search

DR og Monopolet

Sydafrikritik: DR’s første landskamp med Danmark i årevis var en pinlig forestilling.

Sydafrikritik: DR’s første landskamp med Danmark i årevis var en pinlig forestilling.

På torsdag er der ingen tvivl, for jeg vil trods alt ikke begå harakiri på en dansk VM-landskamp og søge til tysken eller svensken for at se den live på tv. Heller ikke mod Japan. Planen er helt enkel. Optakten, pausen og efteranalysen tager jeg på DR1, for at se om de har forbedret sig, men de 90 minutter bliver med mute-knappen i bund. Og så ellers fuld volumen på Andreas Kraul og Birger Peitersen på P3.

DR1s tv-kommentatorpar Henrik Liniger og Jan Kalborg er i forvejen fortrinsvis radiokommentatorer. Kan ikke lige huske boldbesiddelsens procenter til henholdsvis Danmark og Cameroun lørdag aften, men er sikker på, at Liniger og Kalborg ævlede i 80 effektive minutter ud af 90. Og så kan man jo lige så godt hente radioen ind over, og det har jeg i sinde. Andreas og Birger har kommenteret landsholdet i årevis på P3. DR1 har ikke haft en dansk landskamp i umindelige tider, og for at sige det mildt, må vi håbe, at der kommer til at gå lang tid efter VM, inden de får muligheden igen.

Altså, helt ærligt. Magen til low budget og amatør-setup på dansk fodbolds finest hour siden sidste slutrundekamp ved EM i Portugal i 2004 – sidst DR havde en vigtig landskamp – skal man godt nok kigge langt efter.

Tre stive mænd i et stemningsforladt og enormt studie – altså, sådan i statur og fremtoning. Man kunne have håbet, at det havde været i anden påvirket forstand, for så havde det måske været forståeligt. Men en glad dommer, der var sikker på at Jon Dahl nok skulle score: ”Så bliver jeg gla”, som Claus Bo Larsen håbede på klingende fynsk. En OB-wing, der var lige ved og næsten i forhold til VM-truppen, og af samme grund ikke skulle have noget klinket. Samt en ekspert i skikkelse af Kasper Hjulmand, der på mange måder har overrasket positivt under VM, men som lørdag aften ikke kunne håndtere skarphedens og neutralitetens briller.

Hjulmand er teoretisk overordentlig velfunderet og veltalende, men som seer sidder man da nærmest og funderer over, om han frygter for landstrænerens uvenskab eller for at blive upopulær i miljøet. Teori er ikke nok. Kritik hører med til metieren, og den var Hjulmand på ingen måde leveringsdygtig i i forhold til det danske landshold. Og så på en aften, hvor Morten Olsen nærmest savede sit eget hold midt over i raseri over den dårlige indsats, selv om det havde vundet 2-1 over Cameroun og lever i bedste velgående i slutrunden. Selv spillerne kritiserede egen indsats. Mon ikke også Hjulmand var sluppet afsted med en skarprettet stikpille eller to til Jon Dahl uden påtale i insider-miljøet.

Hjulmand skamroste nærmest den danske anfører for sin indsats, og det var diskvalificerende. Fulgt op af et interview med Jon Dahl fra Sydafrika, hvor angriberen end ikke blev forholdt sine gigantiske afbrændere. Sammenholdt med medløberens forvrøvlede motormund i ekspertkommentatorboksen var helhedsindtrykket bare utroværdigt. Med fed streg under når ellers hyggelige og fodboldvelmente Mads Steffensen udstrålede mere end manglende faglighed og i stedet understregede spidskompetencens Aftenshowet og Mads og Monopolet. Jamen, det er jo VM i fodbold.

Så får man godt nok langt mere og big time kompetent modspil og indsigt i en sofasnak mellem TV 2-værterne Morten Ankerdal og Heidi Frederikke i selskab med Troels Bech og Flemming Povlsen. VM er langt hen ad vejen banal underholdningsjournalistik. Den kritiske af slagsen er i den sammenhæng forbeholdt eksperter og analytikere, og af samme grund er det pinedød nødvendigt, at de tager deres rolle alvorlig. I endnu højere grad, at man som rettighedshavende TV-station tager genren alvorlig. Det gør man på TV 2. Lad os på den konto håbe at Olsens Elleve sniger sig i ottendedelsfinalen, for i så fald har Kvægtorvet retten til at vise den.

Og Sørine – klap kaje, både i Ekstra Bladet og Presselogen. Finanslovsforhandlinger er en årligt tilbagevendende journalistisk disciplin. Valg hvert fjerde år. Ej at forglemme ballettens, rockens, teatrets og kongehusets gentagende katalog til evig anmeldelse og redaktionel behandling. Landsholdets og VM’s journalistiske berettigelse er uomtvistelig. Hun hidser sig op over barnligheden i sport. Sidst jeg gjorde det i forhold til den professionelle debattør, forsmåede sportsjournalist og præst var over hendes debutnøgleroman. Come on… 

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen