Ledelsen i DR har kraftigt promoveret Jeppe Nybroe som kanalens ansigt udadtil trods interne advarsler. Så må man også kunne tage diskussionen om ledelsesansvar, når manden er blevet sparket ud af døren.

»Jeg var overrasket, da jeg i 2003 kom til TV Avisen og med egne øjne så, hvor få journalister der hver dag slider og slæber for at få vores nyhedsudsendelser i luften.«
Det skriver chefen for TV Avisen Henrik Keith Hansen i DRs interne debatforum.
Med sidste uges massive fyringer og de mange daglige nyhedsudsendelser er tempoet ikke faldet.
DRs programetik fylder 64 sider, men giver ingen konkrete eksempler på forskellen mellem etisk og uetisk redigering. Der er ingen reel hjælp at hente for de medarbejdere, som hver dag tager skarpe og hurtige beslutninger i redigeringsrummet.
Efter fyringen af Jeppe Nybroe har vi talt med DR-medarbejdere, som spørger sig selv, hvor grænserne går. Det er en for DR, medarbejderne og seerne uholdbar situation.
Vi har i dette nummer vovet et øje og fremlægger en konkret guide til, hvad man må og ikke må. Som de bladsmørere, vi nu engang er, har vi spurgt en række tv-folk til råds. Guiden er selvfølgelig ikke autoritativ, og man kan vælge at grine af den og smide den ud. Vores håb er, at den kan give anledning til de konkrete faglige diskussioner, som er nødvendige, hvis der skal komme noget positivt ud af Nybroe-sagen. Du er meget velkommen til at kommentere guiden. Er der noget vi mangler?

Med nyhedschef Ulrik Haagerups entydige placering af ansvaret på Jeppe Nybroes skuldre er der imidlertid ikke meget, som giver håb om, at DR samlet set kan lære af sagen.
Når et SAS-fly tager en mavelanding, så er vi journalister de første til at kræve fuld åbenhed og prompte svar.
Men når DR selv lyver for seerne i den bedste sendetid, så bliver svarene undvigende. Ingen tvivl om, at det var berettiget at sætte Jeppe Nybroe af holdet, men var fejlen hans alene?
Normalt kan chefer tale om tv som et holdarbejde, til solen går ned, men altså ikke når det går rigtig galt. Så er tv pludselig en solopræstation.
Ulrik Haagerup har flere gange sagt, at han tror, at sagerne med Jeppe Nybroe på længere sigt kan være gavnlige: »Vi skal ikke forsøge at skjule de fejl, vi laver. Vi skal lære af de fejl, vi begår.«
Den melding hænger ikke sammen med, at divisionschefen reelt mørkelægger, hvad der skete på redaktionen i København, da det famøse Irak-indslag blev udvalgt til tophistorie med henvisning til at 'han ikke ønsker at bidrage til yderligere mistænkeliggørelse af medarbejdere'.
Som Journalisten kortlægger, blev det allerede optaget og sendt hjem til Danmark fredag den 27. juli i år.
Dagen efter – om lørdagen – kunne TV 2s Rasmus Tantholdt liggende på jorden dramatisk fortælle om raketangreb på soldaterne i den danske lejr.
Først søndag den 29. juli vælger cheferne på TV Avisen at gøre det to døgn gamle indslag til tophistorie. Indslag hopper ikke op fra bunken af overliggere og bliver tophistorier ved en tilfældighed – det er traditionelt den historie, som ledelsen på dagen har størst fokus på.

Offentligheden skal altså tro på, at hverken studievært, redaktionssekretær eller programansvarlig studser over, at 'nogle af de allersidste soldater' er på vej ud i et to døgn gammelt indslag, selvom der var angreb på en propfuld lejr med danske soldater dagen forinden? Ved man på TV Avisen ikke, hvor længe indslagene ligger over?
Seernes- og lytternes redaktør i DR Jacob Mollerup er på vildspor, når han kritiserer overdreven fokus på flow og forståelighed. Selvfølgelig kan DR ikke leve med, at almindelige danskere ikke forstår, hvad der bliver sagt i nyhedsudsendelserne. Det er en public service kanal og ikke en elite service kanal.
Til gengæld har Mollerup ret i, at DR må åbne op. Ledelsen i DR har kraftigt promoveret Jeppe Nybroe som kanalens ansigt udadtil trods interne advarsler. Så må man også kunne tage diskussionen om ledelsesansvar, nu hvor manden er blevet sparket ud af døren.

Eller hvad?