»Jeg er sikker på, at virtual reality kommer til at slå igennem big time, baseret på de mange reaktioner, vi har fået. For det er en fuldstændig anden oplevelse end tv. Det er som at være der selv. Det er næsten en taktil oplevelse, og du bestemmer selv, hvad du vil kigge på. Jeg tror, det vil vinde sindssygt meget frem inden for bestemte produktionstyper.«
Sådan lyder det fra Ane Skak, redaktør på DR’s Historie og Tro-afdeling, der arbejder på en række virtual reality-produktioner. Produktionerne skal lanceres samtidig med DR’s tv-serie om Danmarks historie i 2017.
»Ad, ad, ad, jeg får en numse lige op i hovedet«
Som Journalisten fortalte i artiklen 'Amerikanske medier satser stort på virtual reality' er der store planer i USA – men også Danmark er med.
Siden januar har Ane Skaks team eksperimenteret med seks GoPro-kameraer, der er sat sammen i et sekskantet rig, så de kan filme i alle retninger. De har placeret kameraudstyret midt i en fægtekamp blandt skuespillere, der er klædt ud som riddere. De har produceret en fortælling med Mads Mikkelsen, der viser rundt på Rosenborg Slot i Christian 4.’s tid, omgivet af skuespillere. Og de har placeret kameraudstyret i et omklædningsrum, hvor et sejrende fodboldhold er ved at klæde om.
»Dén reagerede folk kraftigt på: »Ad, ad, ad, jeg får en numse lige op i hovedet.« Og reaktionerne siger meget om, hvordan det føles for folk: Hvis du satte en tv-monitor op, som viste en bar røv, så ville der ikke være nogen, der reagerede. Men når du får en bar røv in your face, så er det altså noget andet,« siger Ane Skak.
Fægter med arme og ben
»Der er ret mange, der bliver blown away af klippene. Der er også nogle enkelte, der bliver søsyge. Og der er mange, der begynder at fægte med arme og ben i klippet med ridderne, og som tror, at Lars Mikkelsen står foran dem,« fortæller Ane Skak.
Historie og Tro-redaktionen har dog først lige afsluttet testfasen. Indtil videre har de koncentreret sig om at lære kameraudstyret at kende. Og om at teste indholdet – blandt andet på historie-events rundt omkring i landet.
Men i 2017 vil en serie af små, ’rigtige’ virtual reality-produktioner blive offentliggjort. Alle produktionerne vil bygge på rekonstruktioner af skelsættende episoder af Danmarks historie. Og kameraudstyret vil blive placeret rundt om hovedet på skuespillere, så publikum vil føle sig som en del af scenerne.
Klippene skal vises på headsets til events rundt omkring i landet. De skal også lægges på nettet. Men det er endnu usikkert, om de, der finder klippene på nettet, vil kunne opleve dem i form af ’rigtig’ virtual reality, eller om DR må nøjes med at lægge en version til traditionelle skærme på nettet.
DR har nemlig endnu ikke sin egen app til virtual reality headsets.
»Du aner ikke, hvor folk kigger hen«
I produktionen er Ane Skaks team løbet ind i en del begyndervanskeligheder.
»Det er svært at klippe, for du aner ikke, hvor folk kigger hen, når klippet kommer. Og du kan ikke zoome eller tage nærbilleder. Så der er mange spændende udfordringer: Hvordan fortæller du historier, når du har med et helt nyt medie at gøre?« siger Ane Skak.
Men redaktionen har også lært meget, forklarer hun:
»Det, vi har fundet ud af virker bedst, er, at vi ’embody’er’ opevelsen. Når vi fortæller via virtual reality i 360 grader, så skal du som mediebruger opleve, at du er en karakter i scenen, og folk i scenen skal henvende sig til dig. Det fungerer ikke, hvis du bare er fluen på væggen, for så spørger du: Hvem er jeg?«
Politiken også interesseret i virtual reality
Hos Politiken har man også gjort sig de første erfaringer med video i 360 grader, og en enkelt video er publiceret på Facebook.
Indtil videre satser Politiken på traditionelle skærme. Men Johannes Skov Andersen, der er journalist og koordinator for Politiken Video, fortæller:
»Vi er på det spæde stadie. Men virtual reality er noget, jeg personligt har tænkt over kunne være interessant for os at arbejde med på et tidspunkt. Men det kræver nok nogle år. Dels skal vi have den nødvendige teknologi i huset, for kvaliteten skal være væsentligt højere. Dels skal headsettene blive mere udbredte. Men hvis de går hen og bliver så udbredte, som nogle forudser, så er det noget, vi vil eksperimentere med,« siger han.
BT: »Vi er nysgerrige og holder helt klart øje med det«
BT har også publiceret sine første videoer i 360 grader. Til åbningen af årets Roskilde Festival havde BT eksempelvis et 360 graders kamera stående på campingpladsen i det øjeblik, hegnet væltede.
»360 graders video formidler dén begivenhed på en helt anden måde end almindelig video eller fotoreportager,« siger Signe Kammersgaard, der er redaktør for sociale medier hos BT.
Har I planer om at eksperimentere med indhold til virtual reality headsets?
»Det er selvfølgelig noget, vi følger med i. Jeg var selv i USA sidste efterår, hvor blandt andre AP var meget begejstret og viste nogle spændende eksempler. Lige nu har vi ikke nogen konkrete planer. Men vi er nysgerrige og holder helt klart øje med det.«
Berlingske: Med på vognen, hvis brugerne er
Også Berlingske er begyndt at eksperimentere med 360 graders videoer til traditionelle skærme, med det formål – som billedchef Søren Lorenzen fortæller – at »blive klogere og for at afsøge nye fortælleformer«.
Lige nu har Berlingske ingen konkrete planer om produktioner til virtual reality headsets, men Søren Lorenzen siger:
»Jeg kender ikke nogen, der har et virtual reality headset. Og jeg kender ikke nogen, der kender nogen, der har et, så det ligger ude i horisonten. Men for os handler det om at være der, hvor brugerne er. Så hvis Berlingskes brugere begynder at bruge virtual reality i stor udtrækning, så vil vi begynde at udbyde indhold dér i stor udstrækning.«
»Og det er også med det for øje, at vi har indkøbt et 360-kamera. Der er meget, der tyder på, at virtual reality faktisk bliver til noget hen ad vejen,« vurderer Søren Lorenzen.
TV 2 vil ikke bruge kræfter på virtual reality endnu
Også TV 2 eksperimenterer med 360 grades video til traditionelle skærme. Rasmus Tantholdt har for eksempel rapporteret fra Syrien i 360 grader.
Men hos TV 2 er virtual reality-produktioner slet ikke på tegnebrættet endnu, fortæller digital direktør, Anders Blauenfeldt:
»Det er for tidligt at vurdere, om virtual reality – med headsets som journalistisk fortælle- eller underholdningsmedie – bliver til noget, hvorimod 360 graders video til almindelige skærme allerede er noget, vi kan bruge. 360 graders video virker på alle folks mobiler, og det kan på udvalgte områder være et fint fortællegreb for os.«
Kunne man forestille sig TV 2 producere indhold til virtual reality headsets ude i fremtiden?
»Man kan forestille sig alt muligt. Hvis det får en meget stor udbredelse, så vil vi kigge nøjere på det. Og vi vil sikkert også lave test-produktioner, hvis vi finder en god anledning eller gode partnere til det. Men jeg stiller spørgsmålstegn ved, om det breder sig meget ud over spilsegmentet. Hypotesen om, at VR headsets får samme udbredelse som smartphones, den er jeg ikke enig i,« siger Anders Blauenfeldt.
1 Kommentar
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
3D med lyd og interaktion, hvor interaktionen er begrænset til muligheden for at vende hovedet, som det nu lige falder på brugerens side: ""Det er "næsten" som at være der selv"" Ja! og hvornår er vi ikke selv i oplevelsen? Det er ikke sikkert, at vi husker os selv i oplevelsen, men med refleksionen af oplevelsen dukker den altid op som vores egen, hvorfor vi må indrømme, at vi jo var der allerede.
Hvad er det specielt virtuelle?
Social interaktion er der endnu ikke tale om, da det ville kræve instiftelsens af iagttageren om social agent i mediet over for andre, gensidigt interagerende sociale agenter. Men erfaringen, som tages med her fra, indgår selvfølgelig i det sociale. Det sker på traditionel vis, når mennesket taler om de erfaringer, viderebringer dem, som de fik med sig via oplevelsen i det særligt komplicerede 3D fremføringsmedie, som vi skriver om her.
Brugerens aktive bidrag til sin oplevelse i mediet, ud over alle de andre kognitivt performative sider af oplevelsen, som entydigt ligger på brugerens side, er der ikke noget særligt virtuelt over her.
Men der er altså gået inflation i begrebet "virtuel", når der fokuseres på den her teknik. Det er ikke godt for markedsværdien, selv sagt. For det ender bare i et flop, som når min knægt belærende og lettere hoven i forhold til min insisteren på, at min verden er den rigtige, argumenterer med, at Minecraftuniverset er 8 gange større end min jord. For, som jeg pointerer, hans 8 gange jorden er på jorden, hvorfor det er den, som indeholder sig selv 8 gange i hans, som jorden også har plads til. Hidtil har verden været stor nok til at indholde enhver af sine konstruktioner, efter som at den ikke er gået midt over endnu. Fejlslutningen består i kognitivt at tage konstruktionens realitet som det hele.
Det interessante ved de nævnte tekniske muligheder må ligge i muligheden for samtidig social interaktion via mediet, fx sat ind i en forbedret (augmented) verden, mulighed for at lege med udtrykket i en overbevisende forbedret verden sammen med andre agenter. Jeg ved godt at filmen er vist og set, Avatar 1-2.
Min drøm om en verden uden global opvarmning, raceuroligheder og overbefolkning, uden tab af biodiversitet, uden alderdom og andre resultater af tidens gang, kunne blive en positiv oplevelse, en god drøm. Men det er måske også implicit, dvs. ubevidst, hvad det handler om, her som alle andre steder.
Iagttagelsesformen, der sætter forskellen mellem det manifeste og det latente, har fået en ny variation i de traditionelle værdier på det latentes side. Fortiden, fremtiden, det mere eller mindre mulige, de kun principielle værdier, (som godhed, skønhed, sandhed, den sande økonomiske værditilvækst, magten, uden substans, kvantitativ angivelse) skal nu kæmpe med ”det virtuelle” om det sociale menneskes opmærksomhed.
Det er hverken mere eller mindre virtuelt end så meget andet.