Det har skabt stor debat, da Journalisten i sidste uge bragte et interview med Aske Munck, der er stoppet som freelancer for ’Orientering’ på P1 på grund af det, han beskriver som grotesk dårlig løn.
Aske Muncks løn som freelancer for programmet har ligget under overenskomstens takster. Ifølge hans egne oplysninger typisk 1.125 kroner for en ”Q&A” på seks-otte minutter, som efter overenskomsten takseres til 1.700-2.400 kroner, og 2.600 kroner for en reportage, der ifølge overenskomsten burde udløse 4.000.
Både DR og DJ bekræfter over for Journalisten, at lønnen for ’Orienterings’ faste freelancere i udlandet typisk ligger i det leje:
»Nogle afviger fra den – nogle har for eksempel underaftaler, der drejer sig om efteruddannelse, transport osv. Men langt de fleste får den takst, som du er bekendt med,« siger redaktionschef Judith Skriver.
Mængderabat som i supermarkedet
Når DR kan slippe af sted med – med DJ’s velsignelse – at indgå aftaler med Aske Munck og andre freelancere, hvor de betaler mindre end den normale takst, så skyldes det en særregel: Det såkaldte ”Bilag 1” til overenskomsten.
Det fortæller DJ’s forhandlingschef, Claus Iwersen:
»Bilag 1 går ud på, at DR lover mig som freelancer, for eksempel i Budapest, at det er mig, de ringer til først, når der sker noget i Budapest. På den måde får du som freelancer en afkastsikkerhed mod til gengæld at give en slags mængderabat til DR. Det er ligesom med æbler i supermarkedet – et enkelt æble koster måske to kroner, men du kan få 10 æbler for 15 kroner.«
Han fortæller, at bilaget til overenskomsten ikke fastsætter nogen grænser for, hvor meget under overenskomstens takster DR kan aflønne deres foretrukne udlandsfreelancere.
»Man kan kritisere aftalen for, at den faktisk ikke lægger en bund under, hvor stor en rabat man kan give. Men når det i sin tid ikke blev gjort, skyldes det, at aftalerne vil afhænge af, hvor meget DR skal bruge fra det område, du som freelancer er i. Meningen var, at jo større leverance, desto større rabat,« siger Claus Iwersen.
Mod hensigten, at alle får ens løn
Problemet er bare – som DJ ser det – at 'Orientering' ikke bruger Bilag 1 efter hensigten. I praksis oplever freelancerne nemlig, at der reelt ikke kan forhandles om taksten.
»I praksis er der altså tale om en form for kommunisme, hvor alle får ens løn. Det oplever freelancerne som urimeligt – og set i det lys kan jeg sagtens forstå kritikken af den her aftale. For det var ikke det, vi havde forventet. Og det var ikke det, som var meningen med aftalen,« siger Claus Iwersen.
Var det så ikke en fejl fra DJ’s side, at man i sin tid overhovedet indførte den klausul, der ligger i bilag 1?
»Nej, jeg mener ikke, at det var en fejl. Intentionen var at sikre freelancerne i udlandet en sikkerhed for, at de kunne regne med at være DR’s foretrukne korrespondent. Det var og er et vigtigt behov at kunne opfylde. Men hvis man tager almindeligt købmandskab i anvendelse, burde der jo være forskel på, hvor stor rabatten er, afhængigt af hvor tit man bruges,« siger han.
P1: Det har vi aldrig hørt om
Claus Iwersen vil nu tage fat i ledelsen og tillidsrepræsentanten på ’Orientering’ for – som han siger – at drøfte, hvordan Bilag 1 skal forstås.
»Vores mål må være at få DR til at agere i forhold til det, jeg vil kalde ånden i Bilag 1,« siger Claus Iwersen.
Men Judith Skriver mener aldrig, det har været en del af aftalen om Bilag 1-bestemmelsen, at den individuelle løn til faste freelancere afhænger af, hvor i verden man sidder, og hvor meget man bliver brugt.
»Jeg har været med til at indgå aftalen i sin tid, og jeg har altså ikke hørt det udtalt før nu. Jeg ved godt, at der er forskel på den husleje, man har i New York og i Cairo. Og det kunne da være interessant – også ud fra en økonomisk betragtning set fra DR’s side – at kunne tage højde for det i aftalerne. Men det har der altså aldrig været lagt op til,« siger Judith Skriver.
Så er det heller ikke korrekt, når Claus Iwersen siger, at I i realiteten ikke agerer ikke i forhold til det, der var ånden – nemlig at jo flere leverancer, desto større rabat?
»Det er ikke korrekt. Det har aldrig været på tale, og vi har ikke hørt det før nu. Der står heller ikke spor om det i Bilag 1,« siger hun.
Står ikke direkte i aftalen
Claus Iwersen erkender, at der ikke står noget i overenskomsten om, at rabatten skal hænge sammen med antallet af leverancer. Men han fastholder, at det er grundlaget for reglen.
Hvad er så forklaringen på, at Judith Skriver hævder, at det aldrig har været på tale, at rabatten skulle afhænge af antallet af leverancer?
»Jeg kan ikke svare på, hvad det skyldes. Men jeg har kigget i arkiverne og sat mig ind i, hvad forudsætningen var for, at man indgik aftalen tilbage i 90’erne. Forudsætningen er, at det er individuelt bestemt ud fra nogle mekanismer, der handler om markedet. Og sådan fungerede den også frem til cirka 2008. Så ændrede DR praksis. At hun ikke kan genkende den med mængderabat, undrer mig,« siger Claus Iwersen.
8