DR jubler over høj troværdighed – Ekstra Bladet skyder tilbage

DR-nyhedschef er stolt over DR's topplacering i troværdighedsmåling. Ekstra Bladets Karen Bro glæder sig over, at hendes avis – trods pladsen som tredjesidst – sætter dagsordenen. Også i TV Avisen
 
  • Lars E. Andreasen/DR og Stine Heilmann
    Sandy French (th) er ”superstolt” over DR’s høje troværdighed. Karen Bro hæfter sig ved, at Ekstra Bladet sætter dagsordenen med historier om for eksempel kvotekongen.
25.01.2018 · 14:22

DR er uden konkurrence Danmarks mest troværdige nyhedsformidler.

Som Journalisten skrev tidligere i dag, anser danskere over 15 år TV Avisen for at være Danmarks mest troværdige nyhedsmedie. Og på den samlede liste over Danmarks mest troværdige medier optræder DR på syv af de 10 første pladser.

Det viser tal indsamlet af Megafon blandt 1.002 danskere over 15 år for DR Medieforskning.

”Det er jeg superstolt over og meget tilfreds med,” siger nyhedsdirektør i DR Sandy French.

”Det er vores fornemmelse og ambition i DR, at vores journalistik bliver oplevet som troværdig, uafhængig og fair. Den her måling viser, at sådan ser danskerne os også. Det ville skuffe mig, hvis det ikke var tilfældet,” siger hun.

Ingen lyd fra Den Korte Avis

I samme undersøgelse ligger Den Korte Avis på en sidsteplads  sammen med netmediet Dagens.dk.

Hverken chefredaktør Ralf Pittelkow på Den Korte Avis eller chefredaktør på Dagens.dk Kasper Christensen er vendt tilbage på Journalistens henvendelse.

EB: Vi sætter dagordenen

Fra Ekstra Bladet – der ligger tredjesidst – skriver chefredaktør Karen Bro i en mail:

”I disse dage glæder jeg mig over, at Ekstra Bladets journalistik sætter dagsordenen.” 

Hun henviser til, at Berlingske i dag for eksempel bringer et opslag samt en leder om Lars Løkke Rasmussen og kvotekongen, ligesom TV Avisen og andre medier er gået med på sagen.

Også Ekstra Bladets afsløringer af statens salg af statens vaccineproduktion kulminerede i går med Rigsrevisionens voldsomme kritik af salget.

”Ekstra Bladets afsløringer står således med høj troværdighed, og det er jeg stolt af,” forklarer hun.

Favoriserer store medier

I undersøgelsen er danskere over 15 år blevet spurgt, hvilke medier de tillægger størst troværdighed. Det betyder, at små medier kan have sværere ved at komme op i toppen, fordi kendskabet til mediet er mindre. Hvis en person for eksempel ikke kender Dagbladet Børsen, kan vedkommende ikke give mediet en høj karakter.

Ekstra Bladets placering skyldes dog ikke, at det er et lille medie, mener Sandy French.

”Ud over DR er Ekstra Bladet måske det mest kendte medie, og det kan ikke være på grund af lavt kendskab, at de ligger, hvor de gør,” siger hun.

Kvotesagen var i 21 Søndag

Forelagt udtalelsen fra Sandy French svarer Ekstra Bladets Karen Bro:

”Sandys TV Avisen tager jævnligt Ekstra Bladets historier op – senest '21 Søndag' med et længere indslag om kvotekongen – så helt slemt står det nok ikke til,” skriver hun.

De rensede tal

Fjerner man de personer i undersøgelsen, som ikke kender mediet, indtager DR fortsat syv af de 10 bedste pladser. Børsen rykker fra en 16. plads frem til en 7. plads. Radio24syv er fortsat placeret i den dårligste tredjedel, og Ekstra Bladet ligger sidst.

Kommentar

25/01/2018 - 21:59

Jens Toftegaard

DR laver en undersøgelse der viser, at DR er supertroværdige. Hvem havde dog set det komme.

26/01/2018 - 08:05

Just Pedersen

Undersøgelsen er vinklet på den måde, at man blander troværdighed sammen med kendskabsgrad, forstået på den måde at svaret "ved ikke" er regnet som "meget utroværdigt".

Netop i en måling om troværdighed, er det yderst underholdende at DR vælger en sådan fremgang, og det siger måske alt om deres reele moral og troværdighed.

26/01/2018 - 11:09

Villy Dalsgaard

Jeg synes det er lidt uretfærdigt overfor BT og Ekstrablade. Ralf Pittelkow og Karen Jespersens 'den korte avis' burde være helt uden for skalaen med mange minuspoint.

27/01/2018 - 09:14

Kristian Bæk

Det er rystende at man overhovedet tæller Den Korte Avis med. Hvorfor har man så ikke også fx rokokoposten med?

28/01/2018 - 15:08

Vagn Simonsen

DR jubler over høj troværdighed – Ekstra Bladet skyder tilbage
Til eventuelle læsere af mit svar: Da jeg Vagn Simonsen læste om Ekstra
Bladets mistro til fjernsyns-meddelelser, kunne jeg ikke lade være med at tænke på, at dengang da jeg og en stor flok andre journalister skulle
forberedes til at medvirke ved TV-Avisens start, lød den ofte gentagne
ordre: "Husk, at vi kun skal fortælle sandheden i vores nyheder!" Det
forsøgte vi at gøre. Da jeg mange år senere arbejdede med nyheder for et
andet fjernsyns-selskab, roste chefen ved et medarbejdermøde en
billedreportage, vi kort forinden havde lavet ved en lastbil-ulykke på en bro over jernbaneskinnerne - hvilket også havde medført noget togstop. Jeg fik ordet og gjorde opmærksom på, at omtalte reportage desværre ikke havde været helt korrekt i forhold til det skete. Chefens svar lød: "Nå-e-ja, men det var i hvert fald nogle flotte billeder!" For mig blev det et tydeligt bevis på en igangværende ny stil i forhold til mine begreber om TV-nyheder. Med hilsen, Vagn S.

Seneste jobopslag

Studerende til kommunikationsenhed i europæisk topklasse

Lægemiddelstyrelsen
Ansøgningsfrist: 29.10

SoMe specialist til Skattestyrelsen

Skattestyrelsen
Ansøgningsfrist: 26.10

Ambitiøs kommunikationschef

Kalundborg Kommune
Ansøgningsfrist: 05.11

Designchef til Zetland

Zetland
Ansøgningsfrist: 10.11

Netavisen Pio søger skarp politisk journalist

Netavisen Pio
Ansøgningsfrist: 29.10

Assisterende perspektivredaktør til Børsen

Børsen
Ansøgningsfrist: 29.10

ROBOT STORYTELLERS

Grouleff Communications
Ansøgningsfrist: 25.10

Chefredaktør til Djøfbladet

DJØF
Ansøgningsfrist: 26.10

Skrivende redaktionsleder til FORSKERforum

Dansk Magisterforening
Ansøgningsfrist: 31.10

To studerende søges til Dansk Journalistforbund – DJ Rettighedsmidler

Dansk Journalistforbund
Ansøgningsfrist: 29.10

Adjunkt til TV- og Medietilrettelæggelse på DMJX

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX)
Ansøgningsfrist: 29.10

Nye undervisere og udviklere til Center for Journalistik på SDU

SDU - Syddansk Universitet
Ansøgningsfrist: 31.10