DR sender indslag om DSB

Journalisten kunne for nylig afsløre, hvordan DSB i en række tilfælde har kørt hetz mod kritiske journalister. Desuden forsøgte DSB i september at bremse DR med juridiske varsler. Nu sender TV Avisen så et indslag om DSB med fokus på unfair konkurrence og ufine metoder.
01.12.2009 · 16:10

Journalisten kunne for nylig afsløre, hvordan DSB i en række tilfælde har kørt hetz mod kritiske journalister. Desuden forsøgte DSB i september at bremse DR med juridiske varsler. Nu sender TV Avisen så et indslag om DSB med fokus på unfair konkurrence og ufine metoder.

TV Avisen sender i dag tirsdag klokken 18.30 og 21.00 et indslag om DSB. Indslaget følges ifølge Journalistens oplysninger op på DR Update i morgen onsdag.

Visningen er opsigtsvækkende, eftersom DSB i september med juridiske trusler bremsede et DR-indslag, der angiveligt dokumenterede, at DSB havde overtrådt spillereglerne i forbindelse med afgivningen af et stort bud.

Men DR-journalist Kristian Sloth, der arbejdede på det indslag, bekræfter over for Journalisten.dk, at TV Avisen har en historie om DSB i aften. Han er dog meget sparsommelig med konkrete oplysninger:

»Der kommer en historie om DSB, mere kan jeg ikke sige. Jeg sidder i et møde.«

- Ligger historien i forlængelse af det indslag, I var ved at producere, da DSB reagerede over for DR?

»Det kan jeg ikke sige.«

Da DSB i september erfarede, at TV Avisen var i besiddelse af interne og fortrolige DSB-dokumenter, sendte DSB et advarende brev til både DR og DR Nyheders ledelse. Essensen i brevet er, at DR risikerer retsforfølgelse, hvis indslaget bliver bragt. Siden har DR Nyheder researchet videre på indslaget, ligesom den juridiske afdeling i DR er blevet konsulteret.

Det var freelancejournalist Lars Abild, der oprindeligt leverede den interne og fortrolige dokumentation til DR. DSB kritiserede Lars Abilds troværdighed over for DRs ledelse.

Det store spørgsmål er, om DR med indslaget dokumenterer, at DSB's reaktion over for DR var usaglig? Eller om DSB omvendt får ret i, at DR ikke kunne løfte dokumentationen til den annoncerede vinkel?

Ifølge Journalisten.dk's oplysninger er Lars Abilds dokumentation en del af DR's research i de kommende indslag. Andre kilder omkring DR Nyheder siger, at indslagets vinkel ligger noget fra det indslag, DR i september varslede over for DSB.

Her DR's egen teaser til indslaget: DSB anklages for unfair konkurrence

(opdateret) 

Kommentar

01/12/2009 - 18:01

David Tarp

Uha - den bliver Paula Larrain ikke glad for....

02/12/2009 - 09:20

Søren Rasmussen

Men sikke en sær dobbelt-vinkel, man endte med at vælge. Og helt ubegribeligt, at man ikke konfronterer Søren Eriksen med anklagerne om konkurrenceforvridning i det efterfølgende live-interview.

Bortset fra det fremstod han godt nok usympatisk - på den sædvanlige, fedtede, snakke-udenom-og-pakke-ind-i-tomme-fraser-spindoktor-agtige måde. 

 

 

02/12/2009 - 12:25

Jakob Nielsen


Enig med Søren Rasmussen: Det var et historisk ringe live-interview, hvor DSB-chefen udelukkende blev spurgt til forsinkelserne (en ældgammel historie) og ikke til den opsigtsvækkende påstand om, at DSB bevidst skulle have budt under de reelle omkostninger. 
 
Var det et udtryk for frygt for, at vinklen alligevel ikke holdt - eller bare sjusk? 

Seneste jobopslag

Robotredaktør - Odense

Jysk Fynske Medier
Ansøgningsfrist: 15.04

Digital udvikler og producent til Folkekirkens Nødhjælp

Folkekirkens Nødhjælp
Ansøgningsfrist: 30.03

To journalister til Lollandredaktionen

Lolland-Falsters Folketidende A/S
Ansøgningsfrist: 10.04

Organisationsudviklingschef

Kræftens Bekæmpelse
Ansøgningsfrist: 10.04

Studentermedhjælper til medlemsrådgivning

A-kassen for Journalistik, Kommunikation og Sprog
Ansøgningsfrist: 05.04

Pressesekretær til Undervisningsministeriet

Undervisningsministeriet
Ansøgningsfrist: 07.04

Projektleder til Politiken Live

Politiken Live
Ansøgningsfrist: 07.04

Ingeniøren søger dagsordensættende journalist

Ingeniøren
Ansøgningsfrist: 02.04

Sjælden journalist-stilling er ledig

Sjællandske Medier
Ansøgningsfrist: 26.03

Senior Presserådgiver til KMD

KMD
Ansøgningsfrist: 15.04

Communication and Program Manager (barselsvikariat)

Unicef Danmark
Ansøgningsfrist: 01.04

Journalist til folkekirken.dk - barselsvikariat

Folkekirken.dk
Ansøgningsfrist: 26.03

Kommunikationschef til Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen

Københavns Kommune
Ansøgningsfrist: 31.03

Digital redaktør til Landbrugsstyrelsen

Landbrugsstyrelsen
Ansøgningsfrist: 26.03

BUPL søger en kreativ pressemedarbejder med skarpt politisk blik til vikariat

BUPL - BØRNE- OG UNGDOMSPÆDAGOGERNES LANDSFORBUND
Ansøgningsfrist: 28.03

Kommunikationschef til Red Orangutangen

Red Orangutangen
Ansøgningsfrist: 05.04

TV MIDTVEST søger kreativ og effektiv webklipper

TV MIDTVEST
Ansøgningsfrist: 15.04

TV2 ØSTJYLLAND søger redaktør

TV2 Østjylland
Ansøgningsfrist: 02.04

DIREKTØR - DANSK JOURNALISTFORBUND

Dansk Journalistforbund
Ansøgningsfrist: 07.04

SPECIALKONSULENT TIL STRATEGISK KOMMUNIKATION OG RELATIONSARBEJDE

INSTITUT FOR MENNESKERETTIGHEDER
Ansøgningsfrist: 29.03

Kommunikationschef

HR Navigator
Ansøgningsfrist: 01.04

Fagbladet Folkeskolen søger journalist

Fagbladet Folkeskolen
Ansøgningsfrist: 27.03