search

DR-medarbejdere har ondt i maven

  Medarbejderne i DR er mere stressede og langt mere utrygge end resten af befolkningen. ARBEJDSMILJØ. Svært ved at tænke klart, svært ved at koncentrere sig og svært ved at træffe beslutninger. Det er nogle af stress-symptomerne hos medarbejderne i DR.Det viser en intern spørgeskemaundersøgelse om arbejdsbetinget stress.

Medarbejderne i DR er mere stressede og langt mere utrygge end resten af befolkningen.

ARBEJDSMILJØ. Svært ved at tænke klart, svært ved at koncentrere sig og svært ved at træffe beslutninger. Det er nogle af stress-symptomerne hos medarbejderne i DR.

Det viser en intern spørgeskemaundersøgelse om arbejdsbetinget stress.

30 procent af alle medarbejdere, bortset fra medlemmer af orkestrene, er blevet bedt om at besvare spørgeskemaet, der er udformet af Arbejdsmiljøinstituttet og suppleret med DR-relevante spørgsmål.

Stikprøven er repræsentativ med hensyn til køn, alder og arbejdsområder.

DR ligger over landsgennemsnittet for stress-målene for somatisk, kognitiv og adfærdsmæssig stress.

Somatisk stress viser sig hos DR-medarbejderne i form af symptomer som mavesmerter eller andre problemer med maven.

Kognitiv stress betyder, at de har sværere ved at tænke klart og koncentrere sig. Og de har sværere ved at træffe beslutninger.

For begge stressformer ligger DR-medarbejderne 36 procent over landsgennemsnittet, mens de for den adfærdsmæssige stress ligger 56 procent over landsgennemsnittet.

Med hensyn til adfærdsmæssig stress skiller de DR-ansatte sig særligt ud ved ikke at have tid til at koble af, ved at være mere irritable og ved ikke at orke at beskæftige sig med andre.

Stressniveauet er højest for folk med fire-fem års anciennitet.

Kvinder er mere stressede end mænd, både når det gælder somatisk og kognitiv stress, mens chefer er mindre stressede end andre medarbejdergrupper.

Rollekonflikter fremkalder stress. 47 procent flere end landsgennemsnittet oplever, at de somme tider gør noget, der skulle være gjort anderledes. Ligesom der er en udbredt følelse af at gøre noget, der accepteres af nogen, men ikke af andre.

Ifølge undersøgelsen kan det tyde på, at den enkelte medarbejder stiller store krav til sig selv, og at medarbejderne ikke kan leve op til DRs nul-fejls-kultur.

Arbejdsmængden ligger 33 procent over landsgennemsnittet, hvilket dog ifølge undersøgelsen ikke nødvendigvis fører til mere stress.

32 procent flere end landsgennemsnittet oplever, at de skal skjule deres følelser.

Emotionelle krav, der handler om at føle sig bragt i følelsesmæssigt belastende situationer, er med en score på 25 procent den fjerdestørste stress-faktor.

Femtestørste stressfaktor er manglende indflydelse på eget arbejde. Det gælder især manglende indflydelse på, hvem man arbejder sammen med, og på arbejdsmængden.

Utryghed indgår ikke som stressfaktor. Men det fremgår, at to tredjedele flere end landsgennemsnittet er utrygge. Især frygter DR-medarbejderne at miste deres arbejde, men hver femte er også bange for mod deres vilje at blive forflyttet til andet arbejde.

Personale-organisationerne og direktionen i DR vurderer i øjeblikket, hvilke af undersøgelsens konklusioner og anbefalinger, der kan udmøntes i en handlingsplan mod stress. Medarbejderne er inddraget gennem samarbejds- og sikkerhedsudvalg.

Formanden for Journalistgruppen i DR, Bodil Rahbek, der også sidder i Journalistforbundets hovedbestyrelse, anser det for vigtigt, at planen hurtigt bliver sat i værk, og at der måles på resultaterne.

»Det er helt nødvendigt, at vi inddrager spørgsmålet om arbejdspres i planen. Andet vil være useriøst,« siger Bodil Rahbek og peger på, at der er brug for større klarhed omkring roller og for en fælles forståelse af, hvad der er kvalitet.

Ifølge DRs nyhedsdirektør, Lisbeth Knudsen, bliver undersøgelsens anbefalinger og konklusioner først bearbejdet i diverse samarbejdsudvalg.

»Derefter kan vi på et mere kvalificeret grundlag komme med forslag til handling,« siger hun og fortæller, at problemstillingerne og redskaberne, der skal til, kan være forskellige fra område til område.

»På nyhedsområdet kan vi for eksempel ikke fjerne stress i forhold til vores mange deadlines. Men vi kan arbejde med at mindske andre stress-faktorer ved at skabe kortere beslutningsveje, klarere roller og mere afstemte forventninger til hinanden og til produktet,« siger Lisbeth Knudsen.

Om utryghed i ansættelsen siger hun, at konstante forandringer nu er en del af dagligdagen i alle virksomheder, og at det næsten altid giver grundlag for en vis form for stress.

»I DR har digitaliseringen af først radioområdet og nu tv ført til en del utryghed. I diskussionerne i samarbejdsudvalgene må vi drøfte, hvordan vi i fremtiden kan blive bedre til at håndtere sådanne forandringsprocesser,« siger Lisbeth Knudsen.

Skifteholdsgener

Nyhedsjournalister, der arbejder om natten, er mere syge end andre DR-ansatte

SØVNLØSHED. Halvdelen af de nyhedsjournalister i Danmarks Radio, der har natarbejde, og som har ladet sig teste, har dagligt eller flere gange om ugen søvnproblemer.

De er desuden mere syge, unaturligt trætte, og de lider mere af hovedpine end øvrige medarbejdere med natarbejde i DR.

Det fremgår af en rapport, der er udarbejdet, efter at samtlige ansatte i DR med natarbejde er blevet tilbudt et helbredseftersyn.

Gruppen af ansatte med natarbejde tæller 76 personer. 39 takkede ja til at medvirke i helbredsundersøgelsen.

Natarbejderne har udfyldt et spørgeskema om natarbejde, helbred, livsstil og arbejdsmiljø. De har fået målt blodtryk, blodsukker og kolesterol med videre. Oveni har de haft en individuel helbredssamtale med en bedriftslæge.

I undersøgelsen indgår 21 ansatte inden for nyhedsområdet, der omfatter både radio og tv, mens tre arbejder uden for nyhedsområdet, og 15 er ansat primært inden for det tekniske område.

Kun nyhedsjournalisterne har egentlige helbreds-gener, men de har samtidig også de mest uregelmæssige vagter. Deres nattevagter skifter for eksempel til morgenvagter eller dagvagter og tilbage igen til nattevagter. Det går ud over søvnen.

Ifølge et EU-direktiv fra 1993 skal alle arbejdsgivere med ansatte, der arbejder om natten, tilbyde en helbredsundersøgelse mindst hvert tredje år. /rossen

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
data_usage

SENESTE NYT

chevron_left
chevron_right
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen