalets behandling af patienter med lungehindekræft. I udsendelsen blev det antydet, at en række patienter havde modtaget en behandling, som førte til unødvendige dødsfald. Og ifølge udsendelsen skulle årsagen til behandlingen angiveligt være at fremme en navngiven overlæges faglige prestige og økonomi.

Rigshospitalet og overlægen anlagde i slutningen af 2008 en injuriesag ved Københavns Byret. Byretten fandt i 2010 DR skyldig i at komme med alvorlige beskyldninger, der hvilede på "et faktuelt forkert grundlag".

I 2011 stadfæstede Østre Landsret byrettens dom, og to DR-journalister blev hver idømt ti dagbøder på 1.000 kroner. DR skulle derudover betale sagsomkostningerne.

DR ønskede at anke sagen til Højesteret, men fik afslag. Herefter, i 2012, valgte DR – med opbakning fra Dansk Journalistforbund – at prøve sagen ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg.

 

Hvorfor valgte DR at tage sagen til Menneskerettighedsdomstolen?

DR mente, at dokumentaren blot videregav patienters kritik, og at det var i strid med Menneskerettighedskonventionens artikel 10 om ytringsfrihed, at journalisterne blev dømt. Derfor valgte DR at lade Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol teste Østre Landsrets dom.

”For os handler sagen om nogle journalistiske grundprincipper. Og når man mener, at man er blevet dømt på forkerte præmisser, måtte vi tage sagen videre,” sagde DR’s dokumentarchef Steen Jensen, som er en af de to dømte journalister, i sidste uge til DR efter domstolens afgørelse.

Direktør for DR Danmark, Anne-Marie Dohm, fortalte samtidig til DR, at hun ikke fortryder, at DR tog sagen videre til Menneskerettighedsdomstolen.

”Det er en principiel sag, fordi det er vigtigt, at journalister kan formidle kritik af offentlige institutioner og myndigheder uden at blive dømt for injurier – hvis kritikken vel at mærke er velresearchet og underbygget.”

 

Hvorfor bakkede DJ op om at prøve sagen ved Menneskerettighedsdomstolen?

DJ gik allerede ind i sagen i 2011, da DR ønskede at få sagen for Højesteret. Daværende formand i DJ, Mogens Blicher Bjerregård, bakkede DR op. Han lagde blandt andet vægt på, at forbundet mente, at Østre Landsrets dom afveg fra gældende ret i dansk injuriepraksis.

”Østre Landsrets dom etablerer en uheldig usikkerhed om retstilstanden på området, som vil afskrække andre journalister fra at afdække væsentlige problemer i samfundet,” skrev Mogens Blicher Bjerregård i et brev, hvor forbundet tilkendegav støtte til DR’s anmodning om at få sagen for Højesteret.

Om hvorfor DJ også efterfølgende bakkede op om at få prøvet sagen ved Menneskerettighedsdomstolen, skriver Lars Werge i en mail til Journalisten i dag:

”Vi støttede sagen, fordi vi mener, det er vigtigt at forsvare og beskytte presse- og ytringsfriheden for journalister, som afdækker emner af væsentlig offentlig interesse. Det var også derfor, vi oprindelig støttede DR og den pågældende journalist i en anmodning til Procesbevillingsnævnet om at få sagen prøvet ved Højesteret.”

Domstolen lægger vægt på, at det ikke var et urimeligt krav, at journalisterne burde have haft medicinsk dokumentation for deres påstande. Er det her ikke bare en sag om udokumenteret journalistik, som burde være lavet bedre?

”Det er naturligvis afgørende, at journalistik er troværdig. Men det er ikke op til mig at vurdere rimeligheden i den research, som DR-kollegerne havde lagt for dagen i den pågældende historie,” skriver Lars Werge i en mail til Journalisten.

 

Er sagen så endelig slut nu?

De to journalister har tre måneder til at anke dommen. Hvis de gør det, kan sagen blive taget op ved Menneskerettighedsdomstolens højeste instans, Storkammeret.

DR’s dokumentarchef, Steen Jensen, siger dog til DR, at han ikke regner med, at der kommer til at ske mere i sagen. Hvis den anden dømte journalist, tilrettelæggeren bag programmet, Mette Frisk, er af samme opfattelse, vil sagen være afsluttet.

Kommentarer
0

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen