DR overvejer at lave facitliste for kontroversielle ord

Seernes redaktør i DR efterlyser en liste med, hvilke omdiskuterede ord medarbejderne skal bruge - og hvilke de skal holde sig fra. Må man for eksempel sige ”neger” i DR? Nyhedsdirektør Ulrik Haagerup er skeptisk over for en manual: »Der er ikke ret mange situationer, der er ens« (Præciseret)
  • Bjarne Bergius Hermansen / DR Presse
    Seerredaktør Jesper Termansen foreslår en officiel liste over DR's brug af kontroversielle ord. »Det kan for eksempel være ”terrorist”, ”islamisk stat” eller folk med afrikansk baggrund,« siger han.
10.06.2016 · 10:58

Dansk Folkepartis Søren Espersen fandt det for tre uger siden helt naturligt at kalde en sort mand for ”neger”. Og i denne uge kom det frem, at Statens Museum for Kunst vil erstatte ”neger” med ”afrikaner” eller ”afroamerikaner”.

Men det er ikke kun politikere og danske museer, der bruger omdiskuterede ord. Det gælder også journalister. Og hvornår er det egentlig i orden, at DR bruger ordet ”terrorist”? Hvad er forskellen på en ”asylansøger” og en ”migrant”? Og må man kalde en person for ”neger”?

På opfordring fra Jesper Termansen, seernes redaktør i DR, er DR for øjeblikket i gang med at undersøge behovet for at lave en liste med ord, man skal bruge i DR - og hvilke man skal undgå.

»Jeg foreslår, at man laver en slags ordliste eller leksikon med ord, som man ved er kontroversielle. Det kan for eksempel være ”terrorist”, ”islamisk stat” eller folk med afrikansk baggrund,« siger Jesper Termansen

Får mange klager over DR’s sprogbrug

Jesper Termansen mener, at listen skal være åben, så både offentligheden og DR’s egne medarbejdere hurtigt kan se, hvordan DR bruger bestemte omdiskuterede ord og vendinger. Han får mange klager fra seerne netop på grund af DR’s sprogbrug i dækningen for eksempel integration, flygtningestrømme og migration.

»Der er helt sikkert nogle, der vil være uenige i de valg, DR træffer. Men så kan folk i hvert fald se baggrunden for beslutningen,« siger Jesper Termansen om forslaget, der endnu ikke er besluttet.

DR’s sprogredaktør Martin Kristiansen, som er involveret i projektet, siger, at en liste vil tvinge medarbejderne i DR til at tænke sig om. Og så er det et vigtigt signal til omverdenen.

»Seerne, lytterne og læserne kan se, at vi har gjort os bevidste overvejelser om de ord, vi bruger. Det er det bevidste arbejde, vi gerne vil strukturere,« siger Martin Kristiansen.

Upassende at skrive ”negeren Obama”

Da Barack Obama stillede op som præsidentkandidat, valgte DR for eksempel at kaldte ham for ”sort”, og ikke ”farvet”, som Ritzau gjorde, forklarer Martin Kristiansen.

»Obama kaldte sig selv for ”black american”, og det er en god fingerregel, at man bruger de ord, folk bruger om sig selv,« siger han.

Må man sige neger i DR?

»Ja, hvis man dækker en historie, hvor det er journalistisk relevant - eller man citerer en kilde for ordet. Men i en brødtekst, hvor journalisten er afsender, vil jeg ikke bruge det,« siger Martin Kristiansen og nævner, at det ville være upassende at skrive ”negeren Obama”.

Ifølge Martin Kristiansen kaldte Martin Luther King i 60’erne ganske vist afroamerikanere for ”negroes” i sin ’I Have at Dream’-tale. Men sproget har udviklet sig meget siden. Så i dag er neger ikke et ord, man ville bruge til at beskrive sorte mennesker, forklarer han.

»Det er et ord, som en del ældre danskere nok ikke tager bestik af, men det gør en del af de yngre. Og DR skal bruge et sprog, hvor alle kan være med,« siger Martin Kristiansen.

Heller ikke Jesper Termansen tror, at ordet ”neger” vil kunne komme på facitlisten over ord, DR’s medarbejdere bør bruge.

»Men når Søren Espersen siger det, eller når en medarbejder på Statens Museum for Kunst bruger det, skal vi ikke undgå det. Der kan være en kontekst, hvor det er rigtigt og naturligt, fordi kilderne selv bruger det på en ikke-nedsættende måde,« siger han.

Internationalt har en række medier, blandt andre Reuters, en stylebook, hvor alle og enhver kan se Reuters’ sprogpolitik. For eksempel bruger Reuters ikke ordet ”terrorist”.

Nyhedsdirektør i DR Ulrik Haagerup tilslutter sig ikke idéen om en ordliste.

»Vi tager stilling fra gang til gang om, hvilke ord vi skal benytte. Der er ikke ret mange situationer, der er ens, og vi har løbende diskussioner af, hvad der rigtigt at bruge i den konkrete situation. Vi skal ikke have en manual, der skal opdateres hele tiden,« forklarer Ulrik Haagerup.

Præciseret: Martin Kristiansen har ønsket, at det skal fremgå, at Barack Obama kalder sig selv for "black american" og ikke "sort", som fremgik af en tidligere version

Kommentar

14/06/2016 - 15:55

Martin Paludan-Müller

Tror sprogredaktør Martin Kristiansen, at 'tager bestik af' betyder 'tager anstød af'?

14/06/2016 - 16:00

Morten Dreyer

Kunne man ikke starte med ordet kontroversiel ?

Der er vel ingen emner som ikke er kontroversielle på den ene eller anden måde ?

14/06/2016 - 18:37

Anders Rasmussen

Så vi skal altså have nogle smagsdommere til at bedømme hvad andre skal have lov til at skrive og mene. Aha, ja det lyder jo slet ikke som nazisternes bogafbrænding op igennem 1930'erne... Så lad dog folk bruge deres sunde fornuft for Guds skyld, istedet for at spilde tid og ressourcer med at sidde og lave jeres smagsdommeri! Tænk sig at man er tvangsindlagt til at betale licens, og det man får er dette institutions tyranni med skrankepaver!

14/06/2016 - 21:01

Peder Antonsen

Det ville være godt at få et ord som racist med på liste, sammen med populisme, det sidste ord betyder "folkelig" hvis man kigger i Dansk ordbog, men det er der ikke mange som ved, så lad være med at bruge ord man ikke kender betydningen af.

17/06/2016 - 23:13

Jørgen Kjær Mortensen

Det ville være dejligt at få elimineret "at gøre en forskel" alle gør en forskel uanset om de gør noget godt eller det de gør er det rene L... i de gode gamle dage hed at gøre en forskel til noget godt! det er der åbenbart ikke tid til at sige mere?

Seneste jobopslag

CRM konsulent i Børnecancerfonden - bliv en styrke for børnene

Børnecancerfonden
Ansøgningsfrist: 08.05

SoMe-redaktør til Vi Unge

Aller Media
Ansøgningsfrist: 25.04

Udviklingsorienteret redaktør til Mandag Morgen

Mandag Morgen
Ansøgningsfrist: 10.05

Nyhedsjournalist til DR Fyn

DR
Ansøgningsfrist: 22.04

DR Østjylland søger reporter

DR
Ansøgningsfrist: 23.04

Studentermedhjælp til kommunikation

Grundejerforeningssekretariatet Ørestad
Ansøgningsfrist: 25.04

KVINFO søger presse- og kommunikationsansvarlig

Kvinfo
Ansøgningsfrist: 23.04

Nyhedsvært til DR Nordjylland

DR
Ansøgningsfrist: 25.04

Chef til B&U

DR
Ansøgningsfrist: 29.04

Chefkonsulent og teamleder for seks kommunikationsrådgivere

Region Syddanmark
Ansøgningsfrist: 05.05

Kommunikatør i Greenpeace

Greenpeace Norden
Ansøgningsfrist: 25.04

Er du en skarp kommunikator med bundlinjefokus?

Mødrehjælpen
Ansøgningsfrist: 23.04

Pressekonsulent til Rigshospitalet

Region Hovedstaden
Ansøgningsfrist: 23.04

Udlandsreporter til Kristeligt Dagblad

Kristeligt Dagblad
Ansøgningsfrist: 23.04

Studentermedhjælp med flair for kommunikation

Ankestyrelsen
Ansøgningsfrist: 22.04

JOURNALIST TIL UGEAVISEN MIDTSYD

Jysk Fynske Medier
Ansøgningsfrist: 06.05

Forlagschef til Informations Forlag

Information A/S
Ansøgningsfrist: 22.04

Redaktionschef Printcentralen

Jysk Fynske Medier
Ansøgningsfrist: 22.04

Vil du svømme med på nyt succesmedie om vand?

Ingeniøren
Ansøgningsfrist: 23.04