Signe Wenneberg Foto: Ditte Isager
Min yndlingsaversion i medierne er …
Der er flere ting. Klimaet, selvfølgelig. Men lad mig nævne det mindst vigtige først: At der ikke er nok efterkritik i medierne.
Man formidler, skøjter videre, læser ikke kritisk, ser og lytter ikke kritisk og konstruktivt. Lader det til.
Jeg lytter til radio hele dagen, mens jeg arbejder. Det er P1. Jeg kunne godt høre radio som podcast hele dagen, men jeg lytter altså til radioen live. Jeg kan godt lide at lytte til noget, jeg ikke vidste, at jeg ville lytte til og der er meget godt indhold – især kultur og orienteringsstoffet er rigtig godt. Med gode værter med gode stemmer.
Når jeg hører P1 hele dagen – fordi politikerne jo desværre fik taget livet af Radio24Syv så vi mistede et begavet alternativ – så undrer det mig dagligt, at ingen i hele DR-huset tilsyneladende er sat til at lave efterkritik på den radioavis, der kommer hver time. Efterkritik havde vi vildt meget af i gamle dage på redaktionerne. Jeg er uddannet retoriker og kulturjournalist – og her er efterkritik desuden en klassisk disciplin.
Lad mig blive konkret. Teksterne til det talte sprog skrives ofte med ekstremt udvidet forfelt, så pointen kommer efter tyve indledende ord, det driver mig til vanvid som lytter, det er ikke god mundtlighed i skriftsprog. Pointen skal helt frem ”22 årig mand død på Amager” og så forklaringen derefter. I stedet for: ”Efter et voldsomt slagsmål i en sidegade til Amagerbrogade torsdag aften skete der desværre det, der ikke måtte ske, og som lokalpolitikerne har advaret imod i årevis, fordi det kun var et spørgsmål om tid før det ville ske, at 22-årig mand afgik ved døden efter…” (tænkt eksempel).
Og så er der en oplæser i radioavisen, der i alle sætninger har denne overgang ”meeeeen”. År efter år. Han er sikkert både sød og dygtig, men nogen må give ham efterkritik, så den lille darling forsvinder.
Og i forgårs var der hele dagen denne dumme fejl, da man ville fortælle, at kvinder stadig tjener mindre end mænd. Det blev til ”mindre end deres mand”. Hele dagen. I alle radioaviser. Sagt af mandlig oplæser.
Journalistens sommerstafet
Signe Wenneberg har modtaget dagens stafet fra journalist Lise Præstgaard. Hun har peget på Signe Wenneberg med begrundelsen:
Hun skriver om klima og bæredygtighed på en konkret og håbefuld måde, der giver mig lyst til at handle.
Hej DR – nutiden har ringet! Ikke alle kvinder er gift med mænd, dette er en heteronormativ svipser af typen, som DR tit begår. Danmarks Radio går ind for m/k ægteskaber og familier med mor/far, og den duer ikke, DR skal afspejle virkeligheden. Dette er blot et eksempel blandt mange af den kernefamilieforherligende type. Og en kritikrunde burde anføre, at der er 38 forskellige familieformer i Danmark og 50 procent bor alene og man kan ikke antage, at alle lever i far-mor-børn og det betyder noget derude, for alle de børn, der vokser op i andre familieformer, at de skal høre på det her fra Public-Service-kanalen. Men disse aversioner er naturligvis i den mildere ende.
Det er langt, langt værre at medierne – og i særlig grad DR og TV2 – ignorerer, at der er klimakrise, biodiversitetskrise og den 6.masseuddøen.
Varmen kostede 61.000 liv i Europa sidste år ifølge en ny opgørelse. I går faldt en 44-årig italiensk vejarbejder død om, da han skulle lave striber i en fodgængerovergang – der er over 40 grader. I USA har det aldrig været varmere. Der er oversvømmelser i Indien. Skovbrande i Californien. Varmen er dødelig alvor. Tørken er dødelig alvor. Vi har brug for drikkevand. Vi har brug for frugtbar jord. Vi har brug for insekter.
Verden har aldrig nogensinde været varmere. Og sidste sommer lavede DR og TV2 sjov med, at det kunne være spændende om vi mon slog varmerekorden. Der sad jeg i min have på Lolland, hvor jeg havde hus dengang, og målte 36 grader, jeg måtte opgive at dyrke, det havde ikke regnet i flere måneder og det var ekstremt bekymrende. I år fortæller TV-avisen så, som første og vigtigste historie, midt i tørken og heden for et par uger siden, at det ”giver en unik mulighed for billige flybilletter Sydpå”.
Hvorfor skal DR lave reklameindslag for rejsebranchen? Det fossile forbrug er skyld i den accelererende klimakrise. Klimakrisen er menneskeskabt. Det vil jeg – og de andre journalister, der har deltaget i #rydfladenforklimaet – gerne have fokus på. Og da særligt i public service-medier. De skal dække klimakrisen som om de blev betalt for det. For det gør de.
Det irriterer mig så meget, fordi …
Det handler jo helt grundlæggende om ”den retoriske situation”. At man ignorerer den kritiske situation, som verden og dermed læserne/lytterne/seerne står midt i. At man ignorerer fakta. At man ignorerer videnskaben. At man ikke lever op til sin forpligtelse til at formidle hvad der reelt sker i verden – som har stor betydning for modtagerne – til læserne/lytterne/seerne. At man fravælger det til fordel for hyggejournalistik med skelen til seertal.
Det er meget alvorligt. Vi har set, hvad det betyder i USA, at der har været misinformation i medierne – nogle amerikanere tror stadig at Trump er den rigtige præsident, fordi det er hvad de bliver fortalt, nogle var pludselig klar til at storme kongressen. Nogle danskere tror stadig, at klimakrisen ikke er noget at snakke om og forbruger videre som om krisen ikke er noget at snakke om. Fordi medierne giver dem det indtryk.
Det man kunne gøre for at ændre det er …
Vi kan kun ændre den manglende dækning af klimakrisen og biodiversitetskrisen, ved at skabe den dækning vi mangler. Ved at lederne på DR og TV2 vågner op og sender en bulletin ud internt om at klimakrisen er real. At boligprogrammer ikke længere må handle om lamt forbrug, flest muligt nye vinduer og nye parketgulve, men at alt skal tage udgangspunkt i, at ”klimakrisen er real” og cirkulær økonomi, fordi forbrug skal minimeres.
Som FN’s klimapanel siger ”de valg og handlinger, der implementeres i disse år, vil have konsekvenser nu og i tusinder af år”.
Ja, selv et boligprogram har et ansvar for ikke at inspirere til overforbrug. Vi er i al stilfærdighed nogen – også på klassiske medier – der prøver at formidle stoffet dagligt. Jeg valgte selv for en del år siden at udkomme med klima-stoffet digitalt – og skrive om klima, så det er letforståeligt, så ændrede vaner er til at gå til og ikke en livsstil, der forekommer helt afskyelig. Jeg laver føljetoner – fx Klimakrisen set fra Kenya her i januar. Eller om at redde et hus i Køge den uge i marts, da den store IPCC-rapport udkom, og jeg ville skrive håndgribeligt om det. Ligesom jeg har skrevet om at bygge et hus i træ og genbrug og om renovere et gammelt hus, som jeg skriver om lige nu.
Jeg har dette fokus fordi byggeriet er der, hvor vi CO2-belaster allermest som forbrugere og samfund. Jeg skriver handlingsanvisende og uden fordømmelser under mottoet ”ingen kan gøre alt, men alle kan gøre noget”.
Jeg ved, at jeg har fat i mange unge på min Instagram, jeg har – for en på min alder – vildt mange læsere derinde (to mill. klik om ugen, når jeg er aktiv, og 77.000 faste følgere). Jeg vælger helt bevidst at udkomme med stoffet om klima, bæredygtighed, biodiversitet, verdensmål osv UDEN betalingsmur – hvor jeg selv kan styre det og undgå de misvisende rubrikker. Jeg er nødt til at få historierne ud og gør det via mine kanaler – gratis – og så finder jeg indtjening andre steder: I foredrag og på konsulentarbejde.
Hvad giver dig håb for mediebranchen?
Det giver mig virkelig meget håb, at der er så meget god formidling i ”undergrunden” – i de medier, som de gamle medier ikke rigtig anerkender som medier. Men som jeg ser det, så er sociale medier og nye medier også medier og steder, hvor læserne kan nås.
Der er tosset gode skribenter, som jeg følger dagligt. Desuden giver det mig håb, at der er mennesker som Jørgen Steen Nielsen, som formidler stoffet på Information og har gjort det i en menneskealder, sagligt, ordentligt, personligt involverende (som da han flyttede i en hytte i Skotland).
Jeg kunne godt ønske mig, at Information fik en bevilling fra en fond, så de kunne låse alle hans artikler op, så unge mennesker uden budget til avis kunne læse dem. De er guld.
1 Kommentar
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Underrubrikken lyder "Kloden sveder, og turiststrømmene ændrer sig. Men hvordan kommer det til at påvirke turismen herhjemme på den længere bane? Hvilke brancher kan siges at se mod gyldne tider? Og kommer der mere medvind til de danske sommerhusejere? Berlingske har spurgt en række eksperter."
Det er lige som at høre et ekko af Shubidua tilbage i begyndelsen af 1980'erne synge om Costa Kalundborg. Det er jo overhovedet ikke sjovt.