Nyhedsoverblik

data_usage
chevron_left
chevron_right
09:05 07.09.2021 Anna Sol Jørgensen

DR sender streamingteknologi i millionudbud

DR skal med et millionudbud finde en leverandør af CDN-teknologi, Content Delivery Network, der distribuerer indhold fra DRTV og DR Lyd ud til brugerne. Prisrammen i udbuddet lyder på 150 millioner kroner.

Det skriver MediaWatch.

DR har indtil nu brugt udbyderen Akamai i to perioder på fire år. Denne gang bliver kontrakten på syv år i stedet for fire.

”CDN-funktionen er kritisk for at sikre stabil streaming i høj kvalitet, og det kræver et omfattende teknisk setup at kunne levere, specielt i håndtering af peaks under store events med høj interesse. DR har benyttet ekstern leverandør til CDN-opgaven siden 2013,” oplyser underdirektør i DR Teknologi Mikkel Müller ifølge MediaWatch.

SENESTE NYT

Flere nyheder