DR kunne i 2017 afsløre, at en 17-årig dreng formentlig døde af meningitis, fordi akuttelefonen 1813 havde misforstået hans symptomer. Den rådgivende læge havde ikke nogen speciallægeuddannelse. Faktisk havde den pågældende læge siden medicinstudiet primært beskæftiget sig med alternativ medicin.

Historierne ledte til en kulegravning af akuttelefonen og landets lægevagter.

Men i fremtiden kan DR være afskåret fra at afdække den slags historier, hvis regeringen gennemfører det forslag til ændring af offentlighedsloven, den har fremlagt, og som får opbakning fra De Konservative og Venstre.

Regeringen fremlagde tidligere i august et lovforslag, der skal gøre det nemmere at give private og medier afslag på aktindsigt for at beskytte menige offentligt ansatte mod chikane.

”Men jeg er bange for, at man formulerer en begrænsning i adgangen til aktindsigt, der kan få vidtrækkende betydning for medierne,” siger undersøgende journalist Astrid Fischer, som var med til at grave historien frem om akuttelefonen.

Astrids Fischer er undersøgende journalist i DR. Foto: Kim Dang Trong, DR

DR videregav ikke navne

Dengang fik DR gennem aktindsigt nemlig adgang til navnene på læger ansat ved akuttelefonen, og journalisterne kunne derudfra researche sig frem til, hvilken erfaring og uddannelse lægerne havde.

”Vi omtalte ikke læger ved navn i dækningen, men ved hjælp af deres navne kunne vi i vores research for eksempel se, at den rådgivende læge på aftenen var en læge uden speciale, og ifølge de eksperter, vi spurgte, manglede lægen de rette kompetencer,” siger Astrid Fischer.

DR ville med andre ord ikke have kunnet få samme overblik uden lægernes navne, siger Astrid Fischer.

I et høringssvar til det kommende lovforslag har Dansk Journalistforbund skrevet, at forbundet har kendskab til flere konkrete eksempler på undersøgende journalistik, som ikke ville kunne laves med de undtagelser, der er foreslået i Justitsministeriets udkast. Et af de eksempler er netop historierne om 1813.

Skal beskytte utrygge medarbejdere

Astrid Fischer hæfter sig ved, at regeringen i forslaget til bedre beskyttelse af offentligt ansatte understreger, at lovforslaget ikke er rettet mod den undersøgende journalistik.

Men i bemærkningerne til lovforslaget fremgår det samtidig, at hvis en offentligt ansat føler sig utryg ved at optræde i en aktindsigt, kan medarbejderens navn fjernes.

”Det vil for eksempel kunne være tilfældet, hvis der er konkrete grunde til at antage, at offentliggørelse af den ansattes navn i medierne indebærer en risiko for, at den ansatte vil blive udsat for vold, trusler eller chikane m.v. fra personer, der via medierne får kendskab til den pågældendes identitet,” står der i bemærkningen.

Astrid Fischer savner, at regeringen oplyser, hvordan man vil afveje hensynet til mediernes mulighed for at kontrollere myndighederne over for hensynet til de ansattes tryghed.

”Det er kun fantasien, der sætter grænser for, hvor meget man kan undtage, fordi en ansat udtrykker bekymring for, at et navn bliver udleveret,” siger Astrid Fischer.

Dansk Journalistforbund har i et høringssvar understreget, at man har forståelse for behovet for at beskytte offentligt ansatte. Samtidig hæfter forbundet sig dog også ved, at man med forslaget ikke kan undgå at ramme borgernes rettigheder ved at begrænse retten til aktindsigt – og derigennem også ramme pressen.

”Blandt andet fordi journalister ofte tager udgangspunkt i borgernes private aktindsigter i konkrete sager og arbejder videre på grundlag af disse,” skriver forbundet i høringssvaret.

Frygter lang sagsbehandling

Lovforslaget er af Ekstra Bladets chefredaktør Knud Brix blevet kaldt et ”nyrehug til kritisk journalistik”.
Astrid Fischer forudser lange sagsbehandlingstider, fordi der skal screenes for ansatte, der eventuelt føler sig utrygge ved, at akter udleveres.

”Det er et kæmpe bureaukrati for at undgå en situation, som opstår meget sjældent,” siger Astrid Fischer.

Justitsminister Mattias Tesfaye har sagt, at offentligt ansatte skal kunne gå på arbejde og føle sig trygge.

”Det er fuldstændigt uacceptabelt, at aktindsigt udnyttes til at chikanere offentligt ansatte, der blot passer deres arbejde. Derfor er jeg glad for, at vi nu kan fremsætte et lovforslag, som kan bidrage til, at offentligt ansatte har et trygt liv både på og uden for arbejdspladsen,” har Mattias Tesfaye forklaret.

I et høringssvar fra Danske Medier, der blev offentliggjort i dag, står der, at lovforslaget er for vidtgående i forhold til at opnå det tiltænkte mål.

”Danske Medier har vanskeligt ved at forestille sig en situation, hvor et redaktionelt medie omfattet af medieansvarsloven vil anvende en anmodning om aktindsigtsanmodning i et chikanøst øjemed, og det bør derfor stå tydeligt i bemærkningerne, at bestemmelsen ikke vil finde anvendelse på redaktionelle medier omfattet af medieansvarsloven.”