Nyhedsoverblik

data_usage
chevron_left
chevron_right
08:18 03.05.2023 Anna Sol Jørgensen

DR nedlægger nærmest nyoprettet direktørområde

DR nedlægger nærmest nyoprettet direktørområde

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

DR-direktørområdet Bruger, Marked og Publicering (BMP) bliver nedlagt og lagt ind under Generaldirektørens Stab. Det sker, godt et år efter at direktørområdet blev oprettet.

Det skriver DR i en pressemeddelelse.

Det betyder, at Karsten Dyhrberg Nielsen, der har været direktør for BMP-området siden direktørområdets start, fratræder.

Lasse Bastkjær Jensen har indtil videre været direktør for Generaldirektørens Stab, og han fortsætter som direktør for det nye område.

Ifølge generaldirektør Maria Rørbye Rønn handler sammenlægningen af direktørområderne om, at der skal være en højere grad af tværgående perspektiv og samarbejde.

”Jeg er sikker på, at en integration mellem de områder, der i dag har ansvaret for det tværgående og helhedsorienterede blik på vores kerneopgave, vil styrke DR’s virke og sikre en stærkere drivkraft bag implementeringen af strategien. Det bliver en fordel, at vi nu endnu bedre kan samtænke vores indsats, uanset om det gælder indhold, digitale brugerindgange, markedsføring eller kommunikation,” siger DR’s generaldirektør, Maria Rørbye Rønn, i pressemeddelelsen.

SENESTE NYT

Flere nyheder