Strejken i DR kom både til at koste feriedage, pension og sabbatopsparing. Nu står en 65-årig tidligere DR-journalist til at miste 10.000 kroner af sin efterlønsbonus på grund af konflikten i 2002.

KRIGSOMKOSTNINGER. »En strejke er ikke gratis.«

Så kort kan det i virkeligheden siges. Og det har formanden for journalistgruppen i DR, Bodil Rahbek, gjort adskillige gange over for undrende medarbejdere.

Ifølge Bodil Rahbek har mange lidt af den vildfarelse, at de blev holdt økonomisk skadefri. Sandheden er, at medarbejderne fik en lønkompensation, og så heller ikke mere.

»Pludselig finder folk ud af, at ’nå for søren, der røg to og en halv feriedag’. Men det er en meget alvorlig sag at gå i konflikt. Vi havde kollektivt sagt op. Og vi blev kollektivt fyret. Det betyder, at man ikke sparer op til ferie, sabbat eller pension,« siger Bodil Rahbek, der undrer sig over, at mange medarbejdere havde en forventning om, at det var ’gratis’ at gå i konflikt.

Gratis blev det i hvert fald ikke for Carl-Otto Rieks. I dag er han pensionist. Men under konflikten stod han blandt de strejkende journalister. Dengang tænkte han ikke på, at det kunne påvirke hans såkaldte efterlønspræmie, og ingen fortalte ham noget om det.

Efterlønspræmien er en belønning til dem, der bliver på arbejdsmarkedet til det 65. år. Op mod 120.000 kroner er guleroden. Men da Carl-Otto Rieks fik sin opgørelse, landede regnestykket på 110.000 kroner.

10.000 var trukket fra, fordi han ikke havde arbejdet under strejken.

»Jeg kan da sagtens leve uden de 10.000 kroner. Men jeg synes, at det er urimeligt. Jeg har jo ikke haft mulighed for at tage andet arbejde under konflikten,« siger Carl-Otto Rieks, der betragter sagen som principiel og derfor har anket afgørelsen til Arbejdsmarkedets Ankenævn.

Skal man tro Hans Jørgensen, fuldmægtig i Arbejdsdirektoratet, er der dog ikke meget at komme efter.

»Efterlønspræmien er lavet for at præmiere folk, der arbejder. Når man strejker, arbejder man ikke,« konstaterer Hans Jørgensen, der understreger, at han ikke kender den konkrete sag.

Det gør Bodil Rahbek til gengæld, og hun kan godt forstå, at Carl-Otto Rieks ærgrer sig. Men hun kalder det ’krigsomkostninger’.

»Vi traf en kollektiv beslutning. Alle mistede på det. Det har efterfølgende vist sig, at nogen mistede lidt mere end andre. Men en konflikt er altså ikke gratis,« slår hun fast.

– Men bør man ikke fortælle medlemmerne om konsekvenserne af strejken?

»Det ville være at bede folk om at æde hvad som helst. At det koster pension, feriedage og den slags, må man selv sætte sig ind i. I øvrigt kan krigsomkostninger aldrig opgøres på forhånd, for man går i krig for at vinde et slag. Skaderne opgør man bagefter. Man aner jo heller ikke, hvilket resultat, man får ud af strejken. Først bagefter kan man tælle de sårede og dræbte og de ødelagte skibe,« siger Bodil Rahbek.

Journalistgruppen i DR har ikke kendskab til andre end Carl-Otto Rieks, der har mistet efterløn eller efterlønspræmie på at deltage i strejken.