Nyhedsoverblik

data_usage
chevron_left
chevron_right
14:50 01.03.2022 Sebastian Goos

DR og Børsen stopper også med at skrive ’Kiev’

DR vil nu på linje med andre danske medier skrive Ukraines hovedstad med stednavnet ’Kyiv’ i stedet for ’Kiev’.

Det oplyser chefredaktør Thomas Falbe til Journalisten.

Ændringen kommer til at gælde fra dags dato og tager udgangspunkt i anbefalingerne fra Dansk Sprognævn, lyder det fra Thomas Falbe:

”Vi søger et ordvalg, der er præcist og dækkende, som tager så lidt fokus som muligt væk fra selve indholdet, og derfor vælger vi som regel de mest udbredte stave- og udtaleformer. Men fordi vi også følger udviklingen i både sprog og samfund, justerer vi også løbende både stednavne, betegnelser, stavning og udtale.”

Også Børsen vil fremover skrive ’Kyiv’ i stedet for ’Kiev’, oplyser nyhedsdirektør Nikolaj Sommer i en sms til Journalisten.

Dansk Sprognævn udgav i fredags en guide til ’Ukrainske navne i danske tekster’, hvoraf det fremgår, at Ukraines hovedstad retteligt bør skrives som ’Kyjiv’ på dansk, hvis man translittererer fra ukrainsk til dansk. ”Men Kyiv er mere udbredt internationalt og har derfor formentlig fremtiden for sig,” tilføjer Dansk Sprognævn, der derfor anbefaler ’Kyiv’.

Også Zetland, Jyllands-Posten og Politiken har valgt at skrive ’Kyiv’ i stedet for ’Kiev’.

 

SENESTE NYT

Flere nyheder