search

DR STRAMMER SPONSORREGLER

Danmarks Radio vil fremover være mere tilbageholdne med at modtage tilskud til programmer fra virksomheder og organisationer. Opstramningen kommer til at koste DR mindst 15 mio. kr. i mistede indtægter. Det sker for at styrke DRs troværdighed.
Danmarks Radio vil fremover være mere tilbageholdne med at modtage tilskud til programmer fra virksomheder og organisationer. Opstramningen kommer til at koste DR mindst 15 mio. kr. i mistede indtægter. Det sker for at styrke DRs troværdighed.

»Uafhængighed er det mest dyrebare, Danmarks Radio har. Hvis DR mister sit image i retning af at være uafhængig, så er det helt, helt forfærdeligt,« siger DRs bestyrelsesformand, Finn Aaberg.
Han er derfor meget glad for, at DRs generaldirektør denne sommer har udsendt skærpede retningslinier vedrørende eksterne programtilskud.
»DR må vælge den smallere sti og skal hellere gå et skridt for langt i restriktive retningslinier end et skridt for kort,« mener Finn Aaberg.
»Den overordnede opskrift på det her er en varemærkning af DRs programmer med øget troværdighed og integritet. Det er en form for imagepleje,« siger generaldirektør Christian S. Nissen, som erkender, at DR har været for ukritisk i sin iver for at skaffe midler som supplement til licensen.

DR for langt ude
»Vi skærper retningslinierne, fordi vi er blevet opmærksomme på, at der er en række områder, hvor den praksis, vi har haft, faktisk har kunnet give anledning til tvivl. Og så for at sige: okay, der er vi kommet for langt ud, der trækker vi os lidt tilbage,« siger generaldirektør Christian S. Nissen.
Han nævner selv serien af landbrugsprogrammer Ud på landet, som er finansieret af Landbrugsrådet, som et eksempel på, at seerne har kunnet være i tvivl om DRs uafhængighed. Programmerne har DR kunnet sende, uden det kostede stationen en krone. (JOURNALISTEN nr. 19/98).
Ifølge de nye tilskudsregler ville programmerne næppe kunne udsendes på DR. I de skærpede retningslinier hedder det, at virksomheder og organisationer ikke længere må yde tilskud til programmer, som drejer sig om emner, hvor de pågældende virksomheder og organisationer har interesser.
Det er et markant kursskifte, fordi DRs ledelse adskillige gange – blandt andet over for JOURNALISTEN – har udtalt, at DR ingen troværdighedsproblemer har i forbindelse med programtilskud fra direkte involverede organisationer og virksomheder – heller ikke med serien Ud på landet.
Nu er tonen en anden:
»Landbrugsrådet bør ikke sponsorere noget, der har noget at gøre med saglig oplysning om landbruget. Selv om man kan argumentere nok så meget for, at det ikke har betydet noget for programmernes indhold, så vækker det en mistanke. Det er ikke nok, at redaktionerne har ren samvittighed,« siger Finn Aaberg.
Det fremgår også af generaldirektørens netop udsendte sponsor-regler:
»Det er ikke tilstrækkeligt, at medarbejderen selv, eller redaktionen mener, at kravet til integritet, troværdighed og uafhængighed er tilgodeset. Et afgørende kriterium for vurderingen er desuden, om lytterne og seerne med rimelighed vil kunne forventes at komme i tvivl.«

Tjener ikke DRs image
DR-bestyrelsen skal på sit næste møde i slutningen af august drøfte hele sponsor-problematikken.
Og her vil DR-bestyrelsesmedlem og medieforsker, Preben Sepstrup, efterlyse en endnu skrappere linie over for eksterne tilskud. Han kalder de nye retningslinier for »elastik i metermål«, fordi de kan tolkes på forskellige måder. Han mener, at DR helt skal sige nej tak.
»Det tjener på ingen måde DRs image at deltage i sponsorering og tilskudsræset. DR bør skille sig ud fra de øvrige tv-stationer og tegne en særskilt, uafhængig profil. Og så kunne DR passende overlade tilskudskronerne til TV 2 og de private tv-stationer,« siger Preben Sepstrup.
Både generaldirektøren og bestyrelsesformanden mener, det er umuligt helt at afvise eksterne tilskud og nævner som eksempel Wienerkoncerterne, som er sponsorede på forhånd, og Filminstituttet, hvis film ofte er støttet af fonde.
»Skulle vi så også sige nej til at vise de film?« spørger Nissen.

Mister 15 mio. kr.
I dag skønnes det, at DR har sponsor- og programtilskudsindtægter for godt 30 millioner. Og DR-ledelsen kalkulerer med, at den mere restriktive linie vil koste huset 15 mio. kr. i færre indtægter. Dertil skal lægges, at DRs programindkøb kan blive fordyret, da DR i dag køber en lang række programmer hos tv-produktionsselskaber billigere end produktionsprisen eller får programmer foræret (som f.eks. Ud på landet), fordi produktionsselskabet har modtaget programtilskud. Flere af disse tilskud vil være i strid med reglen om, at virksomheder ikke må kunne have interesser i udsendelsens emne.
Uanset hvor stort tallet helt præcist er, så er der enighed om, at det er ´peanuts´ i forhold til DRs samlede indtægter på 2,6 mia. kr.
»Overordnet set er det småpenge. Men i de konkrete afdelinger, hvor det har været brugt, gør de her nye regler ondt,« siger generaldirektøren.
Og her tænker han blandt andet på TV-Åben, som så absolut er den afdeling i DR, der har været mest åben over for penge udefra. Afdelingen producerer fjernsyn for 50-55 mio. kr. om året, og halvdelen er eksterne penge.
»De vil skulle producere mindre eller få det finansieret på en anden måde,« siger Christian S. Nissen.

Ønske fra DR-medarbejdere
Opstramningen på sponsorområdet sker samtidig med, at DR-medarbejdere i en rapport om DRs programkvalitet, som DR udsendte i juli, efterlyser strammere sponsor-regler.
»DR må altså fravælge de betalte programmer – og gerne sende færre timer, hvis det bliver konsekvensen,« står der i rapporten, som også kommer ind på, at sponsorindtægterne er småpenge på DRs milliard-budget:
»Det er så lidt, at troværdigheden ikke fortjener at blive sat over styr – endsige truet – på den konto.«

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
data_usage

SENESTE NYT

chevron_left
chevron_right
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen