DR udgiver i løbet af foråret og sommeren en række nye podcasts målrettet unge og unge voksne.
Det oplyser DR i en pressemeddelelse.
Der er tale om flere helt nye podcasts: ’Soft Spot’, ’Venner’, og ’Eksorcisten på Ærø’. Derudover er der en række podcasts, der også får sæsonpremiere i det tidlige forår.
”Ambitionen med vores podcasttilbud er at være relevante og vedkommende for så mange unge som muligt ved at tale ind i en genkendelig, dansk virkelighed,” siger podcastredaktør Tine Godsk Hansen.