search

DR jager for første gang sine røde lejesvende

DR-chefer og journalister konfronteres, og DR-arkiverne granskes i DR's første selvkritiske dokumentarserie om de røde lejesvende, og der loves skeletter i skabene. Jens Nauntofte, Ole Sippel og Kjeld Koplev er blandt andre i den varme stol. (opdateret 15/9)

DR-chefer og journalister konfronteres, og DR-arkiverne granskes i DR's første selvkritiske dokumentarserie om de røde lejesvende, og der loves skeletter i skabene. Jens Nauntofte, Ole Sippel og Kjeld Koplev er blandt andre i den varme stol. (opdateret 15/9)

Lige siden 1960'erne har debatten raset i offentligheden – er DR infiltreret af de røde lejesvende, der har venstredrejet nyhedsformidlingen og verdensbilledet?

Nu graver DR's egen journalist Jacob Rosenkrands sig kritisk ned i DR-arkiverne og konfronterer chefer og journalister.

»Og en granskning af arkiverne viser, at der faktisk er skeletter i skabene,« står der i underrubrikken til DR's promo-nyhed om dokumentarserien, der har overskriften »Røde lejesvende taget på fersk gerning«.

I serien interviewer Jacob Rosenkrands flere ikoner fra DR, der er blevet anklaget for at være røde lejesvende. Ruth von Sperling var redaktør på Orientering, og hun havde kælenavnet 'Den Røde Grevinde'. Et navn, hun i serien kalder et adelsmærke.

De to udenrigsmedarbejdere Jens Nauntofte og Ole Sippel sidder også i den varme stol. Per Schultz, mangeårig souschef i B&U-afdelingen, må redegøre for et kommunistisk værdigrundlag og bagatellisering af den væbnede organisation PFLP.

Da Rosenkrands interviewer radiojournalist og forfatter Kjeld Koplev og kritiserer hans forhold til ytringsfriheden med baggrund i et indslag om DDR, må interviewet afbrydes.

Den nuværende generaldirektør Kenneth Plummer siger, at DR's ledelse i dag er mere pragmatisk, end den har været:

»Det var andre tider dengang. DR fungerede på en anden måde og havde måske en anden rolle i samfundet. Men hvis DR skal være for hele Danmark og alle danskere, så er det afsindigt vigtigt, at vi gør, som vi gør i dag, hvor vi hylder pluralismen og det høje journalistiske kvalitetshåndværk. I dag arbejder vi med nogle klare målsætninger om, at vi skal have pluralisme, og at vi skal have en høj journalistisk kvalitet. Vi arbejder meget med efterkritik og ser altid på, hvordan vi kan gøre det endnu bedre dag for dag,« siger Kenneth Plummer.

I serien kigger Rosenkrands også på børne-tv. Filmen 'Cirkeline – flugten fra Amerika' blev stoppet i sidste øjeblik fra at blive vist på DR. I filmen møder Cirkeline en sort mus fra bevægelsen De Sorte Pantere, der føler sig diskrimineret, og hun bliver beskudt af USA's eget politi. Filmen er blevet kritiseret for at være et angreb på daværende præsident Nixons indenrigspolitik.

Første afsnit af programserien sendes på søndag.

Kommentarer
5
bent øberg
14.09.10 14:00
Re: DR jager for første gang sine røde lejesvende
var der forresten ikke osse noget med ham der hans sølvhøj..???
Fremhævet af Journalisten
Tove Damgaard
14.09.10 15:39
Re: DR jager for første gang sine røde lejesvende
Vi kunne måske i dag ønske nogle journalister i DR, der er lidt mere bid i
Fremhævet af Journalisten
Michael Bjørnbak Martensen
14.09.10 16:40
Re: DR jager for første gang sine røde lejesvende
Spændende at se, om den nye undersøgelse kan hamle op med tilsvarende http://da.wikipedia.org/wiki/Joseph_McCarthy
Fremhævet af Journalisten
Jens Yde
16.09.10 17:16
Re: DR jager for første gang sine røde lejesvende

Danmarks Radio bringer de næste tre søndage på DR2 historien om de røde lejesvende, der i sin tid tyranniserede det meste af Danmark. Det bringer mange minder frem, små historier som man gjorde klogt i at holde for sig selv, hvis man ville sig det godt.

Jeg husker en masse fra den tid, f. eks. dengang da vi på tv-holdet på Journalisthøjskolen i Århus i efteråret 1984 fik chancen for at komme på en sjælden rejse helt til København. I hovedstaden viste tv-journalist Røde Reimer Bo Christensen os rundt på sin meget store arbejdsplads, Danmarks Radio. Under rundvisningen kom vor flok forbi et redigeringsrum, hvor tv-journalist Jens Nauntofte var i gang med at lave et program om et land, der ellers aldrig blev omtalt i DR. Det var Øvre Volta, som kort forinden, den 4. august 1984, havde fået navneforandring til Burkina Faso. Året før, 4. august 1983, havde det vestafrikanske land oplevet et kup ledet af kaptajn Thomas Sankara med støtte fra Libyen. Sankara blev præsident i Burkina Faso, og han etablerede et parti, der bestod af intellektuelle fra to små marxistisk-leninistiske grupper, samt en Komite til Forsvar for Revolutionen, der skulle mobilisere masserne. Thomas Sankara er ofte omtalt som Afrikas Che Guevara.  I 1987 blev han myrdet under et kup med deltagelse af en af dem, der havde været med til 1983-kuppet, en mand ved navn Blaise Compaoré, som i dag er landets præsident og en del af en sammenslutning med socialistiske idealer, Congrès pour la Démocratie et le Progrès.

Vi journalistelever (det var før titlen studerende blev indført) besøgte derefter et stort kontrolrum på DR, hvor vi blandt andet kunne se, hvad der foregik i Jens Nauntoftes redigeringsrum et helt andet sted i det enorme hus. Øvre Volta/Burkina Faso var markeret som en blå sø på Afrika-kortet, og vi kunne se, hvordan redigeringsteknikeren arbejdede med noget ”ny synkromesh-teknik” el. lign., så den blå farve kunne skifte til rød eller brun for øjnene af tv-seeren.

I kontrolrummet kunne DR-general Jensen selvfølgelig også komme, hvis han ville. Danmarks Radios chef for TV-A, programdirektør og generaldirektør Hans Jørgen Jensen havde en lang baggrund som DR-journalist og var – næsten selvsagt - det vigtigste led i rekrutteringen af nye medarbejdere til Danmarks Radio sammen med forgængeren Laurids Bindsløv* og dennes forgængere.

I optakten til programmerne om De Røde Lejesvende på DR har general Jensen udtalt – i noget der skulle forestille en indrømmelse - at der måske nok var en del ”blomsterbørn” blandt medarbejderne dengang.

Den vending vil jeg sætte spørgsmålstegn ved. ”Blomsterbørn, hippier, var unge, der lagde afstand til 1960'ernes materialisme og Vietnamkrig. Blomster var blomsterbørnenes symbol på kærlighed, og Peace og Make Love, not War var deres slagord”. (Gyldendals åbne Encyklopædi). ”Many hippies rejected mainstream organised religions in favour of a more personal spiritual experience, often drawing on indigenous beliefs and folk religions, among others. If they adhered to mainstream faiths, they embraced Buddhism, Hinduism and the Jesus Movement" (Wikipedia).

DRs socialistiske medarbejdere hørte kun i begrænset omfang til disse grupper. Til forskel fra hippierne var de ofte velorienterede i forskellige mærkevarer på våbenmarkedet, og hvis man følte lidt på folks tænder i deres omgivelser kunne man let nå til den konklusion, at DR-folkene var militante, voldelige. Da Journalister for Fred blev etableret i 1983 havde peace/fred fået en helt anden klang end i 60erne og 70erne. Tråde kunne næsten altid trækkes tilbage til Marx.

Marionetterne for gamle DR er på vej til at uddø, og i dag magter de kun at skrive en enkelt linie i noget, der skal forestille et ræb, når nogen kritiserer de gamle socialister.

Hvor mange hundrede små anekdoter skal der mon til, før det bliver en historisk kendsgerning, at Danmarks Radio i mere end et kvart århundrede var totalt domineret af røde svende, der var både købt og betalt? Jeg har tidligere lagt anekdoter, berettet så sandfærdigt som jeg kunne, ind på DJs debat, før debatten blev lukket og slukket, totalt.

Så vidt jeg husker, nåede jeg ikke at fortælle om DRs ret ukendte afdeling i Thisted. Her arbejder tv-journalist Helge Røjle, en bror til Asger Røjle, kendt fra DR. Man hører endnu på deres sprog, at de kommer fra det østlige Sjælland, og de to hører til det venstreorienterede Danmarks solide støtter. Engang – og her er jeg ikke helt sikker – blev jeg hvisket i øret af en person med tilknytning til DR i Thisted, at det dér snak med, at medarbejderne hos DR er venstreorienterede, havde de undersøgt. Det viste sig efter den interne undersøgelse, at samtlige 9 medarbejdere på den lille arbejdsplads politisk set tilhørte det, der har været oppositionen i dansk politik siden 2001. Hvad mere var, kilden i Thisted troede også, at jeg selv var eller havde været venstreorienteret bedømt ud fra alt det, man kan lægge mærke til hos folk.

= = = = =

DR2, søndag kl. 21.50: ”Jagten på de røde lejesvende”.

Bjørn Erichsen, tv-direktør 1996-2001, har set ”Jagten på de røde lejesvende” på forhånd: ”Jeg kan være en lille smule skuffet over udsendelsen, fordi den bygger meget på cases. 'Du gjorde sådan engang, og du gjorde sådan engang'. Men vi får aldrig værdidebatten”, sagde Erichsen bagefter.

Det lyder godt. Vi er mange i provinsen, der med store forventninger ser frem til udsendelsen. Og lad os endelig få nogle flere cases.

*) Fra bogen Stasi og Danmark citeres på side 155 en indberetning til Berlin fra DDR's ambassade i København, hvor DR's generaldirektør Laurits Bindsløv på et møde i november 1976 havde givet udtryk for, "at han så sin opgave i at få Danmarks Radio til at danne modvægt mod de borgerlige og konservative aviser og tidsskrifter og således yde sit bidrag til alsidighed, selvom det skulle medføre kritik for venstreorientering”.

Fremhævet af Journalisten
Jens Yde
21.09.10 16:45
Re: DR jager for første gang sine røde lejesvende

Jagten på de røde lejesvende (fortsat).

Kunne man ikke aktivere arbejdsløse, efterlønnere og folkepensionister i jagten? Kunne nogle aktivgrupper ikke lave et A4-ark med en lille artikel om hver enkelt rød medarbejder i Danmarks Radio og kunne en ung journalist så ikke bede oppositionen anno 2011 om en kommentar, når der ligger 1000 røde A4-ark på bordet? Som tv-udsendelse kan dokumentationen om røde lejesvende (eller snarere den ægte vare) jo ikke komme til at omfatte meget mere end syv-otte oldinge, ifølge Kjeld Koplev, Danmarks Radio.

Her er et eksempel:

Flittig skoleelev, avisbud, konfirmand og artig: Reimer Christensen i Thisted.

Røde Reimer Bo Christensen blev på et tidspunkt Danmarks Radios formentlig bedst lønnede journalist.

I 1969 var Røde Reimer selvvalgt formand for eleverne på Thisted Gymnasium, og han stillede sig i spidsen for en indsamling til fordel for en marxistisk bevægelse i Angola eller Mozambique eller lignende. Der var stor opbakning fra eleverne, og der blev ført regnskab med navn og beløb, så indsamleren kunne se, hvor mange penge hver enkelt elev havde doneret. Er det i dag muligt at opklare, hvad der blev af pengene?

I 1970 blev der på Thisted Gymnasium den 4. eller 5. maj holdt en markering af 25-årsdagen for befrielsen. Gymnasiets rektor Ingv. Kortegaard, født 1909, markerede dagen ved at hejse Dannebrog i skolegårdens flagstang. Rektorens mor hed Jensine og var født i Brund uden for Thisted, og han var i 1939 blevet gift med en smededatter fra Mors. Som ung havde Kortegaard som specialist i græsk og latin gennem 10 år og frem til begyndelsen af krigsårene arbejdet hos den jødiske dr. phil. Ada Adler i København, som havde været gift med professor Anton Thomsen, der samme år som de blev skilt, blev gift med en god gammel bekendt af Georg Brandes, forfatterinden og socialdemokraten Olga Eggers, der som nazist døde i Vestre Fængsel 17. maj 1945. Ada Adler flygtede under krigen til Sverige. Nogle af eleverne på Thisted Gymnasium havde valgt ikke at deltage i højtideligheden i 1970 ”af flere forskellige årsager”, men der var dog et sted mellem 50 og 200 unge mennesker, der på ærbødig afstand til Dannebrog og rektor blev vidner til, at den store kleppert og næsten 20-årige Røde Reimer stillede sig helt op til den gamle rektor og kraftigt pulsede cigaretrøg ind i nakken på denne. Af mundbevægelserne at dømme kunne noget tyde på, at Røde Reimer fik sagt en hel masse meget hurtigt ind i ørerne på rektoren. Mange af vidnerne fik senere gode karakterer til eksamen og gode borgerlige erhverv og kan sikkert huske endnu mere. Men tør de fortælle om det?

I 1971 var Røde Reimer blevet journalist på Aktuelt i det nordvestjyske, og han var bl.a. med til at dække retssagen i Thisted mod nogle uidentificerede københavnere, heraf syv kvinder, der havde besat en kirke i Thy i august 1970. Det havde ført til uroligheder og scener, som ifølge iagttagere ikke var set i en dansk kirke siden middelalderen.

1972 ses Røde Reimer at være flyttet til Bornholm. Han fik job på den socialdemokratiske avis Bornholmeren. Han melder sig ud af folkekirken gennem præsten i Pedersker.

1975 fik han benene indenfor hos Danmarks Radio.

1979 blev han rost af en tv-anmelder for interview med socialminister Ritt Bjerregaard.

I årene 1980-2010 optræder Røde Reimer som dirigent på Dansk Journalistforbunds delegeretmøde. I 1984 er han gæstelærer på Journalisthøjskolen og spørger hver enkelt studerende, om hun kender nogle kommunister. Han fortalte til et blad i en rundspørge om ”livets gratis glæder”, at han om søndagen meget ofte går i kirke. Da han skulle giftes for tredje gang, med en yngre dame af jysk herkomst, udtalte han til et blad, at deres børn skulle have en jysk opdragelse. De to blev viet i Farum kirke af en tidl. landsformand for Det Radikale Venstre, idet det ved kirkevielse kun er påkrævet, at én af de to viede skal være medlem af folkekirken. Flere hændelser peger i retning af, at tidligere direktør i A-pressen og socialdemokrat Arne Melchior er blandt Røde Reimers forbilleder (hvis det da ikke forholder sig den anden vej rundt). Efter at have modtaget såvel fast løn af Danmarks Radio som betaling som freelance-leverandør i forbindelse med et interview med svindeldømte Stein B. ophørte hans engagement med Danmarks Radio for en tid. I dag sælger singlen Røde Reimer sig selv til arrangementer med titler som ”debatmoderator”.

http://ekstrabladet.dk/flash/dkkendte/article1393178.ece

http://boligmagasinet.dk/article/824/gallery/83572

= = = = =

Er nogen yderligere interesseret i historie kan følgende meddeles fra de gamle aviser:

I Thisted Dagblad skrev redaktør Fogtmann i en (signeret) leder 4. maj 1970: Tidens unge oprørere har hånet ”de gamle” fordi de stadig finder anledning til at mindes befrielsesdagene, og modstanderne af den danske form for demokrati har hævdet, at Danmark stadig har befrielsen til gode. ”De gamle” studser over sidste påstand, men finder så ud af, at det gælder en befrielse i den form som de baltiske lande, Czekoslovakiet og en række andre lande i verden er lyksaliggjort med.

Samme redaktør i samme avis 5. maj 1970: I løbet af ganske kort tid vil de unge være etablerede, opdragere, påvirkere af næste generation. Vil de så til den tid blive reaktion på deres egen ungdom?

