search

DR lufter kompromis med aviserne

Er det unfair, at DR laver gratis nyheder på nettet, som presser aviserne? Det mener Danske Medier. DR rækker hånden ud med to konkrete forslag, fx at aviserne kan bruge DR-klip gratis. Men avischeferne jubler ikke

”Stjæler DR fra de private?” lød det første spørgsmål.

Så var scenen sat i DR’s telt på Folkemødet til en debat om, hvor grænsen går for public service på nettet. Fredag eftermiddag var viet til en høring, hvor DR blandt andet blev afkrævet svar på, om det er fair, at public service-penge går til at lave skrevne nyheder på nettet – som presser aviserne.

Især i takt med, at aviserne indfører betalingsmodeller, er der bekymring for, at læserne siver til DR, hvor de også får nyheder på nettet – de er bare betalt én gang over licensen.

Og så er vi tilbage ved det første spørgsmål: Stjæler DR fra de private?

Det var Detektor-vært Thomas Buch Andersen, der stillede det til generaldirektør Maria Rørbye Rønn.

»Det er evident, at hvis man ønsker public service, så skal det også have lov at udvikle sig der, hvor borgerne er. Det er ikke ret længe siden, det blev gjort klart, at public service er platformsneutralt. Indholdet skal være der, hvor borgerne er,« svarede hun.

DR kan ikke melde sig ud af nyhedsræset

97 procent af den danske befolkning er i kontakt med DR på en uge. Hvis man tager nyhederne på nettet ud, er det stadig i hvert fald 96 procent, der er i kontakt med DR. Så DR kan sagtens være i kontakt med borgerne uden at lave nyheder på nettet, replicerede Thomas Buch Andersen.

»Muligvis sagtens i dag, men næppe i morgen eller i overmorgen. Nettet er fremtidens medie. Vi ved, at alt medieforbrug rykker over på nettet, uanset om det er musik, film eller tv,« sagde Maria Rørbye Rønn.

Hun afviste samtidig, at DR skal ophøre med at lave citathistorier. Et andet emne, der er kontroversielt, fordi en stor del af DR's nyheder bygger på historier, der er startet i aviserne.

»Man kan ikke bare melde sig ud af det ræs og sige, at nu dækker vi kun vores egne historier.«

Generaldirektøren såede også tvivl om, hvor mange borgere, der i sidste ende vil betale for netnyheder. Og det kan efterlade mange i et tomrum, hvor de har brug for DR.

»Jeg synes, det er risky business, især i forhold til de unge,« sagde hun.

Avischefer: DR er i direkte konkurrence mod os

Herefter gik generaldirektøren af scenen. To avischefer gik på og skiftedes til at skyde på DR.

Berlingskes chefredaktør Tom Jensen var først.

»I øjeblikket er vi som aviser nødt til at indføre betaling på nettet for at drive vores virksomheder. Problemet for os er, at vi alle her i teltet betaler for DR’s nyheder på nettet, hvert år over licensen. Det vil sige, at lige nu, hvor vi som aviser er i en svær overgang, har DR resurserne og opruster voldsomt på nettet. DR sætter ind i direkte konkurrence mod os.«

Men er citathistorier ikke en fordel for jer?

»Det er altid en balance. For eksempel var jeg på DR.dk/nyheder i morges, og der var adskillige historier mere eller mindre skrællede fra de forskellige aviser. Det oplever vi hver eneste dag. Det er ikke en markedsføring, vi kan leve af.«

Citathistorier ikke længere kun fordel

Løsningen er, lød det fra Tom Jensen, at DR begrænser sig selv – eller bliver begrænset af politikerne – i forhold til skrevne nyheder på nettet.

Det var Politikens ansv. chefredaktør Bo Lidegaard enig i.

»Der har historisk set været en situation, hvor vi ikke har konkurreret mod DR på de samme platforme. Hvis vi blev citeret af DR, så solgte vi flere aviser. Men nu er det mere sådan, at hvis kunderne går fra os til DR, så kommer de ikke tilbage til Politiken.«

Vil have regler som i Tyskland

Men hvordan skal problemet så løses? Danske Medier, der repræsenterer aviserne, har foreslået, at både DR og TV 2-regionerne skal indstille det meste af nyhedsproduktionen på nettet. Konkurrencen er for hård, og public service-medierne bør fokusere på tv og radio, lyder det.

"Danske Medier mener, at det er naturligt, at DR og de regionale tv-stationer kan lægge deres originale udsendelser på nettet og i begrænset omfang supplere med mere originalt stof, der har udgangspunkt deri. Men hvad der går derudover, bør overlades til de private medier;" udtalte Danske Medier i februar i et oplæg til politikernes medieforhandlinger.

Debatten raser ikke kun i Danmark. I en række andre lande er de private medier også i færd med at forsøge at stække public service-mediernes skrevne nyheder på nettet. I Tyskland er der klare regler, der lægger den slags grænser for public service-stationerne ARD og ZDF. Her handler debatten især om, hvorvidt de to stationer så faktisk efterlever reglerne, og for nylig har en nyheds-app udfordret grænserne. Den sag endte i retten.

Ifølge Danske Medier bør vi her til lands indføre regler, der i det mindste udstikker klare grænser for, hvor meget public service-medierne må bevæge sig ind på markedet for skrevne netnyheder – inspireret af Tyskland.

To konkrete forslag fra DR

Da Maria Rørbye Rønn fik ordet igen, var hun da også mere forsonende.

»Vi synes også, det er et problem, hvis vi ikke har en mangfoldighed af nyheder i Danmark. Vi lever jo alle sammen gensidigt af hinanden i det her marked.«

Derfor lagde hun også to konkrete forslag på bordet:

»Det første, vi arbejder med, er at give mulighed for, at man kan lave dybe links fra vores forside til dagbladenes dækning af et emne. Det er et samarbejde, vi gerne vil lave med dem, der vil være med.«

»Noget andet er, at dagbladene kan tage klip fra DR’s udsendelser og bruge dem. Det synes vi er en god ide, og det har DR ikke noget imod. Der er nogle ophavsretlige udfordringer, når man sådan klipper i radio eller tv og sender det et nyt sted, og dem arbejder vi på at løse.«

Lunken modtagelse

Men de to håndsrækninger fik en lunken modtagelse af avischeferne. Der var i hvert fald ingen jubel at spore.

»Det er alt sammen meget fint, og det kigger vi gerne på. Men jeg vil løbende følge med og se: Virker det for os? Eller er vi stadig i åben konkurrence mod en statslig institution?« sagde Bo Lidegaard.

»Det er fint at kigge på de konkrete forslag, men de ændrer ikke på det grundlæggende problem. Når vi er på en bane, hvor vi konkurrerer, ønsker vi så ét stort dansk public service-medie og en række små nichemedier?«

Kulturministeriet meldte for nylig ud, at der er en undersøgelse undervejs, der skal kortlægge citatmøllen mellem DR og aviserne. Formålet er at få et overblik over, hvordan nyheder bliver delt mellem DR – både nationalt og regionalt – og aviserne.

Kommentarer
0

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen