search

DR på støtten

Trafikken af eksternt finansierede tv-programmer i DR er stærkt stigende. Tv-direktøren tager glad imod sponsorkronerne - også når det er Landbrugsraadet, der betaler programmer om landbruget. DR får gratis tv, og landbruget får et bedre image.

Trafikken af eksternt finansierede tv-programmer i DR er stærkt stigende. Tv-direktøren tager glad imod sponsorkronerne – også når det er Landbrugsraadet, der betaler programmer om landbruget. DR får gratis tv, og landbruget får et bedre image.

»Hvis jeg kan spare seernes licenspenge og få bedre og flere programmer, så gør jeg gerne det.«
Bjørn Erichsen, tv-direktør på DR, har det fint med, at flere og flere tv-programmer, som sendes på DR, er helt eller delvist sponsoreret. Han frygter ikke, at DRs redaktionelle linie påvirkes af sponsorerne.
Derfor sender DR med hans velsignelse tre gange om ugen et halv times magasin om landbruget. Det koster ikke DR en krone at sende Ud på landet. Landbrugsraadet betaler sammen med tre medsponsorer hele tv-gildet, og indtil videre har organisationen kastet seks millioner kroner i tv-projektet. For de penge har de fået lavet 50 programmer. Her i efteråret sender DR 10 programmer, som på en uge genudsendes hele to gange. Og der forhandles med DR om produktion af yderligere 20 programmer.
Og landbruget føler, de får noget for pengene.
»Vi bruger tv-mediet som et værktøj til at formidle information om landbruget. Det er godt værktøj til imagepleje, for tv har stor indflydelse på opinionsdannelsen. De her programmer påvirker stilfærdigt og roligt holdningerne til landbruget, det viser en AIM-undersøgelse, vi har fået foretaget,« fortæller Frans Erve, som er chef i Landbrugsraadets afdeling for samfundskontakt.
»Udsendelserne har givet folk et lidt andet syn på erhvervet. Og mest glad er jeg for, at mange slet ikke har set, at Landbrugsraadet står bag programmet,« fortsætter Frans Erve.
Landbrugsraadet leverer ideer og kildeforslag, men deltager ellers ikke i produktionen.

Glad for gratis tv
Tv-direktøren siger til JOURNALISTEN, at han ikke ville have sendt 30 programmer om landbruget, hvis han skulle have betalt for dem.
»Nej. Sådan ville jeg ikke have prioriteret mine midler,« siger Bjørn Erichsen.
– Men kan man så ikke netop sige, at det påvirker din programpolitik?
»Så længe jeg har 48 sendetimer i døgnet og kun bruger de 17 timer, så påvirker det ikke programudbuddet. Vi skal jo ikke prioritere noget andet væk for at få plads til landbrugsprogrammerne.«
– Men er det ikke uheldigt, at landbruget finansierer noget om landbruget?
»Men hvis de kun måtte sponsorere noget om skibsfart, så ville det hurtigt få en slutning,« siger tv-direktøren. Og tilføjer:
»Hvis Mærsk ville sælge mig 12 programmer om skibsfart for 25 kroner, så ville jeg se programmerne – og hvis de var gode, så ville det være fint for mig. Det er jo fortsat DR, der vælger og placerer programmerne,« påpeger Bjørn Erichsen, som understreger, at der skal være tætte skotter mellem sponsor og redaktion. Og at redaktionerne skal være ekstremt grundige, når de gennemser programmerne.
Men helt frit placerer DR ikke programmerne. Sendetidspunktet er afgørende for sponsorerne. Landbrugsraadet valgte på et tidspunkt at flytte Ud på landet over til TvDanmark, fordi tv-stationen tilbød bedre sendetidspunkter. DR har nu fået programmet tilbage i folden ved at give programmet en bedre placering og oven i købet to genudsendelser.

Mere bekymret på TV 2
Hos konkurrenten TV 2 er tv-direktøren noget forbløffet over DRs disposition.
»I gamle dage i DR ville det være fuldstændig utænkeligt, at Landbrugsraadet skulle finansiere noget som helst, der handlede om landbruget. Det er en dårlig udvikling, som tyder på, at public-service-tv ikke har penge nok,« siger Jørgen Flindt Petersen, som i 20 år arbejdede som journalist på DR.
»Uanset hvor dygtige vi er til at vurdere programmerne, så er der ingen, der investerer penge uden at få noget ud af det. Og det er en udvikling, vi skal gøre alt for at begrænse. Nummer et må være, at public-service-stationerne selv har råd til at finansiere sine tv-programmer. Det er uværdigt, hvis der ikke er råd til det i Danmark,« fortsætter TV 2s administrerende direktør.
Surfing Suzy@ er endnu et eksempel på et sponsoreret program, som DR har sendt her i 98. ti tv-programmer om hjemmecomputere og Internet betalt af tele-koncernen Ericsson. DR tjente ligefrem på at sende programmerne, fordi tv-stationen solgte studietid, grafik og scenografi til det produktionsselskab, der lavede programmerne for Ericsson. Gevinsterne i programmets konkurrence var små mobil-mini-computere fra Ericsson, hvilket hver gang blev fremhævet af studieværten Suzanne Bjerrehuus.

TV-Åbens åbne dør
Både Ud på landet og Surfing Suzy@ er havnet på DRs sendeflade via DRs afdeling TV-Åben. Og den er åben for ekstern finansiering. Afdelingen producerer fjernsyn for 50-55 millioner kroner om året. Halvdelen er licens-kroner, resten er penge udefra. TV-Åben sender omkring 300 timer om året, deraf sendes omkring 50 timer i primetime – cirka 600 timer med genudsendelser.
»Vi har samme regelgrundlag som de øvrige DR-afdelinger, men TV-Åben har gjort sig til en mere eksperimenterende afdeling. Og vi er også tænkt som en afdeling med meget eksternt samarbejde. De andre afdelinger kunne sagtens gøre det noget mere,« siger Mogens Arngot, som er chef i TV-Åben.
Det er en holdning, tv-direktør Bjørn Erichsen deler. Sponsor-penge er generelt velkomne i alle DRs afdelinger på nær i nyhederne.
»Jeg skelner ikke mellem de forskellige afdelinger. Også fakta-programmer kan fint sponsoreres. Min grænse går ved nyheder,« siger Bjørn Erichsen.

TV-Faktas lukkede dør
Men som det fremgår af artiklen De forbudte LO-tv-penge (her på opslaget), så har redaktionschef i DR TV Faktas samfundsredaktion lukket for adgangen af sponsorerede fakta-programmer.
»Sponsorerede programmer ville give mig et troværdighedsproblem. Jeg ønsker, at diskussionen af vores programmer skal handle om programmernes substans og ikke, om nogen har haft interesse i programmet,« siger Arne Ullum, redaktionschef i TV-Fakta.
Arne Ullums nej til sponsorering bliver der sat pris på i Fakta-afdelingen.
»Penge kommer ikke gratis. Selvfølgelig vil sponsoren have noget til gengæld. Det vil være en katastrofe, hvis fakta-programmer skal sponsoreres af interesseorganisationer eller firmaer,« siger Poul Erik Heilbuth, som har lavet adskillige prisbelønnede dokumentarprogrammer for TV-Fakta.

Spons på stribe
I TV-Åben kan Mogens Arngot på ingen måde få øje på katastrofen. Han ville slet ikke være med til at erstatte de eksterne penge med licensmidler.
»DR skal ikke være den enerådige instans, som vi var engang. Vi skal ikke bestemme alt, vi skal være åbne for at samarbejde med andre. Vi skal bare skærpe vores redaktionelle opmærksomhed og være meget bevidste om vores egen etik,« siger Mogens Arngot.
Og derfor er der også i afdelingen programmer på vej om arkitektur, hvor midlerne er skaffet af Danske Arkitekters Landsforbund. Socialministeriet finansierer en serie af programmer om socialpædagogik. Ingeniørforeningen har med hjælp fra flere af de store rådgivende ingeniørfirmaer betalt for ni tv-programmer om ingeniører på arbejde. Programmerne havde det formål at få flere unge til at søge ingeniør-uddannelsen. Miljøstyrelsen betalte regningen for miljø-forbruger-programmerne Rygaard og Lyster, som blev sendt i vinter.
Og derfor kan man på tirsdage, onsdage og søndage se Ud på landet, som uge for uge indledes med den samme kending med små billed-frekvenser fra det hyggelige danske landbrug: små grise, der løber frit omkring og leger og roder i jorden, en landmand kommer trækkende med en ko på en mark, en ged på græs, valmuer på gårdspladsen til den gamle bindingsværksgård, en vejrhane på toppen af taget … Sådan ser det jo ud Ude på landet anno 1998.

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
data_usage

SENESTE NYT

chevron_left
chevron_right
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen