Nyhedsoverblik

data_usage
chevron_left
chevron_right
08:10 26.11.2021 Kerstin Bruun-Hansen

DR og TV 2 vil se lovtekst, inden der skal vises coronapas i indgangen

Ansatte på statslige arbejdspladser kan fra på mandag skulle fremvise coronapas, når de møder ind på jobbet. Forslaget er en del af de skærpede restriktioner, Epidemikommissionen har anbefalet.

Men i DR og TV 2, der er statsejede, men ikke statslige arbejdspladser, er man foreløbigt afventende og har ikke taget stilling til en coronapas-kontrol ved indgangen. Det skriver Mediawatch.

Underdirektør Niels Ammitzbøll fra DR Økonomi, Teknologi og Medieproduktion oplyser, at de vil tage sig tid til at læse lovteksten igennem og gå i dialog med husets tillidsfolk.

TV 2 oplyser via sin kommunikationsafdeling, at mediehuset først tager stilling til spørgsmålet, ”når vi mere præcist kender myndighedernes anbefalinger”.

SENESTE NYT

Flere nyheder