"Hvad er der sket med vores shit detektor herhjemme? "
Timing. Onsdag den 24. august tonede finansminister Claus Hjort Frederiksen frem på skærmen i DRs store nyhedsudsendelse klokken 21. I anledningen af regeringens fremlæggelse af sit finanslovsforslag for næste år havde redaktionen på DR Nyheder fundet det betimeligt at producere et portræt af landets finansminister.
Efter at have afleveret de dystreste tal i flere år fik finansministeren lejlighed til på nationalt tv at sidde og se jovial og menneskelig ud i sin ministerbil, mens han talte om ikke at falde igennem under fremlæggelsen.
Dagen efter reklamerede DRs P1 for et portræt af Helle Thorning-Schmidt.
I betragtning af, at luften har været tyk af valgrygter meget længe, må det undre, at DR bringer portrætter af nogle af nøglespillerne i den kommende valgkamp.
Det er den slags indslag, der ville få internationale valgobservatører til at rynke øjenbrynene og løfte pegefingre i lande, som Danmark yder udviklingsbistand og demokratistøtte – og som vi bestemt ikke ønsker at sammenligne os med.
I ulandene ville internationale aktører kritisere, at landets public service-kanal portrætterer udvalgte kandidater overhovedet så tæt op under et valg. For selv om valget herhjemme endnu ikke var udskrevet den 24., vil alle vist vedgå, at valgkampen for længst var skudt i gang i medierne.
En public service-station som DR bør passe umanerligt meget på at ‘komme til' at profilere enkelte, kommende kandidater før og under en valgkamp. For hvad med de andre kandidater – har DR tænkt sig at profilere dem med lige så mange fanfarer i prime time?
Det er set før, at et regeringsparti benytter formelle begivenheder til at iscenesætte sig selv og komme på i medierne. Finansloven skulle dækkes, ja, men DR skulle have afholdt sig fra at portrættere finansministeren. Man burde også have trukket i bremsen, da statsministeren på den første hverdag, efter at valget var udskrevet, blev set på tv med ingeniørstuderende på DTU og på besøg hos muslimske indvandrere.
Lars Løkke må godt forsøge at udnytte "Statsministereffekten" – men det er problematisk, at DR ikke ser faren men tilsyneladende lader sig lokke af gode photo opportunities. Statsministeren er lige så meget på valg som Per Ørum Jørgensen fra Kristendemokraterne, men sidstnævnte nyder hverken samme status eller har samme apparat bag sig til at gøre sig lækker for pressen. Derfor er det DR, der skal være helt skarp på, hvem man vælger at dække og især hvorfor.
Det samme gælder portrætter af toprivalerne, men igen må man blot konstatere, at aben sidder på DRs skuldre. At Helle Thorning-Schmidt stiller op til en portrætudsendelse, hvor hun får lejlighed til at fremstå som et helstøbt menneske lige før et valg, er simpelt hen guf for enhver spindoktor. Det bli'r ikke bedre!
Jeg undrer mig over DRs manglende dømmekraft. Men jeg undrer mig endnu mere over, at ingen medier tilsyneladende ser problemet og reagerer. I de fleste udviklingslande, jeg har besøgt, ville medierne straks fange den skjulte dagsorden, for de er så vant til politikernes kamp om rampelyset. Hvad er der sket med vores shit detektor herhjemme? Tror vi, at det ikke sker her? Eller forstår vi simpelthen bare ikke problemet?
– Lotte Dahlmann, journalist og kommunikationsspecialist
2 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
hej Anders Kinch-Jensen,
Jeg er helt med på, at udsendelsen om HTS ikke var produceret i forbindelse med valget men før valget blev udskrevet. Det gør det faktisk næsten endnu værre i mine øjne, at P1 valgte at bringe det. Det er fuldstændig irrelevant, om udesendelsen handlede om valget, dets temaer eller ej. Pointen er tværtimod, at programmet var med til at tegne HTS som mennesket bag politikerfacaden. Det er alt andet lige meget værdifuld for en politiker, der gerne vil fremstå som et helt menneske - ikke mindst i en valgsituation, hvor lixtallet kan være højt. Generelt, er det fint, at P1 giver sig af med den slags, MEN, netop fordi valget var udskrevet, da P1 annoncerede det, burde P1 efter min mening have udskudt det. FORDI det i en valgsammenhæng automatisk ville indgå i lytternes generelle overvejelser om, hvem de skulle stemme på. Så uanset at det var produceret til et sommerprogram, ville det fremstå som et valgindlæg. Dermed fik HTS en fortrinsstilling fremfor de øvrige kandidater, der kæmpede om de 179 pladser i folketinget. Vælgerne - og kandidaterne - har krav på en fair behandling i medierne, og her mener jeg at P1 gjorde HTS en kæmpetjeneste ved at sende portrætprogrammet i valgperioden, selvom det sagtens kunne have ligget (lidt) længere.
I mange lande træder særlige regler for en fair og ligelig dækning i medierne af kandidaterne i kraft, såsnart et valg er udskrevet. Jeg mener ikke, vi skal have sådanne regler i dk, vi baserer os på en tradition, hvor redaktionerne forventes selv at kunne balancere. Dertil kræves, at redaktioner i public service institutioner er særligt vågne og søger at tilstræbe en fair dækning med det formål at bidrage til, at vælgerne kan stemme på et nogenlunde oplyst grundlag. Det må være en af mediernes væsentlige roller - og især public service institutioner som DR.
vh Lotte Dahlmann
Kære Lotte Dahlmann,
Du har desværre misforstået sammenhængen i forbindelse med Helle Thorning-Schmidts medvirken i P1-programmet "Politisk sommer".
Der var ikke tale om en udsendelse i anledning af valgkampen, men om den sidste af en serie på syv forproducerede udsendelser med et bredt udvalg af fremtrædende folketingsmedlemmer. Da valget blev udskrevet vurderede vi efter en ekstra gennemlytning at den godt kunne sendes om lørdagen - og jeg skønnede, at det ville være helt forkert at aflyse det sidste program i en afrundet og annonceret serie så forholdsvis langt fra selve valgdatoen. Den beslutning ville jeg have truffet uanset hvem programmet havde handlet om - og er helt i overensstemmelse med de retningslinjer der er på området.
Hvis du mener, at P1 skal holde sig helt væk fra politiske portrætter når luften er "tyk af valgrygter", så skulle vi have undladt den slags udsendelser i næsten et år. Og det er vel ikke meningen med en perspektiverende samfundskanal som P1.
Mvh
Anders Kinch-Jensen, kanalchef for P1