Nyhedsoverblik

data_usage
chevron_left
chevron_right
11:11 23.02.2022 Anna Sol Jørgensen

DR ansætter chikane-officer

Den 1. marts træder en helt ny type medarbejder ind ad svingdøren i DR Byen.

DR har nemlig ansat en en digital chikane officer (DCO), der skal være med til at styrke mediehusets indsats mod digital chikane, som både medarbejdere og chefer i DR har oplevet som et stigende problem.

Valget af DR’s DCO er faldet på Qasam Ijaz, der blandt andet har været bestyrelsesformand for Center for Forebyggelse af Eksklusion og projektejer på AnmeldHad.dk.

”Qasam har stor praktisk erfaring og ekspertviden i forhold til håndtering af diskrimination, digital chikane samt håndtering og forebyggelse af krænkelser. Han kommer samtidig med en solid projektledererfaring og forstår at manøvrere i større organisationer og på tværs af myndigheder og deslige. Det er netop sådan en profil, vi har brug for, og vi forventer, at han kan omsætte den viden, han får i DR, til konkrete initiativer og måder at arbejde på,” siger Anders Kern Boje, underdirektør i DR Nyheder, i en pressemeddelelse.

Ifølge Anders Kern Bojes ’bedste overbevisning’ er det den første digital chikane officer i Danmark.

Som digital chikane officer skal Qasam Ijaz blandt andet være med til at udarbejde konkrete initiativer og måder at arbejde på for at håndtere chikane af DR’s medarbejdere.

”Som DCO vil jeg arbejde for at skabe en bedre sammenhængskraft mellem, hvordan digital chikane bedst håndteres i DR som organisation og som arbejdsplads for en masse engagerede medarbejdere.”

”Det betyder, at vi både skal have blik for de strukturer, der muliggør, at digital chikane overhovedet er mulig, og samtidig kunne håndtere de konkrete hændelser professionelt, ordentligt og individuelt,” siger Qasam Ijaz i pressemeddelelsen.

 

SENESTE NYT

Flere nyheder