Befrielsesdagen blev i 1970 markeret over alt i landet. Kong Frederik IX sagde i fjernsynet, at den 5. maj 1945 var den lykkeligste dag for en hel generation.

Natten mellem 6. og 7. maj 1970, natten til Kristi himmelfartsdag, blev der forøvet politisk hærværk i København. Tre-fire forskellige rejsebureauer, der arrangerede rejser til Israel, fik knust ruderne, og der blev fundet sedler med påskriften ”Plep” (folkefronten til Palæstinas befrielse). En anden aktion ramte undergrundsvirksomheden Sorteper i Vingårdsstræde, hvor propagandamateriale for Nordvietnam og maoisme blev brændt.

9. maj: Det meddeltes i Thisted Dagblad, at bandet Young Flowers var opløst. Trioen havde optrådt på Thisted Gymnasium, og som muligvis de første spillede de så højt, at det kunne høres helt ud til Falck.

Politikens årbog Hvem-Hvad-Hvor 1971 havde intet om hverken 25-årsdagen for befrielsen, ”Plep”-attentatet eller Young Flowers. Derimod var der i H-H-H 1971 omtale og farvefoto af et ungdomsmøde på Den røde Plads i Moskva i anledning af Lenins 100-årsdag. Af historier fra bogen kan nævnes: Narkoman fundet død i Nørrebrolejlighed. De studerende på Holbæk Seminarium kræver, at rektor går af. Klaus Rifbjerg, Ebbe Reich, Charlotte Strandberg og Jesper Jensen demonstrerer på kulturministerens trappe, gruppen demonstrerer ved offentligt at ryge hash. Studenterrådet i Århus afsættes ved kup. Folkefronten til Palæstinas Befrielse kaprer flere passagerfly, og tre af dem sprænges i luften i Jordan i september 1970.

Årbogens fravær af historier fik mig til at tjekke efter i Politiken, hvor der viste sig at være omtale af både besættelsesdagen og ”Plep”-attentatet, sådan som Thisted Dagblad skrev, hvor Politiken dog skrev om ”Leve PLFP”, hvor det rigtige er PFLP. Også Politikens leder hæftede sig ved ungdommen: ”Mange mismodige betragtninger kommer til orde, når generationskløften åbenbarer sig. De ældre synes undertiden, at de unge er helt tossede”.

Tre professorer i journalistik ved SD-Universitetet har i 2010 gentaget forskningsresultater fra 2008 og fremfører, at de politiske journalister betragter sig som ”midtsøgende, omend i opposition til den nuværende blå regering”.

https://journalisten.dk/ny-bog-myten-om-de-rode-lejesvende-holder-ikke

https://journalisten.dk/journalister-er-midter-lejesvende

Professorerne går ud fra, at Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre er midten. Hvis vi i virkelighedens verden placerer de 175 folketingsmedlemmer fra valget i 2007 på en lang stolerække, en på hver stol, så vil nogle af Venstres folketingsmedlemmer imidlertid komme til at høre til venstrefløjen i det danske politiske spektrum. På følgende hjemmelavede linie er midten af Folketinget markeret med et X, mens professorernes midte er skrevet med skråskrift.

øsocialisterneogsocialdemokraterneogradik,venXtredksliberalepartikonservatnyadanskfolkepar

Videnskabsmænd synes ude af stand til at dokumentere, at Danmarks Radio i alt fald frem til generaldirektør Christian Nissens fyring i oktober 2004 var totalt overbefolket af socialister og kommunister i forskellige udgaver. Det er nu så længe siden, at den videnskabelige forskning på området snart må overgå til historikere, men da hverken medieforskere eller oldgranskere kan finde ud af, at journalister og måske også andre medarbejdergrupper i DR var røde, så kan vi jo let regne ud, at det vil være umuligt at påvise, at journalisternes private synspunkter farvede deres arbejde.

For mig at se bevæger flere videnskaber sig faretruende i retning af et kollaps.

I Norge er det dog muligt at finde en professor, der kan nå frem til, at journalister er blodrøde.

  
Fremhævet af Journalisten
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen