DR kritiseres for at mangle nyhedstilbud på fremmedsprog

SERIE. DR misligholder sin public service-opgave ved ikke at tilbyde nyheder på fremmedsprog, mener ekspert. »Brugertallene var meget lave,« lyder forsvaret fra DR
  • Lærke Posselt
    »Vi kunne bare konstatere, at brugertallene var meget lave. Og vi mente ikke, at vi brugte licenspengene fornuftigt, når det stort set ikke kom nogen til gavn,« siger Michael Arreboe, kanalchef på dr.dk.
09.06.2016 · 08:22

English, عربي, Turkce og Soomaali. I seks år drev Danmarks Radio tjenesten ’Nyheder på fremmedsprog’ på dr.dk, men i sommer var det slut, og siden da har DR kun produceret nyheder på dansk.

I mellemtiden er flygtningesituationen blevet mere alvorlig, og alene sidste år blev der givet 19.000 opholdstilladelser til flygtninge og deres familie.

De engelske, arabiske, somaliske og tyrkiske nyheder blev ellers i 2009 præsenteret som en tjeneste med “integrationsperspektiv” af DR’s daværende onlinechef, Nicolai Porsbo, som understregede, at “det er vigtigt, at nydanskerne også får et overblik over det danske nyhedsbillede”.

Men i forbindelse med indgåelsen af den nye public service-kontrakt, der trådte i kraft i begyndelsen af 2015, fik DR sløjfet den del af aftalen, der bandt dem til at lave nyheder på de vigtigste fremmedsprog.

Argumentet fra DR’s side til politikerne lød, at der ganske enkelt ikke var nok, der brugte de fremmedsprogede nyheder. Det bekræfter Michael Arreboe, kanalchef på dr.dk.  

»Vi kunne bare konstatere, at brugertallene var meget lave. Og vi mente ikke, at vi brugte licenspengene fornuftigt, når det stort set ikke kom nogen til gavn,« siger han, men ønsker ikke at oplyse, hvor meget det kostede at drive nyheder på fremmedsprog.

 

 

I stedet valgte DR at opprioritere det, der hedder DR Ligetil, som tilbyder letlæste nyheder på dansk.

Hvor nyheder på fremmedsprog havde omkring 6.000 ugentlige besøg, har DR Ligetil i omegnen af 30.000, oplyser Michael Arreboe, som medgiver, at Ligetil har en noget større målgruppe i de cirka 600.000 danskere, der af forskellige årsager har svært ved at læse.

»DR misligholder public service-opgaven«

Men ved at sløjfe nyheder på fremmedsprog svigter DR sin opgave om at nå hele befolkningen, lyder det fra flere eksperter.

»DR misligholder deres public service-opgave i øjeblikket, fordi der er en stor gruppe, de ikke når ud til med deres nyheder. Selv om man ikke er statsborger, har man krav på en seriøs nyhedsformidling,« siger Frands Mortensen, medieforsker ved Aarhus Universitet.

Han peger på, at den sproglige barriere både gør sig gældende hos en del af de nu ældre indvandrere, men også hos de mange flygtninge, der er kommet hertil på det seneste.

»Hvis de skal have noget at vide om Danmark, skal det nok være på deres eget sprog her i begyndelsen,« siger han.

I public service-kontrakten fremgår det desuden, at “DR skal medvirke til at fremme integration i det danske samfund”.

Per Mouritsen, professor i statskundskab ved Aarhus Universitet, vurderer, at flygtningenes forudsætninger for at deltage i samfundet er hæmmede, når de i begyndelsen ikke kan forstå nyhederne.

»Og hvis man er bange for, at folk ser Al Arabiya, og siger, de skal lære mere om danske samfundsforhold og værdier, kunne man jo også mene, det var en god idé at gøre den information mere tilgængelig,« siger han.

Per Mouritsen peger ydermere på, at et af argumenterne for public service netop er, at det også kan laves til de få.

 

 

DR: Det er noget sludder

Kritikken af, at man ikke lever op til sin public service-forpligtelse, bliver afvist af Michael Arreboe.  

»Det er noget sludder, at vi ikke lever op til vores public service-forpligtelse. Fra at have haft et tilbud, som meget få gjorde brug af, har vi i dag et tilbud på DR Ligetil, som kommer langt bredere ud,« siger han.

Men hvis ikke du kan tale og forstå dansk, kan du jo heller ikke forstå de nyheder, som DR tilbyder?

»Måske ikke første dag du kommer til landet, men der er det nok også nogle andre ting, du tænker på. Men jeg har ikke adgang til information om, at der sidder et antal brugere, som føler, vi svigter dem. Vi fik stort set ingen henvendelser fra utilfredse brugere, da vi lukkede tjenesten.«

Men det er vel meget logisk, at hvis ikke man kan sproget, så er der mange ting, man går glip af fra DR?

»Nej, jeg synes ikke nødvendigvis, du kan lave den konklusion,« siger Michael Arreboe.

Der er ikke lavet undersøgelser af, hvor mange herboende der ikke taler dansk. Hverken Journalisten eller DR ved således, hvor mange der ikke har et godt nok sprogniveau til at følge med i selv de letlæste nyheder.

Michael Arreboe henholder sig til tallene for, hvor mange der rent faktisk benyttede sig af nyheder på fremmedsprog. Altså omkring 6.000 om ugen.

Med hensyn til målgruppen kan man sandsynliggøre størrelsen ved, at der i 2015 blev givet knap 85.000 opholdstilladelser til udlændinge – heraf 19.000 til flygtninge og deres familier.

Ligebehandlingen er i skred

Per Mouritsen forklarer, at der op gennem 00’erne er sket et skifte, hvor det er blevet mere legitimt at se public service som nationalt afgrænset. Men han mener ikke, det er rimeligt, at DR opkræver licens fra borgere, der ikke får nyheder på et sprog, de kan forstå.

»Der er jo grupper i Danmark, der ikke forstår dansk. Der er ikke længere en idé om, at Danmark også er et multikulturelt samfund, og at der skal være en vis ligebehandling i DR’s tilbud, som alle jo betaler til,« siger han.

Og selv om det er en lille del af befolkningen, der ikke taler dansk, er det alligevel principielt, mener Per Mouritsen. For når man stiller museer, public service med videre til rådighed for befolkningen, har det netop været begrundet med en form for ligestilling, hvor alle skal kunne tilgå det.

»De ligebehandlingsnormer er ved at forsvinde, og det gør de yderligere et tak med det her,« siger han.

I og med at det var en politisk beslutning at give DR grønt lys til at lukke ned for nyheder på fremmedsprog, har Journalisten forsøgt at få en kommentar fra nuværende kulturminister Bertel Haarder.

Ministeriets presseafdeling oplyser dog, at ministeren ikke ønsker at tage stilling til spørgsmålet, da han mener, det endnu er for tidligt at vurdere på erfaringerne med DR’s nuværende tilbud.

»Masser af tilbud«

DR afviser kritikken. Michael Arreboe henviser igen til besøgstallene, ligesom han fremhæver, at DR med sit samlede indhold når ud til 96 procent af befolkningen.

Dermed mener han ikke, der er noget urimeligt i, at man skal betale licens, selv om man ikke forstår DR’s nyheder.

»Der er jo masser af tilbud til dem, der ikke taler dansk. Jeg forstår ikke helt, hvad du mener med, at det ikke skulle være rimeligt?« siger han.

En stor del af DR’s opgave er jo at formidle nyheder. Og hvis ikke der er nyheder, de kan forstå?

»Jamen jeg ved ikke, om der er nyheder, de ikke kan forstå. Jeg kan bare konstatere, at nyheder på fremmedsprog stort set ikke blev brugt. Jeg kan jo ikke lave gisninger om, hvorvidt nogen ikke får nok for licensen.«

Lad os sige, at man betaler licens, men man taler ikke dansk. Hvad får man så for sin licens?

»Du får da alt muligt. Der er da masser af indhold.«

Kan du give et eksempel?

»Alt muligt. Børneprogrammer, musikkanaler, udenlandske programmer med danske undertekster. Og derudover er der også DR Ligetil, som har til opgave at formidle nyheder på et letforståeligt dansk.«

Nu var præmissen jo for spørgsmålet, at man ikke forstår dansk. I forhold til public service-forpligtelsen bliver man vel ikke en oplyst borger af at se børneprogrammer eller høre musik på P3, men af at få nyheder?

»Men der er jo DR Ligetil.«

Ja, for dem, der forstår dansk?

»Jo, men det gør du vel på et tidspunkt. For mig er det ikke så komplekst. Vi kunne konstatere, at der ikke var nogen, der brugte ‘nyheder på fremmedsprog’. Så kigger vi på, hvordan vi bruger licenskronerne bedst. Og det er ikke ved at lave en tjeneste, som ingen bruger.«

Kan det have været DR, der bare ikke var gode nok til at udbrede kendskabet til, at tilbuddet eksisterede?

»Ja, det kan jeg jo ikke afvise, men jeg kan heller ikke sige det modsatte. Jeg har ikke noget, der indikerer, at vi ikke har været gode nok,« siger Michael Arreboe.

 

 

Kommentar

Seneste jobopslag

CRM konsulent i Børnecancerfonden - bliv en styrke for børnene

Børnecancerfonden
Ansøgningsfrist: 08.05

SoMe-redaktør til Vi Unge

Aller Media
Ansøgningsfrist: 25.04

Udviklingsorienteret redaktør til Mandag Morgen

Mandag Morgen
Ansøgningsfrist: 10.05

Nyhedsjournalist til DR Fyn

DR
Ansøgningsfrist: 22.04

DR Østjylland søger reporter

DR
Ansøgningsfrist: 23.04

Studentermedhjælp til kommunikation

Grundejerforeningssekretariatet Ørestad
Ansøgningsfrist: 25.04

KVINFO søger presse- og kommunikationsansvarlig

Kvinfo
Ansøgningsfrist: 23.04

Nyhedsvært til DR Nordjylland

DR
Ansøgningsfrist: 25.04

Chef til B&U

DR
Ansøgningsfrist: 29.04

Chefkonsulent og teamleder for seks kommunikationsrådgivere

Region Syddanmark
Ansøgningsfrist: 05.05

Kommunikatør i Greenpeace

Greenpeace Norden
Ansøgningsfrist: 25.04

Er du en skarp kommunikator med bundlinjefokus?

Mødrehjælpen
Ansøgningsfrist: 23.04

Pressekonsulent til Rigshospitalet

Region Hovedstaden
Ansøgningsfrist: 23.04

Udlandsreporter til Kristeligt Dagblad

Kristeligt Dagblad
Ansøgningsfrist: 23.04

Studentermedhjælp med flair for kommunikation

Ankestyrelsen
Ansøgningsfrist: 22.04

JOURNALIST TIL UGEAVISEN MIDTSYD

Jysk Fynske Medier
Ansøgningsfrist: 06.05

Forlagschef til Informations Forlag

Information A/S
Ansøgningsfrist: 22.04

Redaktionschef Printcentralen

Jysk Fynske Medier
Ansøgningsfrist: 22.04

Vil du svømme med på nyt succesmedie om vand?

Ingeniøren
Ansøgningsfrist: 23.04