Det har skabt stor debat, da Journalisten i sidste uge bragte et interview med Aske Munck, der er stoppet som freelancer for ’Orientering’ på P1 på grund af det, han beskriver som grotesk dårlig løn.
Aske Muncks løn som freelancer for programmet har ligget under overenskomstens takster. Ifølge hans egne oplysninger typisk 1.125 kroner for en ”Q&A” på seks-otte minutter, som efter overenskomsten takseres til 1.700-2.400 kroner, og 2.600 kroner for en reportage, der ifølge overenskomsten burde udløse 4.000.
Både DR og DJ bekræfter over for Journalisten, at lønnen for ’Orienterings’ faste freelancere i udlandet typisk ligger i det leje:
»Nogle afviger fra den – nogle har for eksempel underaftaler, der drejer sig om efteruddannelse, transport osv. Men langt de fleste får den takst, som du er bekendt med,« siger redaktionschef Judith Skriver.
Mængderabat som i supermarkedet
Når DR kan slippe af sted med – med DJ’s velsignelse – at indgå aftaler med Aske Munck og andre freelancere, hvor de betaler mindre end den normale takst, så skyldes det en særregel: Det såkaldte ”Bilag 1” til overenskomsten.
Det fortæller DJ’s forhandlingschef, Claus Iwersen:
»Bilag 1 går ud på, at DR lover mig som freelancer, for eksempel i Budapest, at det er mig, de ringer til først, når der sker noget i Budapest. På den måde får du som freelancer en afkastsikkerhed mod til gengæld at give en slags mængderabat til DR. Det er ligesom med æbler i supermarkedet – et enkelt æble koster måske to kroner, men du kan få 10 æbler for 15 kroner.«
Han fortæller, at bilaget til overenskomsten ikke fastsætter nogen grænser for, hvor meget under overenskomstens takster DR kan aflønne deres foretrukne udlandsfreelancere.
»Man kan kritisere aftalen for, at den faktisk ikke lægger en bund under, hvor stor en rabat man kan give. Men når det i sin tid ikke blev gjort, skyldes det, at aftalerne vil afhænge af, hvor meget DR skal bruge fra det område, du som freelancer er i. Meningen var, at jo større leverance, desto større rabat,« siger Claus Iwersen.
Mod hensigten, at alle får ens løn
Problemet er bare – som DJ ser det – at 'Orientering' ikke bruger Bilag 1 efter hensigten. I praksis oplever freelancerne nemlig, at der reelt ikke kan forhandles om taksten.
»I praksis er der altså tale om en form for kommunisme, hvor alle får ens løn. Det oplever freelancerne som urimeligt – og set i det lys kan jeg sagtens forstå kritikken af den her aftale. For det var ikke det, vi havde forventet. Og det var ikke det, som var meningen med aftalen,« siger Claus Iwersen.
Var det så ikke en fejl fra DJ’s side, at man i sin tid overhovedet indførte den klausul, der ligger i bilag 1?
»Nej, jeg mener ikke, at det var en fejl. Intentionen var at sikre freelancerne i udlandet en sikkerhed for, at de kunne regne med at være DR’s foretrukne korrespondent. Det var og er et vigtigt behov at kunne opfylde. Men hvis man tager almindeligt købmandskab i anvendelse, burde der jo være forskel på, hvor stor rabatten er, afhængigt af hvor tit man bruges,« siger han.
P1: Det har vi aldrig hørt om
Claus Iwersen vil nu tage fat i ledelsen og tillidsrepræsentanten på ’Orientering’ for – som han siger – at drøfte, hvordan Bilag 1 skal forstås.
»Vores mål må være at få DR til at agere i forhold til det, jeg vil kalde ånden i Bilag 1,« siger Claus Iwersen.
Men Judith Skriver mener aldrig, det har været en del af aftalen om Bilag 1-bestemmelsen, at den individuelle løn til faste freelancere afhænger af, hvor i verden man sidder, og hvor meget man bliver brugt.
»Jeg har været med til at indgå aftalen i sin tid, og jeg har altså ikke hørt det udtalt før nu. Jeg ved godt, at der er forskel på den husleje, man har i New York og i Cairo. Og det kunne da være interessant – også ud fra en økonomisk betragtning set fra DR’s side – at kunne tage højde for det i aftalerne. Men det har der altså aldrig været lagt op til,« siger Judith Skriver.
Så er det heller ikke korrekt, når Claus Iwersen siger, at I i realiteten ikke agerer ikke i forhold til det, der var ånden – nemlig at jo flere leverancer, desto større rabat?
»Det er ikke korrekt. Det har aldrig været på tale, og vi har ikke hørt det før nu. Der står heller ikke spor om det i Bilag 1,« siger hun.
Står ikke direkte i aftalen
Claus Iwersen erkender, at der ikke står noget i overenskomsten om, at rabatten skal hænge sammen med antallet af leverancer. Men han fastholder, at det er grundlaget for reglen.
Hvad er så forklaringen på, at Judith Skriver hævder, at det aldrig har været på tale, at rabatten skulle afhænge af antallet af leverancer?
»Jeg kan ikke svare på, hvad det skyldes. Men jeg har kigget i arkiverne og sat mig ind i, hvad forudsætningen var for, at man indgik aftalen tilbage i 90’erne. Forudsætningen er, at det er individuelt bestemt ud fra nogle mekanismer, der handler om markedet. Og sådan fungerede den også frem til cirka 2008. Så ændrede DR praksis. At hun ikke kan genkende den med mængderabat, undrer mig,« siger Claus Iwersen.
8 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Kære Lasse Glavind
Tak for dit indlæg, som jeg vil forsøge at svare på:
Jeg har ikke påstået, at DJ har gjort "ALT, hvad der var menneskeligt- og organisatorisk muligt for at sikre DINE løn- og arbejdsvilkår." Jeg har blot givet et svar på, hvad DJ bl. a. har gjort siden 2008, fordi du havde forstået det sådan, at DJ først efter seks år havde tid til at se på en ændring af praksis i DRs måde at håndtere aftalerne på.
Dit indlæg kan måske forstås på den måde, at jeg skulle se freelanceren som problemet. Sådan er det ikke. Min opfordring til at have mere fokus på at orientere tillidsrepræsentanterne er universel og gælder på samme måde for fastansatte. Om man er fastansat, vikar, praktikant, freelancer m.v., så er det afgørende for det faglige arbejde, at tillidsrepræsentanterne er orienteret. Jeg forstår ikke, hvorfor dette ønske skulle være så angribeligt, som jeg oplever det her hos dig.
Dette ønsker er for mig en del af det at være sammen i en fagforening. Vi om nogen i vores branche bør være opmærksom på, at viden er magt. Fællesskabet om denne viden skal give styrke. Styrken opstår ved at være fælles, det er en cirkelbevægelse, men hvad vi i fællesskab har brug og hvor langt vi er nået på de enkelte arbejdspladser, finder vi kun ud af ved løbende at dele oplysninger med hinanden.
I DR - som denne debat handler om - er dette fællesskab endda institutionaliseret i form af en DJ tillidsrepræsentant, som med jeres viden som ballast har en platform til tage diskussionerne og sagerne med DRs ledelse.
Så mit ærinde var alene at give en forklaring på, hvordan fagforeninger fungerer. For mig og DJs medlemmer er dette samspil mellem det enkelte medlem, tillidsrepræsentanterne, de mange frivillige kræfter i bestyrelser, specialgrupper- og foreninger og de ansatte i forbundshuset den helt afgørende forskel mellem at være medlem af en rigtig fagforening end en fagforsikring som Det Faglige Hus.
Jeg tror, at medlemmerne har en forventning om at blive involveret.
Kære Freelancekollega
Som du kan læse af Claus Iwersens indlæg oven over, så har DJ gjort ALT, hvad der var menneskeligt- og organisatorisk muligt for at sikre DINE løn- og arbejdsvilkår. Hvis du derfor gennem de sidste 20 år har oplevet en støt forringelse af din løn og dine aftalevilkår, så burde du måske se dig selv lidt i spejlet: "Ask not what your union can do for you - ask what you can do for your union" (to make it look better).
Hvornår har du - kære freelancekollega - fx sidst været inde hos chefen og sagt: "Du det, få lige fødder ned og tag hatten af!"? Og hvornår har du sidst bedt tillidsmanden for de fastansatte tage netop din sag op i plenum? Ja, det har du vist glemt, hva?
Og husk, kære freelancekollega, at det med Iwersens ord har været "et langt sejt træk i aftalearbejdet på arbejdsmarkedet, som den enkelte kan bidrage væsentligt til" at forringe dine vilkår til den nuværende status, så tag lige og kig dig selv i spejlet og spørg, hvor det var, du bidrog i den proces? Glemte du at tilmelde et af DJ's mindfulness-kurser, eller fik du ikke fulgt op på de mange supertjekkede konsulentråd fra DJ-Bizz, måske?
Faktisk burde du måske nok overveje - nærste gang du skal betale det samme DJ-kontingent som de fastansatte - om du egentlig kan være din egen faglige indsats bekendt til den pris, og om det i virkeligheden ikke er dig som freelancer, der er problemet.
Kære alle
Tak for jeres indlæg. Jeg vil forsøge at give et svar.
Jeg forstår udmærket jeres undren, hvis det bliver forstået på den måde, at DJ ikke har reageret efter at DR ændrede praksis i 2008. Det har vi, f. eks. ved i 2009 at rejse en voldgiftssag, fordi DR var begyndt at aflønne freelancere på en anden måde uden at der rent faktisk forelå en aftale. DR erkendte, at det ikke er nok, at DR bare meddeler nye takster, men at der skal en aftale til. Derved har den enkelte freelancer mulighed for at komme med sit eget udspil til forhandlingerne, og heraf selvfølgelig afledt, at man ikke kan fravige overenskomsten før der foreligger en klokkeklar og juridisk holdbar aftale herom. Det vil sige, at overenskomsten er gældende for alle, og kan kun fraviges efter aftale.
