Både hos DR og TV 2 har brugerne vist større interesse for mediernes kandidattests end tidligere.
Op til kommunalvalget er DR’s kandidattest blevet gennemført 1,3 millioner gange, mens den ved kommunalvalget i 2017 blev gennemført 1,1 millioner gange.
Allerede i går eftermiddag klokken 16 var TV 2’s kandidattest blevet gennemført 1,9 millioner gange, og det tal er senere nået op over to millioner. Det er rekord for TV 2’s kandidattest, der senest satte rekord ved folketingsvalget i 2019, hvor den blev gennemført 1,7 millioner gange.