Nyhedsoverblik

data_usage
chevron_left
chevron_right
13:06 15.10.2021 Sebastian Goos

DR-redaktør afviser at tage stilling til klage over medarbejders tweet

Lytternes og seernes redaktør på DR, Jesper Termansen, har afvist at tage stilling til en klage over en DR-journalists tweet om Inger Støjberg.

Klageren i sagen mente blandt andet, at DR-medarbejderens tweet ikke fulgte DR’s etiske retningslinjer.

I selve sagen har DR-redaktionschef Michael Elsborg hverken fundet grund til at kritisere DR’s dækning eller den pågældende medarbejders tweet.

”DR har i sit svar til klageren forklaret, dels at medarbejderen har sin grundlovssikrede ytringsfrihed, dels at redaktionschefen ikke har fundet grund til kritik af den pågældende medarbejders arbejde i DR i forhold til at sikre en fair, nuanceret og upartisk dækning af sagen,” lyder det.

Lytternes og seernes redaktør skriver, at han ikke har kompetence til at bedømme redaktionschefens beslutning.

SENESTE NYT

Flere nyheder