Efterfølgende har vi ved hver eneste overenskomstforhandling taget emnet op og i samarbejde med de berørte freelancere søgt efter forbedringer. Når vi forhandler overenskomster med DR er FreelanceGruppen altid repræsenteret i vores delegation.
Ordet mængderabet har fået mange til at reagere. Det har altid været DJ´s strategi på freelanceområdet, at enkelt-opgaver skal være dyrere for en arbejdsgiver end hvis vedkommende vil hyre freelanceren for en længere periode eller for en længere række opgaver. Det har FreelanceGruppen altid dage været fuldstændig enige i. Og det fremgår eksempelvis også af de Vejledende Vilkår, at timeprisen for en uges sammenhængende arbejde er lavere, end hvis der er tale om en enkeltopgave.
Ida Roslyng har ret i, at man i aftalerne med DR ikke bliver sikret en fast mængde, og derfor kan ordet mængderabatvirke forstyrrende. Men effekten af at være den foretrukne freelancer bør være, at man kan forvente en vis omsætning.
Jeg vil generelt anbefale, at man i sine forhandlinger med DR – og andre kunder - også forhandler grundlaget for sin pris, d.v.s at man aftaler en pris ud fra en forventning om, at der over en periode formentlig vil være brug for et bestemt antal indslag. Når dette grundlag så viser sig at skride over perioden, vil begge parter kunne tage højde for dette i udspillet ved genforhandlingen.
Men jeg er også enige med Ida i, at den bedste måde at håndtere rabatter på er at være garanteret en vis mængde indslag/omsætning som grundlag for en rabat.
Ved de seneste OK-forhandlinger fremlagde vi et krav, hvor muligheden for at lave Bilag 1-aftaler var bevaret, men hvor muligheden for mængderabat var fjernet. DRs modsvar var: Hvad er så vores incitament til at lave tilknytningsaftaler?
Så derfor kan jeg ikke forstå, at DR ikke husker, at pris og mængde også i dette sammenhæng ofte har været nævnt i sammenhæng.
Til sidste bliver der spurgt, hvornår freelancetaksten senest er blevet forhandlet. Jeg går ud fra, at spørgsmålet generelt handler om minimumstimetaksten i DR-aftalen. Den blev genforhandlet her i juni 2014 for de kommende år og reguleres i 2014, 2015 og 2016 med samme takst, som de gennemsnitlige, aftalte lønstigninger på de fastansattes overenskomst. I de tidligere år er den også blevet reguleret årligt, her med den samme takst som grundlønnen for fastansatte.
Timetaksten for freelancearbejde generelt i DR er p.t. på minimum kr. 273 og svarer udregnet på månedsbasis til knap kr. 44.000. Det svarer cirka til gennemsnitslønnen for en fastansat, dog uden pensionstillæg.
Jeg håber, at de fleste spørgsmål så vidt muligt er blevet besvaret. Sammen med FreelanceGruppens repræsentanter og tillidsrepræsentanterne arbejder jeg herfra videre for at forbedre forholdene.
Den enkelte freelancers eget bidrag kunne være, at du altid holder tillidsrepræsentanten tæt orienteret om, hvad der foregår, uanset om det er i DR eller andre steder. En orientering af en tillidsrepræsentant bør ikke først ske, når noget er gået eller ved at gå galt. Den løbende orientering af tillidsrepræsentanten fra dig om dine vilkår og udmeldinger til dig fra ledelsen, er med til at give tillidsrepræsentanten et overblik over, hvad der sker i virksomheden. Du bør være opmærksom på, at ledelsen jo ikke automatisk fortæller tillidsrepræsentanten disse ting, så derfor vil tillidsrepræsentanten altid være bagud på viden og point, med mindre du sørger for at holde vedkommende tæt orienteret om dine vilkår. Denne viden er uundværligt for tillidsrepræsentanten.
Vi ør også være os bevidste om, at aftalearbejdet på arbejdsmarkedet handler om det lange seje træk, hor den enkelte altså kan bidrage væsentligt ved hele tiden at dele sin viden med andre, som man ønsker skal bidrage til arbejdet med at forbedre aftalerne.
Når nu DJ går i gang med at kigge på aftaler indgået i slutningen af 1990´erne, kunne de jo også passende se lidt på taksten i freelance-aftalen. Hvornår er timelønnen for freelancere fx sidst blevet forhandlet?
Det som nu står tilbage er at DR, Danmarks største medievirksomhed med omkring 1000 ansatte journalister underbetaler freelancere. Det er forsidestof til ethvert seriøst medie men der er tavst hos JP/Politiken samt Berlingske Media.
Vi tar den lige igen... En af statens største koncerner som henter 3,5 milliarder kroner i lovpålagt medielicens underbetaler freelancere og der er tavst på forsiden af samtlige aviser.
Flere