DR sælger sporten til nordmænd

Danmarks Radio har solgt en stribe sportsrettigheder til nyt norskejet selskab. VM i fodbold samt OL forbliver dog på DR. Aftalen er et led i en yderst strategisk kamp om hvem, der skal styre fremtidens digitale tv-sendenet i Danmark

Danmarks Radio har solgt en stribe sportsrettigheder til nyt norskejet selskab. VM i fodbold samt OL forbliver dog på DR. Aftalen er et led i en yderst strategisk kamp om hvem, der skal styre fremtidens digitale tv-sendenet i Danmark

Det handler nemlig ikke kun om nogle enkelte sportsrettigheder. Køberen er det nystiftede firma, Danmarks Digital TV, som ejes af norske Telenor. Og selvsamme firma kæmper lige nu om at stå sig aller bedst i slutspurten om at blive såkaldt gatekeeper.

Inden foråret skal Radio- og TV-nævnet nemlig udpege det selskab eller konsortium, som for en periode på 12 år frem får lov til at styre det jordbaserede digitale tv-sendenet i Danmark, DTT.

Og i den forbindelse er det alt afgørende at have adgang til ikke blot de rigtige tv-kanler med i lige så høj grad også de rigtige rettigheder. Danmarks Digital TV (DDtv) kæmper nemlig med andre aktører som eksempelvis svenske Boxer om at vinde den eksklusive eneret til at kontrollere sendenettet.

Med den ny aftale har DR reelt solgt alle sportsrettighederne til det norsk-ejede selskab, men eftersom det gamle analoge tv-sendenet først lukker og slukker den 31. oktober 2009, så kan DR selv vise sportsbegivenhederne indtil da.

At det handler om noget nær liv og død for de involverede aktører, bekræfter bestyrelsesformand for Danmarks Digital TV, Per Bendix over for Børsen. Her siger han blandt andet:

»Der har været benhård konkurrence om de her rettigheder, og det var måden, vi måtte gøre det på for at vinde.«

DDtv har i øvrigt ingen planer om at oprette en helt ny sportskanal, men vil alene bruge sportsrettighederne til at sammensætte programpakker til kommercielle kanaler på det nye digitale tv-sendenet.

I DR glæder man sig over salget. Mediedirektør Lars Grarup mener ligefrem, DR har lavet »en rigtig god forretning«.

Læs desuden om hele digitaliseringen her.

0 Kommentarer