Seernes redaktør i DR, Jacob Mollerup, skruer nu op for kritikken af Bastard Film, som i går anklagede Mollerup for »fem grove fejl«. »Bastard-folkene har stadig ikke forstået det egentlige problem,« siger han.
Skjult kamera eller ej. Det er stridens kerne i en af de mest principielle debatter om journalistiske arbejdsmetoder, som netop nu udspiller sig i et åbent opgør mellem Bastard Film og DRs seer- og lytterredaktør, Jacob Mollerup.
Sidstnævnte går i dag atter til angreb på Bastard Film, efter Bastard Film i går sendte et manifest til Journalisten.dk med overskriften »Fem grove fejl fra Mollerup i Ringbo-sag«.
I manifestet fik Mollerup klar besked om, at han er helt galt afmarcheret i sin kritik af Bastard Films udsendelse for nylig i DRs 21 Søndag, der satte fokus på behandlingen af psykisk syge på bocentret Ringbo.
Meldingen fra Bastard Film var den hidtil seneste kulmination på flere ugers lang strid om brugen af skjult kamera, og hvordan journalister får »sandheden frem«.
Men Jacob Mollerup skyder nu skarpt tilbage og siger til Journalisten.dk: »Ingen af deres eksempler påviser imidlertid nogen fejl. Derimod viser indlægget, at Bastard-folkene stadig ikke har forstået det egentlige problem.«
Jacob Mollerup, der er ansat til at varetage seernes og lytternes interesser i DR, mener, Bastard Film direkte skyder ham fejlagtige ting i skoene og gennemgår her punkt for punkt kritikken:
»For det første klandrer de mig for at have skrevet følgende:
'Mange pårørende, sindslidende, psykiatere og andre ansatte har for længst erkendt de dybe problemer – og er selv gået i gang med diskussioner om diagnoser og løsninger'.
Nej, siger Bastard-folkene: Det er usandt!«
»Må jeg her stilfærdigt minde om, at der i mange år har været en omfattende debat i det danske samfund om forholdene i socialpsykiatrien og om den omfattende brug af sove- og nervemedicin – herunder især benzodiazepinerne. De af mig fremhævede grupper har alle været aktive i denne debat.
Bemærk venligst at jeg ikke siger, at emnet er fuldt belyst eller at alt er sagt og fulgt til dørs. Min pointe er, at der er så mange spor og kilder at forfølge i denne sag, at det ikke var nødvendigt at bruge det skjulte kamera blandt psykisk syge mennesker,« erklærer Jacob Mollerup, der om de øvrige fire anklager om 'grove fejl' siger:
»For det andet beskylder Bastard mig for helt at have mistet dømmekraften, fordi jeg påpeger, at det skjulte kamera ikke har leveret '... nogen unik dokumentation af hverken fejlmedicinering eller dårlig rengøringstilstand'.
Bastards dybe bekymring for min vurderingsevne skyldes den kendsgerning, at rengøringstilstanden slet ikke er omtalt i indslagene i 21 Søndag.
Nej, det ved jeg godt. Men netop den ringe rengøringsstandard var jo en af de oprindelige begrundelser for overhovedet at bruge skjult kamera! Det har Søren Steen Jespersen selv oplyst. Det fremgår også af Eva Eriksens dagbøger fra Ringbo, at hun nøje følger dette spor. Men hvad skete der? Den embedslæge, der førte tilsyn, rejste selv den ringe rengøring i sin seneste tilsynsrapport, der for en måneds tid siden var omtalt i aviserne. Embedslægen har også stillet en række konkrete krav til forbedringer. Min pointe er selvfølgelig, at denne kendsgerning klart svækker en af begrundelserne for at tage det skjulte kamera i brug blandt de sårbare beboere.
Hvad angår medicinhåndteringen er det – som Bastard rigtigt anfører – i rapporterne fra 2003-2006, at embedslægen leverer den hårde kritik. Min påstand er desuagtet, at kameraet ikke afslører noget unikt under sin færden i 2007 – jf. nedenfor.«
»For det tredje er Bastard uenig i min vurdering af, at der var en stribe muligheder for at rejse sagen uden at bruge skjult kamera. Fair nok – her er vi så bare uenige.«
»Men den fjerde beskyldning er helt urimelig. Jeg henviser korrekt til, at Sundhedsstyrelsen er opmærksom på problemerne – og at man (mens Bastard var i gang med optagelserne) udgav en rapport, der netop 'indeholdt skærpede retningslinjer til lægerne'. Nej, siger Bastard. Den rapport kom jo i 2006 og fik ikke forbruget til at falde. Bastard skriver ligefrem i deres kritik af mig: '… det vi dokumenterer, er, at det ikke sker'.
Facts er imidlertid (som Bastard forhåbentlig ved), at Sundhedsstyrelsen har udgivet en rapport om sagen i både 2006 og 2007. Først en kortlægning af problemerne og dernæst – med et forord dateret den 28. juni 2007 – en ny og skærpet (19 sider lang) 'Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til patienter over 18 år'.
Jeg ved ikke, om denne skærpede vejledning har hjulpet. Men den er udsendt, efter at Eva Eriksen havde haft de fleste af sine 46 vagter på Ringbo.
Hertil kommer, at optagelserne ikke i sig selv er nogen overbevisende dokumentation af udviklingen. At hævde det viser efter min bedste overbevisning en helt overdreven tiltro til dokumentationsværdien af de spredte, skjulte optagelser.«
»For det femte får jeg skældud for at hævde, at seerne ikke fik at vide, at det er lægerne, der er ansvarlige og fortsætter med at bryde reglerne. Et sådant udsagn er ganske rigtigt forkert, som Bastard-folkene fyndigt fastslår. Jeg har imidlertid heller aldrig skrevet sådan!
Det, jeg faktisk skrev, var følgende: 'Når man så laver en udsendelse, der fokuserer på overdrevent forbrug af nerve- og sovemedicin, er det særlig ærgerligt, at man ikke konfronterer de læger, der rent faktisk er ansvarlige for at skrive recepterne og fastsætte doserne.'
Bastard henviser til, at man rent faktisk konfronterer vicedirektør Annette Gjerris, Region Hovedstaden Psykiatri, der erkender, at Sundhedsstyrelsens retningslinjer ikke overholdes alle steder. Men denne korte konstatering gør det jo netop ikke ud for de spørgsmål, som jeg har efterlyst til de læger, der i det daglige fastsætter doserne: "Hvorfor gør de det? Hvad er deres forsvar? Hvilken rolle spiller medicinalindustrien?"
Hertil er svaret fra Bastard, at det ikke har været muligt at få en kommentar fra de læger, der har været tilknyttet Ringbo. Nej, det er utvivlsomt svært. Men det er tankevækkende, at man har kunnet følge beboere og menigt personale over 46 vagter – men ikke har haft kræfter til at finde den relevante psykiater. Eller til blot at give en forklaring på, hvorfor vedkommende nøgleperson har været helt umulig at få i tale.«
Jacob Mollerup slutter sit modsvar af med at erklære, at Bastard Film »intet belæg« har for at beskylde ham for 'fem grove fejl' og siger:
»Det er kendetegnende for forsvaret for det skjulte kamera, at man klart underdriver, hvad man kan påvise ved hjælp af andre metoder. Tilsvarende overdriver man, hvad der reelt kan 'dokumenteres' i form af de skjulte optagelser.«
»Og lad mig lige for god ordens skyld indskyde, at det selvfølgelig i alle henseender er DRs ansvar, at de omstridte klip er blevet købt og vist. At jeg her reagerer på Bastards angreb, er ikke et forsøg på at tillægge dem ansvaret. Jeg synes som sagt, den anvendte metode var kritisabel. Men det ændrer intet ved, at det var et meget vigtigt emne, 21 Søndag satte på dagsordenen den 10. februar. Det var godt, at der blev lavet primetime-tv om forholdene i socialpsykiatrien. Der er problemer og skandaler nok at tage fat på. Og mange måder at gøre det på.«
3 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Hvordan kan Danmarks Radio påstå, at Fidel Castro ikke var diktator?
http://www.180grader.dk/nyheder/DR-journalist_i_ny_hvidvaskning_af_venstreorienteret_despot.php
..og det er altså også svært at gennemføre -:)
Mht etikken ved skjulte optagelser, er Bastard inde på etikken her http://bastardfilm.dk/index.php?option=com_content&task=view&id=137&Itemid=37 hvor de ikke fik næser af Pressenævnet.
Bastard Films etiske grundlov
Bastard Film lever af at lave tv-journalistik og dokumentarprogrammer og film som ofte er kritiske og undersøgende eller går tæt på menneskers følelser. Derfor er det vigtigt at forholde sig bevidst til hvilke etiske grundsætninger vi altid arbejder ud fra.
Den følgende etiske grundlov skal alle medarbejdere på Bastard Film rette sig efter.
1.Medvirkende
Medvirkende er den vigtigste ingrediens i vores ”produkt”. Alle medvirkende i Bastard Films programmer og film behandles med respekt og fairness. De informeres grundigt om hvilken sammenhæng de medvirker i, og hvis de i programmet udsættes for kritik, får de en fair chance for at forsvare sig mod kritikken. Hvis de ikke er medievante, får de en grundig snak med tilrettelæggeren om hvilke konsekvenser det kan have at medvirke i tv-programmer. Hvis de er under 18 år indhentes der altid tilladelse fra deres forældre. Hvis de er mellem 15 og 18 år kan de, i respekt for unges ytringsfrihed, i særlige tilfælde medvirke uden tilladelse fra forældrene.