DR taber sag – medarbejdere beholder lønnet frokostpause

DR's medarbejdere beholder den lønnede frokostpause, har voldgiftsretten netop afgjort. DR's ledelse har dermed tabt sagen, og en række fagforeninger med DJ i spidsen har vundet

DR's medarbejdere beholder deres lønnede frokostpause.

Det har voldgiftsretten netop fastslået i en afgørelse.

DR's ledelse varslede medarbejderne i et brev i oktober 2015, at de ville afskaffe den lønnede frokost per 31. maj 2017. Hvis medarbejderne ikke kunne acceptere det, måtte de betragte sig som opsagt samme dag. Det førte til arbejdsnedlæggelse og store protester fra både medarbejdere og tillidsfolk. Men ledelsen stod fast.

Striden har ført til en voldgiftssag mellem DR’s ledelse på den ene side og en række fagforeninger på den anden. Hver sag afgøres separat, men Dansk Journalistforbund har stået i spidsen for fagforeningerne, da DJ organiserer flest medarbejdere i DR.

Her til morgen er sagen afgjort. DJ og fagbevægelsen har vundet sagen. Voldgiftsretten fastslår, at DR ikke kan inddrage den lønnede spisepause uden at gøre det som del af en ny overenskomst.

Står ikke i overenskomsten

Der er tale om en kendelse, der hverken kan kæres eller ankes.

DR’s vigtigste argument har været, at den lønnede frokostpause ikke står nævnt i overenskomsterne og derfor er et vilkår, som kan ændres af ledelsen uden en forhandling. DJ mener omvendt, at det skal være del af en overenskomstforhandling, hvis vilkårene skal ændres, selv om den lønnede frokostpause ikke er en del af overenskomsterne.

”DRs plan om at afskaffe den lønnede spisepause var et led i at tilpasse DR til den nye økonomiske virkelighed, der fulgte med medieaftalen for 2015-2018. Voldgiftsretten har nu slået fast, at spisepausen er et overenskomstanliggende. Vi tager afgørelsen til efterretning og respekterer naturligvis udfaldet,”udtaler økonomidirektør i DR Nikolas Lyhne-Knudsen i en pressemeddelelse.

Lønnet pause giver fleksibilitet

[quote:0]

DJ lægger vægt på, at DR’s medarbejdere har haft lønnet frokostpause så længe, at den må betragtes som et vilkår, medarbejderne kan forvente at have. Ifølge DJ har DR haft lønnet frokostpause, siden før de første overenskomster i 1962 erstattede individuelle kontrakter.

Derudover lægger DJ vægt på, at den lønnede frokostpause er vigtig for, at DR-medarbejderne kan udføre deres arbejde.

”En lønnet frokostpause giver fleksibilitet. Hvis der kommer en vigtig opgave klokken 12, må man enten skyde sin frokost, spise ved skærmen eller undervejs i en opgave. Det gør rigtig mange af vores kolleger. De udfarende reportere spiser for eksempel tit med kamerafolkene. Det bliver en mere ufleksibel arbejdsdag, hvis de skal holde fri i frokostpausen,” forklarede DJ-formand Lars Werge, da Journalisten talte med ham om sagen tirsdag eftermiddag.

”Det er ikke et argument i sig selv, at det altid har været sådan. Men det er noget, medarbejderne har forventet, da de lod sig ansætte,” fortsætter han.

”Når arbejdsgiverne vil af med den betalte frokost, så er det udtryk for, at man vil have noget uden at betale for det. Det kan vi grundlæggende ikke lide. Hvis man afskaffer frokostpausen, skal medarbejderne arbejde op til 2,5 time mere om ugen. Det må høre til i forhandlinger,” sagde Lars Werge.

Det står ikke i overenskomsten, at medarbejderne har ret til lønnet frokostpause. Hvis ledelsen ikke længere mener, fleksibiliteten er pengene værd, er det så ikke fair nok at lave om?

”Lige nu er rammen, at man har betalt frokostpause. Hvis man vil ændre rammerne for vores kolleger, så skal det ske i en overenskomstforhandling,” sagde Lars Werge i går tirsdag.

Det har han altså nu fået ret i ved voldgiftsretten.

Frokostpause ofte til debat

Det er langtfra første gang, lønnet frokostpause er til debat. Finansministeriet har flere gange forsøgt at tage et opgør med den lønnede frokostpause, som 90 procent af de offentligt ansatte har. 10 procent har lønnet frokost i det private erhvervsliv. Moderniseringsstyrelsen, som hører under Finansministeriet, har da også bistået DR i voldgiftssagen.

Journalisten forsøger at få et interview med både DR og DJ, efter at kendelsen er faldet. Begge vil dog gerne læse kendelsen grundigt, før de udtaler sig.

Journalisten forsøger også at få en kommentar fra DR's tillidsfolk.

Opdateres

0 Kommentarer