DR Nyheder og DR Danmark har nedlagt 29 journalistiske stillinger. Om få måneder giver DR 10 millioner kroner
til en styrkelse af distrikterne og udenrigsstoffet.

Regionale reportere, internationale freelance-stringere, VJ's og en global journalist. Det er navnene på nogle af de nye journalistiske stillinger, som DR fra årsskiftet opretter for at styrke den regionale og internationale nyhedsdækning. Stillingerne bliver oprettet, selv om DR netop har nedlagt 43 journalistiske stillinger. Heraf 29 i netop regionerne og nyhedsafdelingen.

Fællestillidsmand Steen Larsen advarer ledelsen mod at skille sig af med en stor gruppe medarbejdere for kort tid efter at ansætte nogle andre.

»Vi vil ikke tillade, at man forsøger at gennemføre et skjult generationsskifte,« siger Steen Larsen, der mener, at de nu fyrede DR-medarbejdere skal have fortrinsret til stillingerne.

»De kommende måneder og år vil vi kæmpe for, at de fyrede får tilbuddet om at komme igen. De er jo ikke fyret, fordi de er dumme eller har passet deres arbejde dårligt,« siger Steen Larsen, der vælger at tro på, at DR vil være imødekommende over for at genansætte så mange af de såkaldt "sindede" som muligt.

"Sindet" er et DR-udtryk for folk, der af ledelsen er indstillet til fyring.
»Det vil se mærkeligt ud, hvis man bruger processen til at hente nye folk ind,« siger han.

DR's ledelse har gået meget stille med dørene omkring bevillingen i budgettet for 2011. Men generaldirektør Kenneth Plummer bekræfter, at nyheder og regioner får ekstra midler i 2011.

»Men det er ikke sådan, at vi skal ud og ansætte en masse mennesker til januar,« forklarer Kenneth Plummer, der afviser, at DR først fyrer for bagefter at hyre medarbejdere.
»Vi har selvfølgelig tilrettelagt sparerunden, så der er taget højde for den kommende opprioritering af regioner og nyheder. Det er altså ikke sådan, at vi fyrer med den ene hånd og hyrer folk med de samme kompetencer med den anden.«

I alt har DR ifølge Journalistens oplysninger øremærket omkring 10 millioner kroner i budgettet til at styrke de regionale og internationale nyheder. Den fireårige rammeaftale skal minimere TV 2's nyhedsforspring på netop de to områder.

Sagen er særligt ømtålelig, fordi politikerne har tvunget DR til at spare 80 millioner kroner – og samtidig er DR i medieforliget blevet pålagt at styrke de regionale og internationale nyheder. Som et forsøg har DR siden maj kørt med fire såkaldte nyheds-taskforces i Århus, Holstebro, Odense og Rønne. Og i Vejle, Aalborg og København har VJ's dækket aktuelle historier.

Journalist og tillidsrepræsentant på DR Nordjylland Karin Mette Petersen er ikke tilfreds med prioriteringen.
»Det undrer mig, at der står 5 millioner kroner et sted og venter på en bankkonto, der ikke bliver berørt af sparerunden,« siger Karin Mette Petersen. Hun bemærker, at pengene til distrikterne blandt andet skal styrke den regionale tv-dækning.
»Men samtidig har man lige skilt sig af med nogle af de tv-producerende medarbejdere i distrikterne. Det hænger ikke sammen,« siger hun. 

Hun tilføjer, at det dog er positivt, at der er penge til distrikterne.
Ved sparerunden blev DR Nyheder særligt hårdt ramt. Ud af 104 nedlagte stillinger forsvandt 26 stillinger – journalister, teknikere, og administrative medarbejdere. Det fik Venstres mediepolitiske ordfører, Ellen Trane Nørby, til at udtale, at "man nærmest slagtede nyhederne".

»I stedet for en frivillig fratrædelse valgte jeg selv at sige op, fordi det ville give mig nogle pensionsmæssige fordele, og fordi jeg fik lovning på, at det ville redde en kollega.« – Helle Bygum – foto: Maria Fonfara og Thorkild Amdi Christensen

Den samlede reduktion i stillinger ender dog med at blive lavere end de 26, lover nyhedsdirektør Ulrik Haagerup. Fra årsskiftet opretter DR Nyheder blandt andet en stilling som global korrespondent, og netværket af internationale stringere bliver udvidet. De nye initiativer finder sted, samtidig med at der kommer medarbejdere tilbage fra orlov, barsel og udlån fra andre afdelinger.

»Hvis vi har tilstrækkeligt med folk i huset med de rigtige kompetencer, så vælger vi dem. Hvis det ikke er tilfældet, kan vi godt komme i den situation, at vi skal ud og finde nogle nye,« siger Ulrik Haagerup.

Op gennem 1990'erne har gruppen af journalister udgjort en stadig større andel af de ansatte i DR. Blandt andet fordi de har overtaget en del af de redigeringsopgaver, som teknikere tidligere udførte. Journalistgruppen blev den store taber for anden gang i træk ved fyringsrunden 30. august. Ved den seneste store fyringsrunde i 2007 var 120 af de i alt 300 nedlagte stillinger DJ-stillinger. I år blev 43 journaliststillinger nedlagt – reportere, producere og fotografer. Det svarer til næsten 5 procent af de omkring 800 DJ-medlemmer i DR.

Til sammenligning blev de øvrige medarbejdergrupper i DR skåret med det halve.
Alligevel afviser generaldirektør Kenneth Plummer blankt, at sparerunden ramte journalistgruppen hårdest.

Administrative funktioner, teknik og support blev hårdere ramt, siger han.
»42,5 millioner kroner af spareplanen er inden for ikke-programrelaterede områder,« siger Kenneth Plummer, der ikke ønsker at gøre spareplanen op i faggrupper.

Blandt de frivillige fratrædelser finder man blandt andet kendte navne fra Deadlines redaktion som Kurt Strand, Eva Jørgensen og Lene Johansen. Ifølge DR er gennemsnitsalderen på de sindede 48 år. Men aldersgennemsnittet bliver trukket op af de frivillige fratrædelser.

Karin Mette Petersen advarer mod, at DR skiller sig af med for mange erfarne medarbejdere.
»Det er jo medarbejdere med høj anciennitet, der skal lære de nye op til at lave for eksempel tv. Hvis de forsvinder, hvem skal så lære de unge tv-journalister håndværket?«

Det gik ellers lige så godt for DR. Efter fyringsrunden i 2007 på grund af koncerthuset var økonomien rettet op, og befolkningens tillid til DR var stigende. DR var dagligt i kontakt med flere danskere. Men i medieforliget blev det i foråret besluttet, at der skulle afsættes 100 millioner kroner til en ny radiokanal – og pengene skulle komme fra DR.
Efter fyringsrunden er DR nu nede på 3.079 medarbejdere. Det er 450 færre end i 2006.

Samtidig lufter flere journalister deres utilfredshed med, at finkulturen – DR's kor og orkestre – favoriseres i forhold til det, de opfatter som DR's rygrad, nemlig journalistikken.
»Hvorfor friholde symfoniorkestrene, når vi skærer i nyhederne? Vi skal jo alligevel sende mindre klassisk musik, når vi mister P2 næste år,« som en siger.

I alt har DR 10 kor og orkestre. Som en kilde siger:
»Hvis DR nedlagde et af ensemblerne, ville politikerne næppe tillade, at vi brugte pengene på journalistik i stedet for.«
En af de nye udfordringer, DR står over for, er, at distrikterne har mistet tre tv-fotografer. DR har for eksempel ikke længere en fast kameramand på Bornholm til at lave tv-billeder. Dermed kan det blive svært at opfylde den få måneder gamle programstrategi om, at "DR Update skal dække Danmark mere og bedre med blandt andet flere historier fra DRs distrikter".

Men Ulrik Haagerup er fortrøstningsfuld.
»Det må vi finde ud af. Vi må sende nogen derover eller hyre freelancere,« siger han.

Forude venter en relancering af TV Avisen med færre, men mere dybdeborende, perspektivrige og konstruktive historier.
»Det er ikke en traditionel grønthøster. Vi bliver færre, men vi skal lave mindre. Og det, der står tilbage, skal vi gøre bedre,« forklarer Ulrik Haagerup.

Hvordan kan det styrke DR, at I skal lave nyheder med færre medarbejdere?
»Jeg vil ikke forsøge at sælge det som en styrkelse, at Deadline 17 lukker. Men det er en fokusering på det, vi gør, og det vil vi kunne gøre mindst lige så godt i fremtiden.«

»Jeg har ingen grund til at skamme mig over min indsats i DR.« – Peter Genild – foto: Maria Fonfara og Thorkild Amdi Christensen

En af de særlige ting ved DR er, at fyrede medarbejdere ved tidligere sparerunder har 'fået lov' til at arbejde videre i opsigelsesperioden, selv om de havde ret til at skifte til et andet arbejde – eller ligge derhjemme på sofaen og modtage løn. Muligheden for at arbejde videre betød, at en håndfuld af de fyrede fra 2007 fik foden indenfor, gjorde sig uundværlige og blev genansat. Men ifølge DR's personaleblad, DRåben, ønsker HR-direktør Inger Kirk imidlertid ikke, at de fyrede denne gang "drysser rundt og laver forefaldende arbejde". Derfor skal de senest forlade huset til årsskiftet.

Udmeldinger viser ifølge Karin Mette Petersen, at DR tilsyneladende er indstillet på at nedlægge alle de funktioner, de fyrede har bestredet.
»Eller handler det om, at DR bare tager yngre og billigere folk ind på et senere tidspunkt?« spørger hun.

For de fyrede betyder det, at de har sværere ved at pleje deres netværk og holde sig orienteret om job og vikariater, siger fællestillidsmand Steen Larsen.

»Jeg synes, at det er en hån mod de sindede. Først fyrer man dem, og så tager man deres id-kort. Man kapper deres livline i DR,« siger Steen Larsen, der håber, at det lykkes at finde en løsning sammen med ledelsen.
Samtidig opfordrer han de fyrede til at tage imod Journalistforbundets tilbud om at finde alternative jobmuligheder uden for DR.

Rundt om hjørnet venter en ny sparerunde. Allerede næste efterår skal DR ud og finde 10 millioner kroner på grund af tabet af P2.

Kenneth Plummer, vil det igen gå mest ud over journalisterne, når I skal spare 10 millioner kroner i efteråret 2011?
»Jeg går ikke ind og taler om forskellige faggrupper. Den del af spareplanen, vi mangler, handler om radioområdet. Vi går fra fire til tre FM-radiokanaler, og der bliver vi nødt til at foretage besparelser, og dem har vi heldigvis et år til at planlægge. Vores fokus vil være, at konsekvensen i form af stillinger bliver så begrænset som muligt.«

JOURNALISTERNE ER DE STØRSTE TABERE
Medlemmerne af Dansk Journalistforbund blev målt i antal medarbejdere den gruppe, det gik hårdest ud over ved fyringsrunden i DR. 40 procent af de fyrede DR-medarbejdere er medlemmer i DJ.

27 medarbejdere blevet "sindet" – det vil sige indstillet til fyring.

Oveni valgte 14 DJ-medlemmer at tage imod en fratrædelsesordning. To sagde selv op. Dermed forsvinder i alt 43 stillinger. Det svarer til næsten 5 procent af DJ-medlemmerne – og det er næsten dobbelt så mange som gennemsnittet af de andre medarbejdergrupper.

Tyge Pedersen
Journalist i DR Nyheder · 66 år  – 33 år i DR

Min fratrædelse er på 12 måneder, men jeg regner med at arbejde i hele perioden – hvis jeg kan blive ved med at lave udlandsstof til P1 Morgen. Om et år går jeg på pension.

Det er mit indtryk, at mange i min generation er stoppet, fordi de har svært ved, at nyhederne skal ud hurtigere og hurtigere. Man kan ikke fordybe sig i noget længere, mange af teknikerne er fyret, så de ting, vi sender ud, ligner indimellem hjemmevideoer. Det er den journalistiske udvikling, der bekymrer mig mest. Og der er desværre ikke udsigt til, at det bliver bedre.

Helle Bygum
Journalist · 61 år – 22 år i DR

Dagen var præcis lige så frygtelig, som fyringsrunder altid er. Der var en sær tyst stemning, og medarbejderne var kridhvide i hovedet, da de indfandt sig på deres pladser klokken 9. Som tillidsrepræsentant sad jeg sammen med redaktionschef Jens Grund, der ringede folk op med beskeden: "Vil du være sød at komme ind i lokalet? Jeg vil gerne have en samtale med dig om din ansættelse i DR."

I stedet for en frivillig fratrædelse valgte jeg selv at sige op, fordi det ville give mig nogle pensionsmæssige fordele, og fordi jeg fik lovning på, at det ville redde en kollega.

Peter Genild
Konsulent i DR Programudvikling · 54 år – 25 år i DR

Vi vidste godt, at mere end halvde-len af medarbejderne ville miste jobbet, så der var en gravkammer-agtig stemning. Jeg gik ind til underdirektør Merethe Eckhardt, der fortalte, at det ikke var lykkedes at omplacere mig, og at DR derfor havde i sinde at afskedige mig. Bagefter fik jeg et stort knus af kollegerne. Den næste time mistede otte ud af 13 jobbet i DR Programudvikling.

Jeg har primært arbejdet med at konceptudvikle programmer og websider – for eksempel den nye DAB-kanal P6, P3's websatsning og Ramasjang Live. Jeg har ikke arbej-det andre steder end DR, men jeg var egentlig ikke chokeret bagefter. Fyringen har ikke noget med min person at gøre, og jeg er ikke nervøs for fremtiden. Jeg har ingen grund til at skamme mig over min indsats i DR.

HER RAMMER SPARERUNDEN

• DR Nyheder: 7 fyringer,
  9 fratrædelsesordninger
• DR Danmark: 8 fyringer,
  5 fratrædelsesordninger
• DR Medier: 4 fyringer
• DR Oplysning: 1 fyring
• DR Kultur: 4 fyringer
• Generaldirektøren (kommunikation/markedsføring m.m.): 3 fyringer

Tallene omfatter medlemmer af DJ. 

DR får ros for afvikling
Ved den store fyringsrunde i 2007 blev DR-toppen af journalisterne kritiseret for "arrogance og ligegyldighed". Denne gang var tonen betydeligt bedre. Afviklingen af den såkaldte 'sindedag' blev af medarbejderne betegnet som "meget bedre end i 2007". Og "en god løsning på en dårlig dag".

Her er, hvad DR gjorde:
Alle chefer, som direkte var involveret på dagen, havde på forhånd været på kursus for at lære om processen og afviklingen af den konkrete samtale. Cheferne fik viden om, hvordan medarbejdere reagerer i sådanne situationer, og hvordan man som chef følger op.

Samtlige tillidsrepræsentanter var på et kursus, planlagt i samarbejde mellem ledelse og fællestillidsrepræsentanter, hvor de blev præsenteret for forløbet op til 'sindedagen', tillidsrepræsentantens rolle og kollegernes forventede reaktioner.

Hver afdeling havde på forhånd diskuteret og aftalt, om medarbejdere, der skulle "sindes", ønskede at blive hentet ved deres plads eller blive ringet op.
På intranettet var der oprettet en underside, hvor medarbejderne blandt andet kunne læse om muligheden for frivillige fratrædelser.