search

DR HÆLDER ÆLDRE UD

Danmarks Radio har formuleret en klar politik om, at ældre medarbejdere er vigtige for institutionen. Alligevel stod flere ældre først for, da TV-Sporten skulle skære stillinger væk – samtidig har TV-Sporten oprettet syv korttidskontrakter.
Danmarks Radio har formuleret en klar politik om, at ældre medarbejdere er vigtige for institutionen. Alligevel stod flere ældre først for, da TV-Sporten skulle skære stillinger væk – samtidig har TV-Sporten oprettet syv korttidskontrakter.


Sidst i april blev fire medarbejdere kaldt til samtale hos TV-Sportens chef Jørgen Steen Nielsen. Meldingen lød, at sportens ledelse vil skille sig af med dem. De fik alle tilbudt aftrædelsesordninger – typisk to til tre måneders løn oven i det, de har krav på – som de skal overveje frem til henholdsvis 10. og 12. maj.
En af de fire er en kvindelig tekniker sidst i fyrrene. De tre øvrige er mandlige journalister omkring de 60 år, der ikke når den attraktive efterlønsalder, inden de skal fratræde.
»Det ligner mere en udrensning, end det ligner en besparelse,« siger Morten Uhrenholdt, formand for Journalistgruppen i DR.
Også i Dansk Journalistforbund vækker udskilningsløbet vrede.
»Jeg finder det meget beklageligt, hvis det her systematisk rammer ældre medarbejdere,« siger DJs formand, Mogens Blicher Bjerregård. »At de ældre skal være specielt udsatte i en afskedigelsessituation, stemmer ikke overens med DRs personalepolitik,« siger Bjerregård.

Mod egen politik
I januar 1999 nedfældede DR selv sine visioner om en såkaldt »værdibaseret personalepolitik« i pjecen ‘DRs Personalepolitik’.
Indledningsvist fremhæves det, at det er en overordnet værdi i DR, at udvikle »medarbejdernes faglige og menneskelige ressourcer.« Det hedder videre, at DR skal være »en god arbejdsplads for alle medarbejdere« og at der skal »gives udfordringer og stilles nye krav til den enkelte medarbejder.«
Om de ældre medarbejdere hedder det på side 16, at »ældre medarbejderes personlige og faglige erfaringer er af stor værdi for DR.« Og: »DR vil i samarbejde med den ældre medarbejder arbejde på at planlægge de sidste erhvervsaktive år, bl.a. ved at stille krav og ved at sikre fortsat jobmæssig udvikling. DR søger at etablere job, hvor den ældre medarbejder tilbydes en funktion, hvor der er balance mellem jobbets krav, den ældres muligheder og vilkårerne i øvrigt.«
Kort sagt: Ældre medarbejdere skal udvikles – ikke afvikles.
»Det her står i skærende kontrast til den smukke lyrik, der står i personalepolitiken. Det viser bare, at den ikke er det papir værd, den er skrevet på,« siger Morten Uhrenholdt, der på den baggrund er glad for, at Journalistgruppen aldrig tiltrådte DRs personaleudspil.
Jørgen Steen Nielsen afviser, at TV-Sporten bedriver aldersdiskrimination:
»Det er helt tilfældigt, at der er tale om flere ældre medarbejdere. Vi har anlagt en helhedsvurdering, hvor vi har set på faglige kundskaber, de resultater, de har opnået, deres generelle indsats og på hvem vi bedst kan undvære.«
Jørgen Steen Nielsen mener ikke, han kunne gøre mere for at overholde DRs personalepolitiske visioner:
»TV3 har i dag rettighederne på dansk klubfodbold. Derfor har TV-Sporten haft overskudskapacitet,« forklarer han – og retter en kritik mod en af medarbejderne.
»Når vi ikke har fodboldrettighederne, og en enkelt medarbejder ikke ønsker at lave andet, hvad skal vi så gøre. Han har været her siden 1978, han vil kun dække fodbold, selv om vi har givet ham alle muligheder for at lære noget andet – redaktionssekretær for eksempel. Han har isoleret sig i en nichesituation,« siger Jørgen Steen Nielsen.
Mogens Blicher Bjerregård påpeger, at DR burde kunne finde arbejde til medarbejderne.
»En virksomhed med en god og sund personalepolitik bruger de medarbejdere, de har, på en ordentlig måde. Det her tyder ikke på en sund personalepolitik. DR skulle stoppe de prikkerunder og give medarbejderne et ordentligt arbejdsklima.«
Jørgen Steen Nielsen:
»Hvis de medarbejdere skulle lave noget andet, kræver det, at de får nogle gode ideer sammen med ledelsen.«
Jørgen Steen Nielsen tilføjer i samme åndedrag, at programplanerne i DR ligger fast frem til år 2000. »Det havde ikke hjulpet noget, at de var mødt op med flere ideer,« erkender han.
Det er DRs top, der skal følge personalevisionerne til dørs: »Direktionen har … det overordnede ansvar for, at personalepolitikken følges og udvikles i DR,« lyder ordene. Og videre: »Det er er på alle niveauer ledelsens opgave at sikre, at værdierne er i fokus …«.
DRs generaldirektør Christian S. Nissen vil ikke kommentere:
»Jeg vil ikke gå ind i en diskussion af en konkret personalesag,« siger han.

Flere korttidskontrakter
Alt i alt ønsker sportens ledelse at nedlægge 9-10 stillinger. Tre af dem er i dag ubesat, to andre er besat af medarbejdere, der er på orlov på TV-avisen, hvor sportens ledelse forventer, de får fast ansættelse.
Jørgen Steen Nielsen forklarer, at ‘trimningen’ skal frigøre lønmidler, så DR kan konkurrere med de kommercielle kanaler om senderettighederne fra store sportsbegivenheder.
Han nævner som konkret eksempel, at Canal Plus har betalt 400 millioner kroner for rettighederne til engelsk topfodbold.
Til sammenligning skal nævnes, at 9-10 stillinger, der spares væk, højst udløser fem millioner kroner årligt.
»Der skal pokkerme fyres mange, hvis TV-Sporten skal skaffe penge til rettigheder på den måde,« siger Morten Uhrenholdt.
Noget kunne derfor tyde på, at TV-Sportens udlugning af de ældre medarbejdere ikke kun handler om at spare penge til køb af rettigheder. ‘Trimningen’ kan også ses som et led i DRs generelle personalepolitik, hvor fleksible korttids- og projektansatte tager stolene fra fastansatte.
Holger Rasmussen, tillidsmand på TV-Sporten:
»Vi synes, som medarbejdere, at det er dybt besynderligt, at man skiller sig af med gode erfarne folk, og samtidig inden for det seneste halve år har ansat syv nye i kortidskontrakter.«
Jørgen Steen Nielsen påpeger, at de mange korttidskontrakter skyldes, at TV-Sporten har akkumuleret en overarbejdspukkel på 12.000-14.000 timer, hvorfor han har været nødt til at sende faste folk på afspadsering.
»Intet tyder på, at der skal være færre på korttidskontrakter, når afspadseringen er afviklet,« replicerer Holger Rasmussen.

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen