DR: Pengene følger seerne

»Mest og bedst mulig public service for licenskronerne.« Sådan forklarer underdirektør i DR Medier Maria Hald princippet bag DR’s brug af licenspengene. Det betyder blandt andet, at der skal være en sammenhæng mellem det antal seere, et program kan trække, og den pris, DR betaler.

»Pris er en af de faktorer, vi ser på. Men ikke den eneste faktor. Vi kan sagtens vælge at fuldfinansiere noget, hvis det er noget, vi ikke kan leve uden. Men vi skal hele tiden afveje, om et program bliver for dyrt i forhold til noget tilsvarende, man kan købe i udlandet.«

Kan I mærke, at DR sender mere fjernsyn for relativt færre midler?
»Nej, det synes jeg ikke. Vi har jo arbejdet strategisk med at flytte penge over i programproduktion. For at få økonomien til at hænge sammen har vi prioriteret at have nogle kanaler – DR K og DR3 – som er relativt indkøbstunge sammenlignet med DR1 og DR2. Så samlet set har vi flere penge at lave fjernsyn for.«

Hvorfor er der større behov for ekstern finansiering på klassisk public service-tv som kultur, dokumentar og undervisning end på for eksempel underholdning?
»Mig bekendt er der ikke den forskel. Men hvis nogen oplever det, er det ulykkeligt.«

Hvorfor?
»Fordi det så lyder, som om der sker en forskelsbehandling på genrer. Vi har den prioritering, at vi skal lave mest og bedst mulig public service for licenskronerne. Så hvis der kommer meget smalle programforslag, kan vi være nødt til at sige, at der må findes nogle ekstra penge. Vi skeler til kontaktprisen – hvad det koster i kroner per seer. Ofte er kontaktprisen på DR K meget højere end på DR1.

Betyder det så ikke automatisk, at I kommer til at opprioritere underholdningsstof frem for public service?
»Spørgsmålet hviler på en forkert præmis. Nemlig at store brede underholdningsprogrammer på DR1 ikke er lige så meget public service som smalle dokumentarprogrammer på DR K. DR skal kunne begge dele. Vi synes jo, at når hele Danmark sidder sammen om et program som X-Factor, som man dagen efter kan sidde og tale om i kantinen, så er det også kernen af public service.«

Hvor afhængig er DR af ekstern finansiering af programmerne?
»Hvis vi helt blev afskåret fra den mulighed, er der sikkert nogle projekter, vi ikke kunne engagere os i. Øvelsen fra vores side er jo at få fyldt en sendeplan med indhold i høj kvalitet. Der ville blive mindre danskproduceret indhold og mere indkøbt materiale.«

Producentforeningen synes, det er unfair, at DR selv søger fondsstøtte til sine egenproduktioner. Forstår du det?
»Nej, egentlig ikke. Vi tager jo ikke noget ud af munden på andre. Det ville forudsætte, at der er et fast beløb afsat i blandt andet de store almennyttige fonde til at støtte tv-produktioner, og sådan tror jeg ikke, det er.«

0 Kommentarer